Månedens stemme oktober 2026 || Benjamin Koppel - Læs nu

Foto af Benjamin Koppel Politikens Forlag

Månedens stemme - Benjamin Koppel

Hvad har en gammel bog, to malerier og en elsket farfar med Benjamin Koppels vej ind i litteraturen at gøre? I sit personlige indlæg fortæller Benjamin Koppel om mødet med Hans Scherfigs forfatterskab og om de mennesker og bøger, der kan åbne døren til helt nye verdener.

Benjamin Koppel (1974) er både prisvindende jazzmusiker, komponist og forfatter. Han romandebuterede med Annas sang i 2022, har siden udgivet Sommerfuglens stemme og nu er han aktuel med tredje bind i serien: Håbets klang.

Bogen udkommer d. 16. oktober, men du kan selvfølgelig forudbestille den allerede nu, så du er klar til at læse med fra udgivelsesdagen. Hvis du kan vente helt til d. 30. oktober, kan du også købe bogen med smukke sprayed edges.

Læs mere om Benjamin Koppel og serien om Familien Koppelman her.

Håbets klang

Benjamin Koppel - Indbinding: Hardback

Polen, slutningen af 1800-tallet. Bruche vokser op i en lille fattig, jødisk shtetl. Dagene går med at tinge grøntsager, passe søskende og lede efter fristeder i nabopigen Gittels bøger, i de elskede jødiske traditioner og i den vilde natur omkring byen. Da livet umuliggøres af russernes hetz, må hun flygte og skabe sig et nyt liv i det jødiske miljø omkring Adelgade i København. Men så kommer kr... Læs mere

Vores normalpris 350 kr Medlemspris 230 kr

Håbets klang - Sprayed edges

Benjamin Koppel - Indbinding: Hardback

Vores normalpris 360 kr Medlemspris 242 kr

Af Benjamin Koppel

Bag døren ud til køkkenet i min farfars rækkehus i Gl. Holte hang to malerier. De var naive, forestillede forskellige rovdyr og byttedyr side om side, i skøn forening. De var urealistiske og barnagtige, og jeg elskede dem. De forekom mig magiske, de var eventyrlige og satte gang i min fantasi, i historier.

Jeg holdt umådeligt meget af min farfar, han hed Herman D. Koppel, jeg kaldte ham Futter, vi spillede skak, han underviste mig i at spille klaver, han fortalte om Duke Ellington og Art Tatum, og jeg interviewede ham om alt fra hans barndom og ungdom til flugten over Øresund i oktober 1943, og han fortalte altid beredvilligt og med stor pædagogisk indsigt. Og så viste han mig malerierne, som en af hans venner, der døde knap fire år efter jeg blev født, havde malet. Han hed Hans.

Og jeg vidste ikke meget mere end at jeg godt kunne lide de malerier, som Hans havde lavet til min farfar.

Da jeg blev ti år gammel forærede min farfar mig så en bog, som han synes, at jeg skulle læse. Den hed Det Forsømte Forår. Og den var skrevet af hans ven, som viste sig både at være maler og forfatter. Og jeg begyndte at læse den. Og kedede mig bravt!

Jeg nænnede ikke at fortælle min farfar, at jeg syntes, at hans vens bog var vildt kedsommelig, så jeg forsøgte at lyve og sige, at den var sjov. Og så vidste han selvfølgelig godt, at jeg ikke havde læst den! Min farfar sagde, at jeg nok ville vide at sætte pris på den senere i livet, så jeg satte den ind på min boghylde og vendte atter min opmærksomhed mod mit trommespil, klaveret, min commodore 64 og hvad der ellers optog mig som knægt.

Indtil jeg små fire år senere i forbindelse med et litteraturforløb i 9. klasse, besluttede mig for at forsøge igen. Og denne gang blev jeg fanget. Om det var af ren og skær stædighed, fordi jeg absolut ville forstå den bog, min farfar havde foræret mig, eller om jeg oprigtigt var optaget af den, kan jeg ærlig talt ikke huske længere. Men at læse bogen åbnede døren ind til et forfatterskab, som jeg i de efterfølgende år gik på opdagelse i.

Jeg vandrede rundt mellem antikvariaterne på Vesterbro og Frederiksberg og fandt flere romaner, som Hans havde skrevet, og jeg blev mere og mere suget ind i hans fortællinger. Og elskede, at karakterer fra én roman gik igen i den næste. Og således kom Hans Scherfig’s forfatterskab til at indtage en ganske særlig plads i min litterære forståelse og interesse, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at inspirationen fra Frydenholm, Idealister, Den Døde Mand og Den Forsvundne Fuldmægtig også er at finde blandt linjerne i mine egne bøger.

Som med det meste i livet, så er det fantastisk, når man møder en, der åbner en dør ind til et univers, man kan gå på opdagelse i. Hvad enten det er bitre grøntsager, opera, viden om vulkaner eller litteratur eller alt muligt andet. Og jeg er i hvert fald dybt taknemmelig for, at min farfar gav mig nøglen til Hans Scherfigs verden. For det blev bare et af de utallige områder af livet, som min nysgerrighed siden hen har ført mig ind i.

//Benjamin Koppel