blogImage264
blogImage264

Månedens forfatter: Svend Brinkmann

Månedens forfatter i oktober er den højaktuelle Svend Brinkmann. Med den nyeste bog GÅ GLIP tager Svend Brinkmann endnu engang fat i danskernes tilværelse og væremåde. Læs mere om valget her.

af

- d. 29. september 2017

Svend Brinkmann forførte os første gang med bogen Stå fast i 2014. I bogen lærte han os blandt andet, at vi i stedet for at jagte en evig selvudvikling burde læse en roman om måneden. Han skrev: ”Romaner kan minde dig om, hvor lidt du faktisk kan kontrollere her i livet, og kan samtidig vise dig, hvor sammenfiltret dit liv er med sociale, kulturelle og historiske processer. Den erkendelse kan give dig ydmyghed og måske hjælp til at gøre din pligt fremfor at kredse om dit eget selv og din selvudvikling.” Dermed lancerede Svend Brinkmann i Stå fast et kernebudskab, som gav os danskere roen til at prioritere den læsning, vi holder så meget af.

Siden den første bog har vi fulgt Svend Brinkmann i søgen efter livets Ståsteder (2016), og nu med Gå glip (2017) giver Svend Brinkmann os modet til at sige nej og vælge fra i tilværelsen, da han gennem en grundig argumentation gør os bevidste om samfundets såvel som vores egen evige stræben. Han formår at formidle komplicerede budskaber på en måde, så den almindelige læser kan forholde sig til det. Han er derved lykkes med at få os til at forholde os til vores liv med udgangspunkt i det eksistentielle, etiske, psykologiske og æstetiske, og det er derfor, vi har valgt Svend Brinkmann som Månedens forfatter i oktober.   

Du kan også læse mere om Stå fast og Ståsteder her

Du kan finde hele vores udvalg af Svend Brinkmanns bøger på hovedsiden.


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner