blogImage381
blogImage381

Månedens forfatter: Inger Wolf

Månedens forfatter Inger Wolf debuterede som forfatter i 2000 med romanen Sidespring. Hun fik sit gennembrud i 2006 med kriminalromanen Sort sensommer, og Inger har siden hen skrevet flere spændende krimier!

af

- d. 07. september 2018

Inger Wolf er kåret til månedens forfatter i september på baggrund af hendes trilogi om psykiateren, Christian Falk, hvor det sidste bind i serien, En djævelsk plan, netop er udkommet. Serien er et absolut ’must read’, hvis man er vild med krimi. Inger Wolf har formået at holde fast i læseren igennem alle tre bind i serien – og hos Plusbog er vi vilde med Christian Falk!

En djævelsk plan fuldender kronen på krimi-værket med det net af tråde, sammenhænge og overraskelser, som Inger Wolf mestrer gemmen alle tre bøger. Det er umuligt, at gætte slutningen før sidste side er læst. Nye venskaber opstår, og andre afsluttes i sidste del af trilogien. Bogen udspiller sig igen i det velkendte Aarhus, smilets by, om end der ikke er så meget at smile af for bogens hovedperson denne gang. I denne sidste bog vender rollerne nemlig, og det ender med at blive Christian Falk, der er den jagede. Han når til yderpunkterne af Danmark i sin søgen efter den skyldige og finder noget, der i sandhed viser sig at være En djævelsk plan.

Her hos Plusbog synes vi, at det er en skøn afslutning på serien, der har budt på både underholdning, spænding og kærlighed, og vi vil komme til at savne Christian Falk. Vi kan ikke vente med at læse mere fra Inger Wolf, og vi er spændte på, hvad hun kaster sig over næste gang... 

 

Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner