Månedens forfatter i juli er kendt for sine spændingsfyldte kriminalromaner. Månedens forfatter er et pseudonym for de to bestsellerforfattere Anders Klarlund og Jacob Weinreich.
Krimi-pseudonymet, Anna Ekberg, er kåret til månedens forfatter i juli måned på baggrund af de tre bøger, Kærlighed for Voksne, Den Hemmelige Kvinde og Havets børn, der netop er udkommet.
Alle tre bøger er meget forskellige fortællinger, men ens for alle bøgerne er de personlige dilemmaer, der går helt til kanten.
Den nyeste bog, Havets børn er en spændingsroman, som både giver indblik i, hvordan det er at være børnesoldat i Afrika, kombineret med en ung dansk kvindes personlige familiedilemma. Bogen er fantastisk spændende og meget anderledes end andre spændingsromaner.
Det er noget ved bogen, præcis som med de to andre bøger af Ekberg, der gør, at man undervejs kommer hele følelsesregistret igennem. Følelser som afsky, forfærdelse, intens kærlighed og en enorm retfærdighedsfølelse for hovedpersonen kommer alle i spil.
Bøgerne har alle tre sat et aftryk, som gør, at man husker dem tydeligt og elementer af bøgerne strejfer ofte tankerne.
Måske er det sådan, mesterværker skal være – vi er i hvert fald fans.
Hos Plusbog.dk er vi vilde med Anna Ekberg – og vi glæder os til at følge de to herrer, som står bag. Stort tillykke til Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich med Anna Ekbergs titel, som Månedens forfatter i juli måned.
Læs mere og køb bøgerne på Plusbog.dk: