Endelig er der nyt i serien om Louise Rick! Sara Blædels helt nye krimi lander i midten af november. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad der er sket med Rick, Camilla Lind og alle de andre siden sidst og igen blive fuldstændig opslugt i Blædels krimiunivers. Denne gang bliver historien sparket i gang, da liget af skolepigen Susan bliver fundet i en klippesprække i Ekkodalen på Bornholm. Og hurtigt bliver både Rick og Lind en del af opklaringen. Jeg kan slet ikke vente med at læse mere og opleve, hvad den
Årets Forfatter-nominerede Blædel denne gang har fundet på af uhyggeligheder.
Pigen under træet udkommer den 15. november, og hvis du forudbestiller den her på Plusbog.dk, kan du finde den i din postkasse på udgivelsesdagen.
Hvis I også elsker at lære nyt sammen derhjemme, så skal I have fingrene i Sebastian Kleins nye bog
Verdens 100 klammeste dyr. Her præsenterer Sebastian Klein 100 utroligt ulækre dyr og gør os alle sammen klogere med sjov og ofte også meget overraskende fakta. Er du og dine børn vilde med Sebastian Klein, har han også skrevet om blandt andet
Verdens 100 vildeste dyr og
De 100 mest fantastiske fortidsdyr, og der er der også garanti for spændende læsning.
Du kan blive klogere på alverdens dyr, når
Verdens 100 klammeste dyr udkommer den 7. november
Så er Maren Uthaug tilbage med endnu en roman. Denne gang er det temaer som døden, medlidenhedsdrab og overtro, der bliver taget op, når vi følger hovedpersonen Nicholas i
En lykkelig slutning. Nicholas er bedemand, og det har seks generationer i hans familie været før ham. Nicholas er havnet i en svær situation, for han har opdaget, at arbejdet med de mange lig er begyndt at være interessant for ham på en anden måde end tidligere. I jagten på bedre at forstå det tager han et kig tilbage i sin familiehistorie, og du er inviteret med - hvis du tør..
Er du til hårdkogte krimier, er
Hun skal leve noget for dig. Anders Roslunds thriller behandler temaer som hævn og forræderi, og historien begynder med den lille Zanas 5-års fødselsdagsfest. Dagen viser sig dog at ændre en masse menneskers liv for altid. Senere vil dette også ramme kriminalkommissær Ewert Gren og civilagent Hoffmann, som vi følger bogen igennem. En historie om fortidens synder og tre dage fyldt med uheld. Har du Halloween-abstinenser, er du med
Hun skal leve igen sikret kuldegysninger og fugtige håndflader.
Juniordirektør Sara fra Kforkage er klar med sin allerførste bagebog. Måske husker du hende fra ’Løvens Hule’, hvor hun var så sej en iværksætter og direktør, at jeg og min medløve Jesper Buch bare blev nødt til at investere i hende og hendes forretning. Nu kan hun også skrive forfatter på CV’et, og hendes nye bog er fyldt med opskrifter på lækre kager inddelt i forskellige niveauer, så alle kan være med i køkkenet. Mangler du en hyggelig familieaktivitet i weekenden, er
K for Kage den perfekte anledning til nogle hyggelige timer sammen i køkkenet!
Slægtsromaner kan noget helt særligt, og Maria Hellebergs er helt specielle.
Søstrene fra Thy fortæller videre på historien og skæbnerne, vi lærte at kende i
Kvinderne fra Thy. Denne gang følger vi Marie Dusines døtre Gerda og Ruth og deres liv omkring besættelsen i 1940. Gerda er nødsaget til at forblive i Thy, mens Ruth lever det vilde liv i København, hvilket blandt andet indebærer jazzfester og en farlig flirt med en SS-officer. Vi bliver som læsere suget tilbage i tiden. Læs den!
Er du også begyndt så småt at kunne mærke julen og julestemningen komme snigende? Så er det det helt rigtige tidspunkt at gå i gang med
Jul i det lille bageri på strandpromenaden. Det er den sidste bog i Jenny Colgans serie og en dejlig afslutning på fortællingen om Polly og hendes lille bageri. I bogen hører vi om, hvordan Polly egentlig forbereder sig på en stille jul. Men så dukker hendes veninde Kerensa op med en hemmelighed, der kan vende op og ned på Pollys ellers dejlige liv. Når hun at få styr på det hele inden jul? Læs den hyggelige fortælling og kom i stemning!
Er du som mig også begyndt at tænke lidt over, hvilke læseoplevelser der skal ligge klar under træet og glæde dine nærmeste i år? Så kan jeg anbefale, at
du kigger forbi vores julegaveguide og bliver inspireret.