Dette er Plusbogs julegaveguide med bøger og andet tilbehør til de helt små i alderen 0-3 år. Bøgerne er både lærerige og underholdende. Tag et kig nedenfor og se hvad vi har fundet frem.
Det er så hyggeligt at læse en historie sammen, og selv de allermindste elsker at høre mor eller far læse højt. Højtlæsning er en fantastisk måde at nyde kvalitetstiden og dyrke nærværet på - man kan faktisk ikke starte for tidligt.
Sigurd Barrett har udvalgt og genfortalt 31 af H.C. Andersens bedste eventyr – kendte såvel som mindre kendte. Han formidler eventyrene i et nutidigt sprog, så alle børn får mulighed for at lære H.C. Andersen at kende – et sikkert julegavehit til ethvert børneværelse.
Der er mange, som kender Halfdans Rasmussens fantastiske rim og remser om Anes anemoner og Benny med de brændende bukser. De er sjove og hyggelige, og lærer samtidig børn om bogstaver og leg med ord.
Min første billedordbog er en skøn bog med mange timers sjov og læring. Den ideelle opslagsbog til forældre og børn, som styrker barnets sproglige udvikling.
Nedenfor ses vores bud på nogle lækre tasker, der er perfekte til vuggestuen, dagplejen, børnehaven eller som weekendtaske. Derudover er de ergonomiske farveblyanter et hit for de små hænder.
HUSK: Vi giver 90 dages fuld returret.