Fantastiske læseoplevelser du skal kaste dig over i årets første forårsmåned

Endelig begynder fuglene at pippe, og det kribler i mig for at komme ud i forårssolen med en god bog. Hvis det også kribler i dig, kan du her få masser af læseinspiration. 

af

- d. 01. marts 2020

 

Med Dronningen i Det Kongelige Teater af Nila Parly  

 
Er du vild med vores Dronning, så kommer du til at elske den nye bog Med Dronningen i Det Kongelige Teater. Her er Dronningen lige så entusiastisk, som vi kender hende, og hun fortæller åbent og vidende om sine oplevelser på Nationalscenen. Forfatteren og Dronningen taler om 12 udvalgte oplevelser inden for opera, ballet og skuespil, som hun har været vidne til i Det Kongelige Teater. En skøn, inspirerende læseoplevelse, der giver dig lyst til at tage i teatret lige med det samme!  
 
Med Dronningen i Det Kongelige Teater udkommer den 31. marts, og du kan selvfølgelig forudbestille den allerede nu her hos Plusbog.dk. 
 
 
 

Kobberslottet af Søren og Lotte Hammer  

 
Den 2. marts udkommer Lotte og Søren Hammer med bindet Kobberslottet i den nye serie Venner og fjender. Serien udspiller sig fra 1939 til 1945, hvor vi følger en dansk-jødisk kvinde fra København og en dansk-jødisk mand fra grænselandet. Det fører os sammen med dem på en udfordrende rejse til krigens brændpunkter. Forfatterparret har med Venner og fjender skabt en tankevækkende serie, og det er oplagt at give sig selv læseoplevelserne som optakt til genforenings- og befrielsesjubilæet i dette forår og forsommer.  
 

 

Fejltrin – Doggerland 1 af Maria Adolfsson 

 
En ung kvinde findes brutalt myrdet på en lille ø i Nordsøen. Kriminalassistent Karen Eiken Hornby sættes hurtigt i spidsen for efterforskningen, men sagen kompliceres af, at hun samme nat som mordet befandt sig på et hotelværelse sammen med den myrdede kvindes eksmand. Hun er dermed hans alibi. Efterhånden som hun begynder at følge sporene i sagen og graver i øens historie, opdager hun gamle hemmeligheder om fortidens bedrag, og de trækker tråde helt frem til i dag.. 
 
 
 

Keto på 4 uger af Jane Faerber  

 
Kender du til Ketos principper? Her handler det ikke om at måle, tælle og veje din mad, men derimod om at få kroppen til at skifte fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding. Resultat bliver, at du føler mindre sult, og så er det ikke så svært at spise mindre, end du plejer. Med Jane Faerbers nye bog Keto på 4 uger får du straks en forståelse for tankerne bag, og du kan derfor hurtigt komme i gang med at lave sund og lækker mad og måske få smidt de ekstra kilo, du længe har ønsket dig at komme af med.  
 
Forudbestiller du bogen, kan du kaste dig over Keto på 4 uger den 31. marts.   
 
 
 

Malins efterår af Morten Hesseldahl 

 
De tre barndomsvenner Theis, Frederik og Malins liv har udviklet sig i vidt forskellige retninger. En er blevet departementschef i Finansministeriet, en af blevet forfatter, og den tredje har giftet sig med en ukrainsk gangster. Hvad, de ikke ved, er, at deres liv igen snart bliver hvirvlet sammen i denne roman om kærlighed, fortrydelse, fjendskab og venskab. Er du til fortællinger om skæbne og spænding, så skal du helt sikkert læse Malins efterår.   
 
Malins efterår udkommer den 13. marts.
 
 
 

Midas syndromet af Peer Kaae og Per Kuskner 

 
I Midas syndromet følger vi hovedpersonen Mads, der får tilbud sit drømmejob i Nordisk Bank. Han er fuld af drømme og forventninger, men da han begynder arbejdet i filialen i Estland, begynder det hurtigt at ændre sig. Hans forgængers død begynder at spøge: Hvorfor skulle han dø? Og er der mon en kobling til den voldsomme hvidvask, der sker i banken? Lige straks befinder Mads sig i sit livs dilemma: Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?  
 
Du kan få fingrene i Midas syndromet den 27. marts.
 
 
Jeg håber, du får en dejlig marts med masser af solskin, forårsstemning og læseoplevelser, der gør indtryk.   
 
Med venlig hilsen 
Mia Wagner 
Bogelsker & direktør  

Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner