Årets bedste bøger til mænd
Årets bedste bøger til mænd

7 af årets bedste bøger til mænd

Hvis du står og mangler en god bog til dig selv eller måske en gave til din mand eller far, så har vi samlet syv skarpe bud på hvad du skal købe. Der er noget for enhver smag!

af

- d. 01. november 2021

Vejen til Wembley

Sommeren 2021 står næsten på højde med sommeren 1992. En sommer hvor hele landet samledes omkring det danske landshold i fodbold og om de fantastiske oplevelser kampene ved EM gav os. Vejen til Wembley genfortæller hele rejsen og er smukt illustreret med et væld af billeder der får hårene på armen til at rejse sig.

Almanak

Her har du den. Den ultimative guide til køkkenet og madlavning. Gennemsyret af en klar holdning til sundhed, fagligt overskud og forfatterens fortælleglæde og kærlighed for gastronomien. Med ALMANAK får du mere end 1.000 opskrifter, mere end rigeligt til en madplan for et helt kalenderår.

Denne bog sidder lige i skabet til enhver mand med kærlighed for madlavning.

Kasper Hjulmand – Fodbolddrømmer

Sportsjournalist Morten Glinvad har fulgt Kasper Hjulmand i årene op til udnævnelsen som landstræner og giver et dybt personligt indblik i manden som samlede hele Danmark under EM i fodbold i sommeren 2021. Den tager dig med på hele rejsen fra barndommen på Djursland til starten som dansk landstræner. Den er en must-read for fodboldinteresserede og giver et meget personligt indblik i manden, mennesket og fodbolddrømmeren Kasper Hjulmand.

Hærdet

Hærdet er en unik og hudløst ærlig fortælling om René Dahl Andersen, en ung nordjysk betjent, som bliver en del af uropatruljen i København og senere hend som undercoveragent for PET. I bogen får du indgående indblik i arbejdet med uropatruljen og om hvordan dét at håndhæve loven i de hårdeste miljøer ikke altid er sort eller hvidt.

Afsporet af Michael Katz-Krefeld

Afsporet er første bind i serien om Thomas Ravnsholdt, en tidligere kriminalbetjent der arbejder som privatopdager og hyres til at finde forsvundne personer. I Afsporet hyres ”Ravn” til at tage en sag om en ung pige der er forsvundet og efterforskningen sender ham ud i den københavnske underverden.

Barack Obama - Et forjættet land

USA’s første sorte præsident Barack Obama har skrevet denne fantastiske selvbiografi ”Et forjættet land”, som er en dybdegående beskrivelse og fortælling af Obamas valgkamp og embede fra 2006-2014. I bogen reflekterer Barack Obama over sin tid som præsident for verdens mest magtfulde land og over de store beslutninger han måtte træffe. Det er en inspirerende og velfortalt biografi der ikke kun er for de som interesserer sig for politik.

Hvad enhver far bør vide

Thomas Skovs Hvad enhver far bør vide er en sjov og personlig guide der indeholder andre fædres gode råd og erfaringer om det vordende og nye fædre har brug for at vide. Bogen er tilsigtet det yngre publikum og kan læses som et vittigt, morsomt og informativt indspark til rollen som far.

Vi har også et par outsidere hvis ovenstående ikke har ramt plet. Et liv med LEGO, Jytte fra marketing er desværre gået for i dag, Rathsacks Attitude eller Atomvaner.

De bedste bøger til farsdagsgave

Nu står du der igen. Sidste år svor du at det ikke ville ske igen, men nu aner du ikke hvad du skal give din far i ”fars dags”-gave. Så lad os hjælpe dig. Vi har nemlig samlet 7 rigtigt gode bud på en boggave til manden der elsker at læse – og der er noget for enhver smag. Til fodboldnørden, manden der elsker en god biografi eller fortælling fra det kriminelle miljø. Læs vores beskrivelser af bøgerne og find den helt rette gave.

Gode bøger til mænd i 2021

Hvert år udkommer nye, spændende titler og det kan være lidt svært at finde hoved og hale i. Derfor har vi samlet en lille liste af rigtigt gode bøger til ham som elsker en god læseoplevelse. Vi har forsøgt at finde noget til alle typer mænd, så du burde kunne finde noget der rammer plet.

Selvom nogle mænd ikke er meget for at sætte sig med en bog og måske hellere vil lytte en bog (eller se filmen), så er der alligevel noget helt særligt ved at have en bog i papirform. Fælles for bøgerne her på siden er de også flotte indbindinger og pryder enhver (bog)hylde.

Hvis du mangler en gave til en kvinde i dit liv så lad tag et kig på vores bud på årets bedste bøger til kvinder.


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner