blogImage57
blogImage57

Varme historier om kæledyr

Kom tættere på båndet mellem dyr og menneske med disse fantastiske bøger, der fortæller historier fra den virkelige verden, og som spreder varme og glæde til dem, som læser.

af

- d. 16. januar 2017

De bliver glade, når de ser os. De stoler blindt på os. De venter på, vi kommer hjem. De passer på os, når vi er syge. De elsker os ubetinget. For det meste – hvis man undlader at give en godbid, eller endnu være giver dem et bad, så ryger man hurtigt et par trin ned af rangstigen, men det er heldigvis hurtigt glemt! Livet med et kæledyr er noget helt særligt. Heldigvis for alle os, der er ikke så gode til at sætte ord på forholdet mellem kæledyr og familien, er der nogen, der har gjort det for os. Her har vi samlet fire bøger, der handler om det helt specielle bånd, som kan opstå mellem dyr og mennesker. Bøgerne her er søde og hjertevarme – og mon ikke man får lyst til at give sin egen firbenede ven et lille klem undervejs?

Fantastiske bøger om båndet mellem hund og menneske

Bogen Norton filosofiske memoirer af Håkan Nesser introducer læseren for Sveriges mest berejste hund. Bogen, der er skrevet fra hundens synsvinkel, er blevet beskrevet med ord som finurlig, skønherlig og vidunderlig. Bogen er som en kærlighedserklæring fra menneske til hund, og den er et must-read for dyreelskere.

Vild med hund af Heidi Vesterberg forsøger at afdække, hvad det er, der gør forholdet mellem hund og menneske til noget specielt, og hvorfor det er noget specielt – for det er det. Bogen indeholder flere søde, sjove og hjertevarme fortællinger om forskellige hunde og deres mennesker.

Fantastiske bøger om båndet mellem kat og menneske

Bogen Mand og kat er Nils Uddenbergs fortælling om, hvordan han modvilligt blev katteejer. I bogen filosoferer psykiateren Nils Uddenberg med varme og humor om mennesket og kattens væsener og forholdet mellem de to, ligesom han fortæller sin egen historie om en kat, der stjal hans hjerte og tilførte hans liv noget, han ikke vidste manglede. Ligesom Norton filosofiske memoirer er Mand og kat beskrevet som en kærlighedshistorie.

Gadekatten Bob af James Bowen fortæller også forfatterens egen historie. James Bowen var tidligere heroinmisbruger, og han levede et liv på gaden i London, hvor han som gademusikant levede fra hånden til munden. En dag fandt han en sammenkrøbet gadekat i bygningen, han boede i. Det sidste han havde brug for på det tidspunkt, var et kæledyr, men han tog katten til sig og gav den navnet Bob. Sammen kunne de ligge deres hårde fortid bag sig, og begge deres liv forandredes.

 


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner