blogImage287
blogImage287

Ugens Top 3: Uge 44

I denne uge byder vores anbefalinger på nyt fra to af danskernes yndlings forfattere og på en royal biografi. Vi bliver virkelig forkælet med gode bøger dette efterår. Læs ugens anbefalinger her.

af

- d. 30. oktober 2017

I denne uge anbefaler vi de to nye bøger fra Michael Katz Krefeld og Sara Blædel, der begge fører os videre i deres fantastiske fortællinger om henholdsvis Ravn og Ilka. Derudover byder ugen også på bogen Under Bjælken, hvor vi kommer tættere på Danmarks kronprins med Jens Andersens fantastiske portræt af Kronprins Frederik.

Ugens Top 3

1: Pagten af Michael Katz Krefeld

Pagten er den femte bog om privatopdageren Ravn, og i den møder vi Ravn fem år efter mordet på hans kæreste Eva. Ravn får en ny ledetråd, og inden længe må en jaget Ravn indgå en pagt med den berygtede gansterboss Kaminsky, der skulle lægge inde med oplysninger om Evas død.

2: Under bjælken af Jens Andersen

Under bjælken er Jens Andersens portræt af Kronprins Frederik. Bogen er baseret på en række samtaler med Kronprins Frederik men også til dels baseret på interviews med f.eks. hans hustru, bror, forældre og venner. Kom tættere på Danmarks kommende konge med Under bjælken.  

3: Ilkas arv af Sara Blædel  

I Ilkas arv følger vi Ilkas søgen efter sandheden om sin far, som hun – og læseren – påbegyndte i Bedemandens datter. Vi har fulgt Ilka til Amerika, hvor hun har overtaget faderens bedemandsforretning efter hans død. Ilka er stadig fyldt med spørgsmål og søger efter svar i Ilkas arv, der er den anden bog i trilogien.  


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner