Blandt denne uges tre anbefalinger finder du titler fra forfattere, som rigtig mange læsere vil kalde for deres yndlingsforfattere nemlig Jan Guillou og Jojo Moyes. Jan Guillou, der blandt andet er kendt for at være manden bag spændingsserien om Carl Hamilton, er en af de mest læste forfattere i Skandinavien. Jojo Moyes kender vi nok bedst for Mig før dig en gribende kærlighedshistorie, som tog hele verden med storm. Den tredje forfatter på listen er Bo Østlund, den danske journalist og forfatter bag en række biografier.
Dette er syvende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. 1968 er beskrevet som et af de mest myteomspændte år i århundredet, og Jan Guillou dykker ned i det via hovedpersonen Eric Letang, den tredje generation af Lauritzen familien, som vi følger i Guillou serien.
I ly for regnen er Jojo Moyes debut fra 2002, som de danske læsere nu kan få glæde af at læse. I ly for regnen er en bog, hvori vi følger tre generationer af kvinder og deres indbyrdes forhold. Læs mere om I ly for regnen af Jojo Moyes her.
I Modne Kvinder fortæller en række danske kvinder om livet efter at være rundet 50 år. Bogen, der er en efterfølger til den anmelderroste bestseller Modne Mænd fra 2016, indeholder fortællinger fra flere kendte danske kvinder som f.eks. Jytte Abildstrøm, Lisbet Dahl og Hella Joof.