blogImage260
blogImage260

Ugens Top 3: Uge 39

Så er det igen blevet tid til Ugens Top 3! I denne uge har vi fundet tre fantastiske bøger frem til jer blandt vores krimi og spændingsromaner – en svensk, en dansk og en amerikansk. Læs mere her.

af

- d. 25. september 2017

Denne uges tre anbefalinger falder alle ind under kategorien Krimi & spænding, så hvis du er til gribende krimier, der fanger fra side et, og som kan være nærmest umulige at lægge fra sig igen, når spændingen stiger, og spændingsromaner, der slet ikke er til at slippe før slutningen, så er denne uges Ugens Top 3 lige noget for dig. På listen har vi nye bøger fra svenske Arne Dahl, danske Steffen Jacobsen og amerikaneren med det perfekte krimiforfatterefternavn, Karin Slaughter.   

Ugens Top 3

1. Indland af Arne Dahl

Arne Dahl er et af de største skandinaviske forfatternavne. Han har solgt mere end to millioner bøger på verdensplan, og hans bøger er oversat til over 25 sprog. Men vidste du, at Arne Dahl er et pseudonym? Læs mere om Arne Dahl, hans bøger og hans sande identitet her.

2. Da blev jeg Døden af Steffen Jacobsen

Steffen Jacobsen er en dansk læge, der nu er forfatter. Hans første bog udkom i 1999, men der skulle gå ni år, inden hans anden bog kom på gaden. I 2008 debuterede Steffen Jacobsen nemlig som krimiforfatter, og siden er det blevet til syv titler – den nyeste Da blev jeg Døden er en historisk spændingsroman. Steffen Jacobsen har skrevet indlægget Arbejdsmetoder, hvor du kan læse mere om arbejdet som forfatter.

3. Den gode datter af Karin Slaughter

Karin Slaughter er både kendt for at have branchens bedste efternavn og for sine fantastiske krimier. Den nyeste Karin Slaughter bog, Den gode datter, bliver hyldet af en lang række krimiforfattere – du kan læse deres roser og mere om bogen i indlægget En af årets absolut bedste spændingsromaner.


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner