Ting man ikke kan undgå som læser

Den følelse man får, når man læser en god bog, er noget for sig selv. Alt falder væk – livets summen, ens bekymringer – når man er indhyllet i bogens univers. Hvis bogen er rigtig god, ligger man ikke mærke til at musikken stopper eller husker at få noget at spise, eller måske er det sidste bare mig. Der er ikke noget som at sidde med en god bog. Men det har også nogle følger. Nogle følger man måske er knapt så begejstret for.

Den kolde te

Man laver en kop te eller kaffe til at drikke, mens man læser. Måske har man sat en småkage eller to frem også. Det skaber en hyggelig stemning, og uden mad og drikke… som regel er det ikke noget problem. Man læser, drikker og spiser småkagerne. Inden man får set sig om er man i gang med kop nummer to.

Det er helt fint – det er hyggeligt, så man læser videre. Bogen er god, og før man har set sig om, har man læst en stor del af bogen. Du kigger småstolt ned og konstaterer, du har læst mere end halvdelen af bogen, rækker ud efter koppen og tager en stor slurk. Bvadr! Den er kold! Der er ikke noget værre end en slurk kold te, og det sker igen og igen for den uopmærksomme eller fordybede læser. Det er en af de små ting, man som læser er nødt til at acceptere, selvom det er lige afskyeligt hver evig eneste gang, at det sker.

Sulten

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men hvis en bog er virkelig god, glemmer jeg tid og sted. Hvilket også betyder, at jeg ikke opdager, at jeg er sulten! Det sker, at jeg sidder i sofaen fordybet i en bog med et tæppe om mig og en (kold) kop te ved siden af mig, og lige pludselig stopper bogens nærmest hypnotiske tag i mig, og jeg bliver bevidst om tid og sted – og sulten. Den virkelig, virkelig store sult. Så er der ikke andet at gøre, end at skynde sig ud til køleskabet. 

Efterhånden er jeg blevet god til at have læsevenligt mad stående derhjemme, hvis jeg ved, jeg skal læse. Så står der en pose snack gulerødder eller mini croissanter klar, så jeg ikke behøver at rejse mig, for at få stillet den lille sult – og hvis der står lidt lækkert ved siden mig, er chancerne for, at jeg bliver virkelig, virkelig sulten meget mindre.

Pletterne

Noget der kan ligge sig tæt op ad den glemte varme drik, der er blevet kold, er pletterne. Når man rækker ud efter koppen uden at tage øjnene fra ordene på siden, og ender med kaffen ud over det hele. Tøjet, tæppet, sofaen og bogen. Eller hvis man har fundet noget chokolade frem, som man uopmærksomt spiser.

Foruden risikoen for at have chokolade i hele ansigtet kan man også ende med chokolade pletter på omslaget, hvis man har haft mere fokus på bogen end de beskidte fingre. Nogle gange kan pletterne vaskes af, andre gange må man leve med skammen… eller se det som et bevis på, at bogen blev læst! Hvis man vil se det fra den lyse side, kan et par kaffepletter give bogen karakter – eller i det mindste blive til et instragram billede!

Frygten for vandet

Hvis du er så heldig at have et badekar, så er du måske trænet i kunsten at læse i badet. Men for os der ikke er rutineret, kan det være lidt frygtindgydende at skulle tage en bog med i badekarret – for hvad nu hvis man taber den?

Der må være mange bøger rundt omkring, der har måtte lade livet i badekarrets velduftende sæbevand, og jeg er altid bange for, at min bog er den næste, når jeg står overfor muligheden for at kunne læse i badet. Men man bør se frygten i øjnene, og ingen af mine bøger er druknet i badevandet – endnu.

Når man kommer lidt for langt

Fordybelsen er en af de ting, jeg elsker ved at læse, men den er også grunden til en del af hændelserne her på listen, og denne er ingen undtagelse. Man kan læse alle steder – hjemme i sengen, sofaen eller lænestolen, på en café, i en park, på en bænk mens man venter på toget eller bussen men også i toget eller bussen.

Her – i de sidste nævnte – kan fordybelsen også godt kan volde lidt problemer. Når man sidder med en god bog i skødet og pludselig ser ud af togvinduet og kan konstatere at toget lige er kørt fra den station, man skulle stige af på eller, når man kigger ud af busvinduet og ikke kan genkende ens omgivelser, fordi man er kommet alt, alt for langt.

___________________________________________________________________________________________________

Den kolde te, sulten, pletterne, frygten for badevandet og det at komme lidt for langt med offentlig transport er bare nogle af de følger, som læsning kan have. Men hvor ville jeg ønske, at de skete lidt sjældnere.