Der findes rigtig mange spændende nonfiction bøger, der handler om fodbold. Der er flere gode biografier om f.eks. fodboldspillere, fodboldtrænere og managere.
Thomas Gravgaard, der er Premier League kommentator og som arbejder som redaktør på 6’eren, hvor han dækker både spansk og engelsk fodbold, har skrevet bogen Vi er våbenbrødre, som blev shortlisted til Årets Sportsbog i 2014, er udkommet med en ny fodboldbog. Hjem til fodbold er beskrevet som en blanding af bekendelseslitteratur for den morderne mand og en fodboldbog. I Hjem til fodbold tager Thomas Gravgaard læseren med til Premier League og Engelsk fodbold, som danske fodboldfans elsker at følge med i. Han tager os med ind i den engelske fodboldkultur, men han giver også samtidig et indblik i, hvordan fodboldkultur kan skabe relationer og mennesker.
I Thomas Gravgaards Vi er våbenbrødre lærer vi mere om fodboldkulturens skyggesider, da han tager læseren med ind i det internationale hooligan miljø og deler ud af egne erindringer af alt fra hans ungdoms fascination af fodboldverdenens slagsange og romerlys til interessen for den organiserede fodboldvold.
Hvis du er interesseret i at komme bag facaden på fodboldverdenen fra en anden vinkel, kan bogen Den hemmelige fodboldspiller og dens efterfølger Den hemmelige fodboldspiller 2 vise dig en ny side af fodboldindustrien – i bøgerne afslører den anonyme fodboldspiller detaljer om livet som en del af Premier League. De to bøger giver læseren en hel ny opfattelse af livet som fodboldspiller og hele industrien bag fodbolden.
En anden bog der giver et indblik i fodboldverdenen fra spillerens synsvinkel er Rød djævel. Sådan blev jeg (ikke) stjerne i Manchester United af Mads Timm og Søren Baastrup. En ting der adskille denne bog fra de overstående er, at du også ser på Premier League med danske øjne. Rød djævel. Sådan blev jeg (ikke) stjerne i Manchester United fortæller nemlig den danske fodboldspiller Mads Timms historie om tiden efter en talentspejder fra Manchester United ringede ham op. Han løfter sløret for, hvordan det er at være i denne verden, ligesom den anonyme fodboldspiller fra Den hemmelige fodboldspiller gør. Mads Timm og Søren Baastrups bog er blevet kaldet en uortodoks biografi om den internationale fodboldstjerne, som Danmark aldrig fik.