Sommerens bestsellers

Sommerens bestsellerliste er præget af nervepirrende krimier - både spritnye og lidt ældre titler - men enkelte skønne romaner har også fundet vej ud til jeres bogreoler henover sommeren. Se her, hvad de andre læste i sommerferien i år. Måske er der et par stykker, du mangler i din reol? Sommeren er ikke forbi, du kan nå det endnu.

Se i øvrigt også hele den aktuelle bestsellerliste.

af

- d. 11. august 2021

1. Opløst - Sara Blædel & Mads Peder Nordbo

Det kom som en stor overraskelse, da Sara Blædel og Mads Peder Nordbo pludselig breakede, at de snart ville udkomme med krimien Opløst. Og I slugte bogen råt. Den populære krimi topper derfor sommerens bestsellerliste.

Det er sommer i Danmark, og alt ånder fred og idyl i den lille fynske landsby Tommerup. Indtil den unge kvinde Charlotte, som er mor til to små børn, forsvinder sporløst på den korte strækning imellem hallen og sit arbejde på den lokale folkeskole. Det står hurtigt klart, at hun ikke er forsvundet af egen fri vilje, og snart forsvinder flere ofre. Politiet kæmper en desperat kamp for at finde sammenhængen mellem forbrydelserne og dermed stoppe gerningsmanden, før det er for sent.
Opløst er første krimi skrevet i et fantastisk samarbejde imellem Sara Blædel og Mads Peder Nordbo.

Opløst kan købes her:

 

2. Man skulle nok have været der - Thomas Korsgaard

Man skulle nok have været der er Thomas Korsgaards stærke afslutning på trilogien om Tue, som i denne tredje bog pludselig finder sig selv hjemløs, efter hans udlejer på Frederiksberg har smidt ham ud. Han har ingen steder at tage hen og at returnere til Skive og hans voldelige far er ikke en mulighed. Tue ender på gaden med intet andet end en sportstaske, en computer og en lille palme under armen.
Man skulle nok have været der er en rå og humoristisk roman om rodløshed og det at befinde sig uden for fællesskabet.

Læs også de tidligere bind i trilogien om Tue - Hvis der skulle komme et menneske forbi og En dag vil vi grine af det.

Man skulle nok have været der kan købes her:

 

3. Kvæler - Kim Faber & Janni Pedersen

Kvæler er en intens og super aktuel krimi om djævelsk ondskab, hævn og dødsangst. Den er tredje selvstændige bind i serien om Martin "Juncker" Junckersen og Signe Kristiansen og holder det velkendte, hæsblæsende tempo. De to første bind i serien er Vinterland og Satans Sommer, som du finder længere nede på sommerens bestsellerliste.

Kvæler kan købes her:

 

4. Hvide blomster - Sissel-Jo Gazan

Hvide blomster af Sissel-Jo Gazan er en fængende og levende roman om en ung kvinde, som må afdække familiens værste hemmeligheder. 
Jenny er opvokset på Samsø, hvor hun bor med sin mor, der er ud af en tatovørfamilie. Jenny derimod interesserer sig for botanik, da hun har arvet en stor samling sjældne og giftige planter fra sin oldefar, som var en berømt botaniker. Historien begynder den dag, en ung pige forsvinder på mystisk vis, og det bliver øens store samtaleemne. Jennys kusine og veninde Tessa kendte pigen godt, og hun fortæller Jenny en frygtelig hemmelighed om pigen. 

Læs også Sissel-Jo Gazans mange andre medrivende romaner.

Hvide blomster kan købes her:

 

5. Satans sommer - Kim Faber & Janni Pedersen

Martin Juncker befinder sig fortsat i Sandsted, hvor han gennemgår en hård periode efter at have mistet sin far. Her kastes han endnu en gang ud i en omfattende efterforskning, da en lokal advokat findes død i byens park. Satans sommer skildrer også Junckers kone, journalisten Charlottes arbejde med en historie om et nyligt terrorangreb i København. Sagen trækker spor tilbage til Juncker som i efterforskede sagen og kan knyttes til et nyligt fund af et mord i Kongelunden. Bogen er en hæsblæsende krimi med flere spor der snor sig ind og ud af hinanden og tilfører en høj spænding til læsningen.

Satans sommer er andet selvstændige bind i serien om Martin Juncker og Signe Kristiansen, som også tæller Vinterland og senest Kvæler, som du finder længere oppe på bestsellerlisten. 

Satans sommer kan købes her:

 

6. Det der skiller os - Brit Bennet

Det der skiller os er Brit Bennetts store gennembrudsroman om familierelationer, kærlighed og raceforskel – en rørende page-turner, som du må læse. Romanen er allerede blevet en international bestseller, og den handler om at finde sin vej i verden i jagten på det gode liv, ægte kærlighed og en identitet, man selv har valgt. Samtidig er den et fremragende portræt af det amerikanske samfund fra 1950’erne til 1990’erne – og en roman, der med dyb empati udforsker vores forhold til fortiden, hvordan den former os, hvordan vi holder fast i den, og hvordan vi forsøger at undslippe den.  
Det der skiller os er en medfølende og begavet roman, der undersøger driften mod et bedre liv og den pris, vi er villige til at betale for at leve som en anden. Hvis du elskede Hvor flodkrebsene synger, vil du også elske Det der skiller os. 

Det der skiller os kan købes her:

 

7. Den forsvundne søster - Lucinda Riley

Efter Georg Hoffman afslører eksistensen af en hidtil forsvunden søster, går det op for Maia og Ally, at de kun har to ledetråde til at finde hende: en adresse på en vingård i New Zealand og en tegning af en helt usædvanlig, stjerneformet smaragdring. Søstrenes søgen bringer dem kloden rundt, idet de én efter én forsøger at finde frem til den forsvundne søster i både New Zealand, Canada, England, Frankrig og Irland. Hver eneste gang forsvinder hun dog som dug for solen. Det lader mest af alt til, hun ikke ønsker at blive fundet … 

Den forsvundne søster af bestsellerforfatteren Lucinda Riley er syvende bind i hendes De syv søstre-serie. Læs også de andre bind i serien: De syv søstre (2016), Stormsøsteren (2017), Skyggesøsteren (2017), Perlesøsteren (2018), Månesøsteren (2018) og Solsøsteren (2019).

Den forsvundne søster kan købes her:

 

8. Jalousimanden - Jo Nesbø

Jalousimanden og andre fortælllinger af Jo Nesbø er en novellesamling, som kredser om de stærkeste menneskelige følelser. På klassisk Nesbø-vis møder vi det potentielt dødelige resultat af jalousi, (broder)kærlighed og hævn. Jalousimanden er det bedste af Jo Næsbø i kort format. Vi er vant til, at Jo Nesbø skriver lange romaner - men han behersker i den grad også det korte format!

Jo Nebø er bedst kendt for sin krimiserie om Harry Hole, men han har også skrevet en række selvstændige romaner.

Jalousimanden kan købes her:

 

9. Den tavse enke - Sara Blædel

Den tavse enke er 11. bog i serien om Louise Rick af krimidronningen Sara Blædel. Louise Rick har været på orlov, men er nu tilbage ved politiet, hvor hun er blevet leder af Rejseenheden. Hun møder første gang sit nye team, da de ankommer til Tåsinge, hvor Fyns Politi har tilkaldt assistance i opklaringen af drabet på en kvindelig kroejer. Det lokale politi er helt på bar bund i sagen, så Louise sætter gang i en grundig efterforskning af kroen, hvor kroejeren også boede på første sal. Her finder de noget meget overraskende, som de slet ikke havde forventet...

Sara Blædel er Danmarks måske største kvindelige krimiforfatter. Hun har skrevet flere krimiserier og selvstændige romaner, og du finder alle hendes bøger på Plusbog.dk.

Den tavse enke kan bestilles her:

 

10. Undergravet - Lone Theils

Signe Brask har det svært med sin nye chef. For at ydmyge hende har han sendt hende til Klitmøller, hvor hun skal vikariere som patruljebetjent. Men der går ikke længe, inden Signe står med en ny sag. Præstens unge, smukke kone er sporløst forsvundet. Snart viser det sig, at der under overfladen ulmer en voldsom religionskrig i det lille samfund af fiskere og surfere. Opklaringsarbejdet med den lokale betjent Dennis er tungt. Samtidig bliver Signe konfronteret med sin egen fortid på en måde, der ændrer hendes liv for altid.

Undergravet er andet bind i Lone Theils Hjemvendt-serie om Signe Brask. Første bind i serien er Savnet.

Undergravet kan købes her:


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner