blogImage73
blogImage73

Slap af med smukke malebøger

Frem med tuscher og farveblyanter! Vi skal nemlig alle sammen hygge med malebøger – både børn og voksne. En ny dejlig trend er kommet snigende de seneste år: Vidunderlige tegne- og malebøger i smuk og lækker indbinding.

af

- d. 01. februar 2017

De sidste mange år har vi jo haft Mandalas malebøgerne – men disse malebøger er anderledes, da de indeholder masser af tegninger man skal male i bittesmå detaljer – gerne med spidse tuscher eller farveblyanter. Man kan også vælge at male flere felter samme farve – det bestemmer man selv.

Stress af med malebøger

De dejlige malebøger har været populære længe – og malebøgerne er for alle – store som små. Det er dejligt og afstressende at male som voksen, og jeg kunne godt se for mig, at det var noget jeg kunne slappe af med – eventuel med en lydbog i ørene.

Johanne Basford: Den hemmelige have

Den nye bølge af malebøger til voksne startede for alvor med udgivelsen af Johanne Basfords Den hemmelige have (engelsk: Secret Garden). Indtil da havde vi kendt Mandalas malebøger, der primært er forskellige mønstre, hvor du farvelægger relativt store felter – her er det nemlig det meditative i selve farvelægningen der er i fokus. Med Den hemmelige have, og de mange efterfølgende malebøger i samme stil, er det de mange små detaljer, der er i centrum.

De mange komplekse mønstre og små felter gør det udfordrende at farvelægge de smukke tegninger. Der er meditation og kreativitet i begge typer af malebøger og med Mandalas kan børnene også være med. Så find jeres tusser og farveblyanter frem fra gemmerne, eller køb nye lækre farver og tusser fra STAEDTLER her hos Plusbog.dk. 

Kreativitet og mindfulness

Malebøgerne i Kreativitet og mindfulness-serien kommer i en skøn gammeldags indbinding. Der er en, der har 100 billeder med inspirerende mønstre, og en med 100 billeder med planter og dyr der skal farvelægges. Malebøgerne hedder kreativitet og mindfulness, da kreativiteten får frit løb når man maler, samtidig med at roen sænker sig i kroppen. Farvelægningen modvirker stress og uro og åbner op for positive tanker.

Små malebøger du kan tage med på farten

Den lille fine malebog kan du tage med på farten. Den har nemlig en rigtig god størrelse, så den er ideel til at tage med i håndtasken rejse på lange strækninger, eller tider hvor du sidder og venter. Og hvor du ellers ville løse en Sudoku for eksempel. Den er fyld af fine, personlige håndtegninger som du kan farvelægge.

Vil du se på flere malebøger?

Har du fået lyst til selv at prøve kræfter med malebøger til voksne? Så kommer her et lille udpluk af de mange smukke og inspirerende malerbøger, der forvandler slev de mørkeste aftner til eventyrlige universer.


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner