Reportage: På tur med Sara Blædel til Louise Rick-land

 

Bornholmerbussen holder klar foran Hovedbanegården i København og lyser med sine røde og blå farver den grå efterårseftermiddag op. Jeg går hen imod den og ved slet ikke, hvad der venter forude. Jeg er spændt på at opleve, hvordan hun mon er. 

 

I invitationen står der, at jeg skal møde op ved Bornholmerbussens stoppested, men jeg havde ikke regnet med, at bussen med det lysende ’866 Bornholm’-skilt rent faktisk ville holde klar. Skal vi mon virkelig på langtur til Klippeøen? 

 

Da jeg kommer rundt om bussen, får jeg øje på dagens turguide. Ja, jeg kan faktisk slet ikke undgå at lægge mærke til hende i flokken af smilende og talende kvinder. Hun lyser mindst lige så meget op som bussen, hun står ved siden af. Det er mit første møde med krimidronning Sara Blædel.  

 

Sara Blædel er den fødte vært. Hun er et af den slags mennesker, du bare føler sig godt tilpas sammen med, og som tryllebinder dig. Klædt i en pang-rød frakke og en pink striktrøje, byder hun alle de omkring 20 bogbloggere velkommen ombord i bussen. Anledningen er hendes nye bog Pigen under træet.

 

I døren til bussen får jeg udleveret en billet. På den er der et kort over dagens rute, og jeg kan se, at vi ikke skal til Bornholm, hvor en del af handlingen i Pigen under træet ellers udspiller sig. Vi skal derimod en rejse rundt på Midtsjælland, hvor Sara Blædel har tilbragt en stor del af sin ungdom, og hvor hovedpersonerne Louise Rick og Camilla Lind befinder sig størstedelen af tiden i Pigen under træet. 

 

”Vi tager en tur til det, jeg er formet af. Det, der er kernen. Det, der kunne være blevet mit liv. I skal se, hvad der har formet mig,” siger Sara Blædel. 

 

 

 

 

Sara Blædel står forrest i bussen og begynder allerede på de første kilometer gavmildt at dele ud af sine oplevelser fra sit arbejde som krimiforfatter. Alle lytter og er bjergtagede af Blædel, der har lige så stor fortællelyst i virkeligheden som i sine bøger. Den seneste, fortæller hun mig, tog det hende kun fire måneder at skrive. 

 

Ud af anlægget flyder toner fra Absolute Music årgang 1995. Vi skal føle, at vi er tilbage i den tid, hvor Pigen under træets Bornholmer-del udspiller sig. Her forsvinder den 14-årige Susan under en lejrtur med sin klasse. Men hvad der skete med hende, må du naturligvis selv læse Pigen under træet for at få svar på. 

 

Vi er på vej til vores første stop på turen. Vi skal til Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Her har Sara Blædel tilbragt mange timer i sin research til Pigen under træet. Flere centrale karakterer i bogen har sin gang på hospitalet, og det er vigtigt for Sara Blædel, at alt i hendes bøger holder vand. Nogle forfattere vil måske tillægge det mindre betydning, at elementer kan modbevises af eksperter. Men det gør hun alt for at forhindre. Derfor valgte hun også at skrive en central del af historien om, da hun undervejs fandt ud af, at plotdelen ikke ville fungere sådan i virkelighedens verden. 

 

”Jeg vil have, det er i orden. Det skal være realistisk. For hvis folk tror på det grundlæggende omkring det krimitekniske plot, så giver det mig en frihed til at skrive resten, for det vil de også tro på,” fortæller Sara Blædel mig.  

 

 

De mange bygninger, der udgør Sct. Hans, ligger ned til en sø, og det giver en fantastisk udsigt. Uden for bussen fortæller Sara os, at hendes lange researchsamtaler med stedets personale har været en stor hjælp i forfatterens arbejde med at fuldende skabelsen af en af de centrale karakterer, du vil møde, når du dykker ned i Pigen under træet. Hvis du har læst Sara Blædels tidligere krimier, vil du opdage, at du har mødt hende før.  

 

”Det var så enormt interessant at tale med personalet hernede. For det, jeg oplevede med dem, var, at de legede med! De bryggede med på historien sammen med mig. Det var skægt,” siger Sara Blædel. 

 

Små shotsglas bliver delt rundt, og vi bliver alle budt på calvados og en smøg – i dagens anledning dog af tyggegummi. Kendere vil vide, at det er et 'overlevelsessæt', som Louise Rick kan lide det. Sara Blædel forklarer, at det var noget, der opstod i en af de tidligere bøger. En pludselig indskydelse om, at Louise Ricks gode ven retsmediciner Flemming Larsen da troppede op med en flaske calvados, når der skulle hankes op i Louise Rick, og siden har det hængt ved. Sådan fortæller hun, at det ofte er med hendes karakterer. De får deres eget liv. 

 

”Jeg kan selv sådan blive helt overrasket og tænke ’Godt Flemming, at du kunne komme og give hende et los i røven!' Det er præcist det, der sker, når jeg skriver. Når jeg kan fornemme det, som om det er virkeligt. Fornemme personerne, som om de er levende. Så bliver jeg bare hende bag tasterne,” siger Sara Blædel.

 

 

 

Karaktererne i Sara Blædels krimier er fiktive. Når hun skaber en ny karakter, begynder hun typisk med at åbne et nyt dokument på computeren og skrive løs om personen. For eksempel forestiller hun sig, hvad de kan lide af helt almindelige hverdagsting. Det hjælper hende til at vide, hvordan de vil reagere over for de strabadser, hun udsætter dem for undervejs i handlingsforløbet.  

 

Nogle gange møder hun dog også nogle mennesker i virkeligheden, som gør så stort et indtryk på hende på godt og ondt, at hun skriver dem ind i sine fortællinger. Der var for eksempel manden på restauranten på hendes skrivetur til Spanien, som hun overhørte sige til vedkommendes kone, at hverken konen eller Sara Blædel var pænt nok klædt på til middagen. Han blev til brugtvognsforhandler i Pigen under træet.  

 

På vej fra Roskilde til Saras hjemby Osted, kører vi igennem den lille by Rorup. Sara Blædel viser os den, fordi en af karakterne i Pigen under træet kommer derfra. Karakteren er en af dem, der desværre har været ude for en så traumatisk oplevelse, at hun har sin gang på vores tidligere stop. Og Sara Blædel viser os det, fordi det er vigtigt for hende, vi ved, at karakteren er rundet af en opvækst i en helt almindelig by og en helt almindelig familie. Men også af en opvækst et sted, hvor karakteren ikke oplevede meget plads til at stikke ud.  

 

Og så er vi i Osted. Byen, hvor de fleste af karaktererne i bogen kommer fra. Hun peger på Osted Skole, hvor den forsvundne pige Susan og hendes klasse går, og i tusmørket skal man være en meget hård krimilæser, hvis ikke man skal blive bare en lille smule påvirket af Saras henvisning til ’At det er der, pigerne i bogen går.’ Det er lige før, man kan skimte Susan og de andre derinde i skolegården. Men også kun lige før. For Susan kom jo aldrig tilbage fra Bornholm. 

 

Osted er også Sara Blædels by, og hun fortæller muntert om fester og ungdomslivet i den lille by med den lange landevej, der udgør byens navle.

 

”Vi plejede at drille Osted med at sige, at det er Danmarks længste by,” siger Sara Blædel med et smil.

 

 

 

Det er 15 år siden, Sara Blædel begyndte at skrive kriminalromaner. Louise Rick blev hurtigt en elsket krimikarakter, men forfatteren har aldrig haft en plan om, at hun nødvendigvis skulle skrive nu 10 bøger i serien om hende og Camilla Lind.  

 

Siden 2014 har hun holdt pause fra makkerparret. I en periode boede hun i New York, imens hun dedikerede sine skrivefingre til Ilka-trilogien. Og hun følte, at hun ved at give Louise Rick et topjob i Københavns Politi havde skrevet sig derhen, hvor der måske ikke skulle komme flere historier om efterforskeren. Hun følte sig låst, og at handlingen ville blive for forudsigelig.  

 

”Men en dag i New York gik det op for mig, at hun skal ind i en historie som pårørende. Hun skal ind i en historie, hvor hun er på den anden side. Og det begyndte så at rumle i mit hoved. Jeg kunne godt tænke mig at hive hende ind på den måde. Hvordan ville hun reagere, hvis det var hende, der blev ramt? Det gjorde mig nysgerrig! Og det er hele essensen for mig i det at digte historier – det er min egen nysgerrighed,” siger Sara Blædel.  

 

Vi bliver også meget nysgerrige, da vi på sidste del af turen bevæger os ud til Malerklemmen, der ligger ved Dyndet – et naturskønt område med en badesø tæt ved Borup. Dyndet danner ramme om en tragisk hændelse i Pigen under træet, og stedet betyder noget helt særligt for krimiforfatteren.

 

”Det var et stort samlingssted for mig og mine venner, da vi var unge. Vi hang ud her om sommeren og badede og holdt drenge i hånden. Og da jeg skulle skrive en scene i bogen, der foregår her, blev jeg så berørt af det, fordi det her sted betyder noget for rigtig mange unge, der er vokset op herude," siger Sara Blædel. 

 

Vi hopper ud af bussen og får øje på det lille, finurlige hus, der rummer restauranten Malerklemmen. Jeg tror aldrig, jeg har været et sted som det. Overalt er der fyldt med alverdens underlige ting, og uanset hvor jeg kigger hen, opdager jeg noget nyt. På en stol sidder tre dukker og stirrer tilbage på mig, og et andet sted hænger der gamle billeder af de mænd, der har spist flest æbleskiver på Malerklemmen igennem de sidste mange år. Det forklarer i øvrigt også den kraftige duft af friture.

 

Jeg forstår godt, hvorfor dette sted har sat sig fast hos krimiforfatteren. Og jeg begynder at forstå, hvor stor en del af Sara Blædel og hendes kerne, der er vævet ind i hendes nye bog. Det kan godt være, fortællingen og karakterne er opdigtede. Men kærligheden til stederne, karaktererne er rundet af, er helt ægte.

 

 

 

 

Da vi igen er tilbage i bussen opdager jeg, at der allerede er gået de næsten fire timer, turen er beregnet til at vare. Jeg tænker over, at Sara Blædel allerede har indviet os i så mange forfatterhemmeligheder og -tanker, at jeg næsten føler mig grådig, da jeg beder hende om en stund til et lille interview. Men hun siger ja med det samme, og det er slet ikke til at mærke på hende, at hun i fire timer har fortalt og fortalt. 

 

 

De mange bloggere har også sendt spørgsmål ind til hende på forhånd, og på den allersidste kilometer ind til København skynder forfatteren sig at besvare så mange som overhovedet muligt. Her fortæller hun blandt andet, at hun nærmest ikke vidste, hun skulle være forfatter, før hun fyldte 40. Og så kommer hun omkring og parakdokset i, at hun skriver om drab og uhygge, men at hun selv får det dårligt, når hun ved lægen skal have taget blodprøve.  

 

Hun fortæller, at hun skriver af lyst og for sin egen skyld. Og at hun, når hun sidder ved computeren, aldrig tænker på de mange mennesker, der kommer til at sidde med hendes. Men det gør hun i dette øjeblik. Med kun få dage til udgivelsesdatoen kommer det hele pludselig tæt på. Hun bliver nervøs og spændt hver gang, og det bliver aldrig hverdag for hende at udgive sine historier.

 

Da Bornholmerbussen igen triller ind foran Hovedbanegården, har jeg ikke lyst til at hoppe af. Jeg vil blive og høre med. Har lyst til at spørge mere ind, da Sara Blædel i en sidebemærkning på falderebet nævner, at hun da i sidste uge var på landevejen med sit kamera og sin blok. Betyder det mon, at der kommer endnu mere Louise Rick og Camilla Lind? 

 

Sara Blædel smiler stort og takker inderligt hver enkelt af os for, at vi har ville bruge vores tid med hende.

 

Og da jeg går derfra, går det op for mig, at jeg ikke en eneste gang undervejs har følt, at jeg har siddet i en bus med 19 andre mennesker. 

 

Nu ved jeg, hvordan det er at møde krimidronning Sara Blædel. 

 

 

Fakta Sara Blædel: - Sara Blædels bøger er solgt til udgivelse i 38 lande, og hun har på verdensplan solgt cirka 4,5 millioner bøger - Hun har vundet et hav af priser, blandt andet De gyldne laurbær (2014) og Krimimessens Publikumspris (2016) - TV-værten Oprah Winfrey og den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton er begge fans og har anbefalet hendes bøger på amerikansk TV Kilde: Politikens Forlag