Morten Remar (1960) er måske bedst kendt som sanger og musiker fra popduoen Back to Back, men siden 2016 har han også skrevet krimier og spændingsromaner. Hans forfatterskab tæller blandt andet serierne om
journalisten Jakob Fink,
kriminalkommissær Martin Rømer og
drabsefterforsker Amanda Miller. Han bor i dag i Viborg med sin familie og har gennem mange år arbejdet med musik som sanger, sangskriver, komponist og producer, og han er fortsat aktiv som musiker.
Drømmen om at skrive en roman havde Morten Remar haft længe, men det var blandt andet hans medvirken i tv-programmet MasterChef i 2014, der gav inspiration til det, der senere blev hans debutroman. Gennem samtaler med kokke tilknyttet programmet fik han indblik i det hårde miljø i dele af restaurationsbranchen. Det blev inspirationen til
Amok, som udkom i 2016. Romanen foregår i restaurationsbranchen og følger stjernekokken Adam Brandt, der oplever, at hans succesfulde restaurant bliver udsat for en række chikaner og ulykker.
Siden har Remar skrevet videre inden for krimigenren og udvidet sit forfatterskab med flere serier og forskellige hovedpersoner, som du kan læse mere om her på siden.
Morten Remar er desuden søn af forfatteren
Frits Remar, som skrev en lang række kriminalromaner. Morten Remar har fortalt, at han fra sin far blandt andet har fået en struktureret tilgang til arbejdet med bøger.
Rækkefølgen på bøgerne i Amanda Miller-serien
- Kvinden under jorden (2024)
- Manden med stenansigtet (2025)
- Drengen i glasset (2026)
Om serien:
Vi følger drabsefterforskeren Amanda Miller, der arbejder med drabssager i og omkring Viborg, Jyllands hjerte. Serien kombinerer klassisk politiarbejde og efterforskning med en mere personlig historie, der følger Amanda gennem bøgerne.
Amanda bærer på et stort traume fra sin barndom. Som 10-årig oplevede hun, at hendes familie blev brutalt dræbt af en ukendt gerningsmand. Det eneste, hun husker tydeligt fra gerningsmanden, er hans ansigt, som hun som barn kaldte ”manden med stenansigtet”. Drabene blev aldrig opklaret, og Amanda har siden været optaget af at finde sandheden om, hvad der skete.
Samtidig med at Amanda forsøger at komme tættere på sin egen fortid, arbejder hun med nye drabssager, hvor hun blandt andet må navigere i uenigheder med kolleger og overordnede. Efterhånden bliver grænsen mellem hendes professionelle arbejde og hendes personlige jagt på sandheden mere flydende, og hendes egen fortid får betydning for de sager, hun efterforsker.
Amanda Miller-serien har derfor både de enkelte drabssager og Amandas personlige historie som gennemgående elementer. Bøgerne bør læses i rækkefølge, da Amandas historie udvikler sig fra bind til bind.
Remar selvudgav faktisk den første udgave af Kvinden under jorden, men Forlaget Falco så et stort potentiale i serien og sørgede for at genudgive bogen, samt udgive de efterfølgende bind i serien.
Vores normalpris
129 kr
Medlemspris
95 kr
Vores normalpris
249 kr
Medlemspris
182 kr
Vores normalpris
269 kr
Medlemspris
197 kr
Rækkefølgen på bøgerne i Fink-serien
Bøgerne er desværre udgået, men du kan læse eller lytte til dem i Mofibo med Plusbog Streaming. Vælger du at lytte til bøgerne, får du også fornøjelsen af, at lytte til forfatterens oplæsning, Remar har nemlig selv indlæst sine bøger.
- Skyggemord (2019)
- Skalpel (2020)
- Mestermanden (2022)
Om serien:
Fink-serien er en spændingsserie hvor vi følger journalisten Jakob Fink. Jakob befinder sig i en personlig krise, da serien begynder, og hans arbejde og private liv bliver tæt forbundet med de sager, han bliver involveret i.
Som journalist begynder Jakob at undersøge ting, som andre tilsyneladende ikke ønsker at finde svar på. Hans efterforskninger bringer ham blandt andet tæt på forsvindinger, mystiske dødsfald, vold og magtmisbrug. Sagerne udvikler sig hurtigt, og Jakob bliver gang på gang trukket længere ind i begivenhederne, end han havde regnet med.
Samtidig spiller Jakobs egen fortid og hans komplicerede privatliv en vigtig rolle i serien. Han kæmper med personlige problemer, økonomiske vanskeligheder og begivenheder fra sin barndom, mens han forsøger at finde sin plads i livet. Det betyder, at Fink-serien både rummer selvstændige spændingshistorier og en gennemgående fortælling om Jakob selv.
Vi anbefaler at læse bøgerne i rækkefølge, så du følger Jakobs udvikling og får hele den personlige historie med.
Rækkefølgen på bøgerne i Martin Rømer-serien
Bøgerne er desværre udgået i fysisk format, men du kan købe dem som e-bog eller lydbog hos Plusbog.dk eller læse eller lytte til dem i Mofibo med Plusbog Streaming.
- Detonator (2017)
- Den sporløse (2018)
Om serien:
I denne serie er det politikommissær Martin Rømer og hans team fra politiets drabsafdeling som er i centrum. Vi følger Martins arbejde med alvorlige drabssager, hvor efterforskningen ofte udvikler sig hurtigt og stiller store krav til både ham selv og hans kolleger.
Sagerne er forskellige fra bog til bog, men fælles er, at Martin må arbejde under et stort pres for at finde gerningsmanden. Samtidig fylder hans privatliv en del af fortællingen. Martin er enkemand og alenefar til sine tvillingedøtre, og han forsøger at få familielivet til at fungere, mens han arbejder med nogle meget krævende kriminalsager.
Martin Rømer-serien kombinerer derfor politi- og efterforskningsarbejdet med et indblik i Martins liv uden for politistationen. Bøgerne kan læses selvstændigt, da de hver især har deres egen kriminalsag, men vi anbefaler at læse dem i rækkefølge, hvis du vil følge Martin fra begyndelsen.
Vores normalpris
149 kr
Medlemspris
118 kr
Vores normalpris
139 kr
Medlemspris
118 kr
Rækkefølgen på bøgerne i Hoff-serien
Det er desværre kun bind 6 og 7 som stadig udgives. Du kan være heldig at finde bøgerne som brugt bog hos Plusbog eller på dit lokale bibliotek.
- Døden på havet (2020)
- Døden i dyndet (2020)
- Døden på præstegården (2022)
- Døden i kisten (2022)
- Døden i Skagen (2022)
- Døden på Bogmessen (2024)
- Døden på Krimimessen (2025)
Om serien:
Hoff-serien er korte krimier, om drabsefterforsker Dirk Hoffmeyer og hans kollega Jørgen Olsen fra Nordjyllands Politi. Serien er skrevet i forskellige forfatterkonstellationer med Morten Remar som gennemgående forfatter. De første fire bind er skrevet af Morten Remar,
David Garmark og
Stephan Garmark, mens bind 5 og 6 er skrevet af Morten Remar, David Garmark og
Tommy Thorsteinsson. I det syvende bind, Døden på Krimimessen, er
Allan Erik Mortensen også medforfatter.
I serien følger man Hoffmeyer og Olsen, når de bliver sat til at opklare forskellige drabssager i danske miljøer. Sagerne varierer fra bog til bog, men fælles er det gennemgående makkerpar og deres arbejde med at finde frem til sandheden. Hoff-serien er skrevet som korte krimier, hvor den enkelte sag bliver opklaret inden for det enkelte bind.
Bøgerne kan læses som et afbræk fra de længere krimier med mere komplicerede plots, da bøgerne er korte og lidt hyggeligere end den klassiske krimi, men uden at blive en decideret hyggekrimi.
Vores normalpris
149 kr
Medlemspris
114 kr
Vores normalpris
134 kr
Medlemspris
74 kr
Andre udgivelser
Vores normalpris
149 kr
Medlemspris
118 kr