Jeg har læst alle Liza Marklunds bøger om Annika Bengtzon, og af de utallige krimier, jeg har læst, er det den hovedpersons personlighed, som har printet sig allermest fast hos mig - på godt og ondt. Jeg havde derfor kæmpe store forventninger til Liza Marklunds nye bog, Sort Perle, og jeg blev ikke skuffet!
Sort Perle handler om en ung kvinde, Kiona, som kæmper for at finde sandheden og for at opnå retfærdighed. Hun sætter hele sin verden over styr for at finde den mand, som hun elsker, men hendes kamp ender med at blive en del af en større kamp med en væsentlig politisk dagsorden.
Bogens historie tager os geografisk vidt omkring, og bogens politiske plot er ikke nemt at gennemskue. Det er ikke en let læst krimi, til gengæld er bogen dragende og opslugende, og alle detaljer er væsentlige.
Liza Marklund formår endnu en gang at skabe en stærk kvindelig hovedperson med en kompleks og egenrådig personlighed, som vil gå hele vejen for at opnå retfærdighed. Der er mange ligheder mellem Kiona og Annika Bengtzon, så hvis du var fan af Liza Marklunds tidligere krimier, vil du helt sikkert elske Sort Perle.
Køb Sort Perle billigt på Plusbog.dk: