Ken Follett er blevet beskrevet som kongen af den lange historiske roman, hvilket han har bevist med både Jordens søjler og Uendelige verden, nu er han igen klar med stor historisk roman, der har fået titlen Den evige ild. Ken Follett har solgt omkring 160 millioner bøger på verdensplan og er dermed en af verdens mest sælgende forfattere i dag – alene herhjemme i Danmark har han solgt mere end 1,5 millioner eksemplarer. Du kan læse meget mere om Ken Follett og hans vej til at blive en af verdens største forfatternavne i indlægget Ken Folletts succeshistorie.
De tre bøger – bestselleren af nærmest usete højder fra 1989 Jordens søjler, der smukt illustrerede England i 1100-tallet, dens efterfølger fra 2007 Uendelige verden, og den nyeste historiske roman fra Follett, Den evige ild, er uafhængige af hinanden, men sammen danner de et overblik over en del af britisk og europæisk historie. I videoen her fortæller Ken Follett om den udvikling, som beboerne i Kingsbridge har været en del af, og den historiske udvikling, som vi som læsere følger igennem Jordens søjler, Uendelige verden og nu også Den evige ild.
Den tredje uafhængige bog i Folletts historie projekt finder sted i 1500-tallet – en tid der var plaget af religionskrige. Her følger vi igen indbyggerne i Kingsbridge og i særdeleshed Ned Willard, der bliver en del af landets første efterretningstjeneste, og som er forelsket i den katolske Margery.
Ken Follett beskriver selv Den evige ild som en fortælling om spioner og hemmelige agenter i perioden, hvor Elizabeth 1. sad på den engelske trone. Forfatteren beskriver den tid i den britiske og europæiske historie som en tid med intense religionskrige men samtidig også en tid, hvor religionsfriheden så dagens lys. Se med her:
Ken Folletts Den evige ild har fået flotte roser med på vejen, ligesom den har høstet flere stjerner heriblandt fem i både Femina og Børsen. Femina roser Ken Follett for at skrive, så man føler, men selv står midt i historien, og Politiken har også rost waliserens sprog, som de beskriver som flydende og uprætentiøst, derudover hylder avisen Ken Folletts arbejde i de historiske romaner, ”han kan sit historiske stof ned i imponerende detaljer, og han er en mester i håndværket at lægge den helt store mosaik.” Børsen beskriver Ken Follett bøger, når de er bedst, som bøger læseren bliver både underholdt og klogere af, hvilket de finder Den evige ild til at være et godt eksempel på.
Den evige ild
Ken Follett - Indbinding: Indbundet
Da den protestantiske Elizabeth 1. bliver dronning af England, vender resten af Europa sig mod England, og i kulissen i Paris venter kusinen, den unge, katolske Maria Stuart, som mange mener, er den retmæssige arving til Englands trone. Elizabeth opretter derfor landets første efterretningstjeneste, der skal advare hende om mulige sammensværgelser og attentatplaner. I denne efterretningstjeneste... Læs mere
Hvis du ikke allerede har læst Ken Folletts to tidligere, fantastiske historiske romaner, så kan du læse mere om dem her.
Jordens søjler - luksusudgave
Ken Follett - Indbinding: Indbundet
Tag med Ken Follett til 1100-tallets England, hvor borgerkrigen raser, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd. I den lille by Kingsbridge kæmper driftige mænd og kvinder for at gøre byen til en travl handelsby og bygge en mægtig katedral, mens stærke kræfter gør, hvad de kan for at spænde ben for dem. »En mesterlig middelalderoman«. – Jyllands-Posten Jordens søjler udk... Læs mere
Uendelige verden - luksusudgave
Ken Follett - Indbinding: Indbundet
Føl historiens vingesus i opfølgeren til Ken Folletts mest elskede roman Jordens søjler. Godt 150 år er gået, siden vi forlod indbyggerne i Kingsbridge, som er blevet en blomstrende handelsby. Men freden og velstanden trues af magtfulde mennesker med hver deres dagsorden – og af Hundredårskrigen og Den Sorte Død, som uundgåeligt også må komme til Kingsbridge. Jordens søjler udkom i 1989 og har sol... Læs mere
Du kan se hele vores udvalg af Ken Follett bøger her.