Jesper Bugge Kold har travlt. Jesper er udkommet med sin nye roman "Hvor ilden brænder" - en serie der gør, at han netop nu - er nomineret til flere priser.
Egentlig lå det aldrig i kortene, at jeg skulle blive forfatter, og det kom lige så meget bag på mig selv som alle omkring mig, da jeg sprang ud som forfatter i 2014. Hvor det kom fra, kan jeg stadig ikke forklare, men en historie begyndte i 2010 at tage form i mit hoved. Mig og min familie var netop flyttet fra København til Sydfyn, jeg var startet på et nyt job, og vi havde fået vores andet barn, så det var ikke ligefrem, fordi der var plads i kalenderen til at skrive en roman. Alligevel kunne jeg ikke lade være.
Efter et par år havde jeg en færdig roman. Jeg lavede en prioriteret liste over forlag – 15 stk. i alt – og sendte til et forlag ad gangen for så kort efter at modtage et afslag. Sådan gik det med de første 14 forlag, og var forlag nummer 15 ikke vendt positive tilbage, var jeg nok ikke forfatter i dag. Det gjorde de heldigvis.
Og nu sidder jeg og skriver på min niende roman, den tredje og sidste i min trilogi om de danske udvandrere til Amerika. Når jeg skriver en roman, læser jeg aldrig skønlitteratur om det samme emne, da jeg er bange for at blive farvet af indholdet. Jeg er bange for, at de ting, jeg selv tror, jeg finder på, i virkeligheden bare er noget, jeg har læst i en anden forfatters roman. Derfor har jeg ikke læst Vilhelm Mobergs udvandrekrønike, som jo havde været oplagt at anbefale i denne sammenhæng. Jeg vil dog tillade mig at anbefale den alligevel, hvis man interesserer sig for emnet udvandring.
Jeg læser derimod en masse andet, og nogle romaner vil altid stå lysende klart for mig som stjerneskud på en nattehimmel. De har gjort så stort indtryk på mig, at de trækker en smuk hale af lys efter sig. En af dem er ’Kongens Fald’ af Johannes V. Jensen, der slår sproglige gnister og for mig altid vil stå som noget af det største inden for dansk litteratur.
I det hele taget læser jeg en del danske romaner, og to af dem, der har gjort størst indtryk på mig de seneste år, er Harald Voetmans ’Lysmesse’ og Peder Frederik Jensens ’Rans Vilje’, der begge, udover at være historiske romaner, rummer en sproglig originalitet, der gør dem til en sand fornøjelse at læse.
Jeg har for nylig genlæst norske Lars Saabye Christensens ’Halvbroderen’, og det er en bog, jeg kan læse igen og igen. Det er en forfatter, jeg beundrer meget for hans fortælleglæde og evne til at gøre sine personer så levende, at de træder ud af bøgerne.
Jeg er altid i gang med flere bøger samtidig, og i øjeblikket ligger Theis Ørntofts ’Habitat’ og Fredrik Backmans ’Mine venner’ på natbordet. Begge fremragende bøger.
- Du kan stemme på ham HER
Kongens fald
Johannes V. Jensen - Indbinding: Hardback
På moderne dansk og med forord af Dorthe Nors. Luksusgenudgivelse i lærredsindbundet hardback. Den unge bondesøn Mikkel Thøgersen kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold, mens det gamle verdensbillede forandres. Kongens fald er kåret til århundredets danske roman. Læs mere
Lysmesse
Harald Voetmann - Indbinding: Hæftet
I 1144 bliver liget af den 12-årige dreng William fundet i Thorpe-skoven nær Norwich i England. Fem år senere begynder munken Thomas af Monmouth at skabe og udbrede en fortælling om, at drengen var offer for et ritualmord begået af jøderne og derfor burde hædres som en martyr. Pilgrimme strømmer snart til Norwich for at bede ved Williams grav, og Broder Thomas får mere og mere magt i klosteret, me... Læs mere
Rans vilje
Peder Frederik Jensen - Indbinding: Hardback
Ny udgave I november 1872 blev Syddanmark ramt af en flodbølge. Øer forsvandt, diger blev brudt, mennesker og husdyr omkom. På en ø ved mundingen af Rødby Fjord overlever den gamle sømand Roar. Da vandet trækker sig tilbage, finder han en navnløs, levende pige, der driver omkring i en kasse. Han tager hende til sig og finder hurtigt ud af, at den eneste måde han kan få barnet til at holde op med... Læs mere
Habitat
Theis Ørntoft - Indbinding: Hæftet
En oktoberaften i 2018 låser Theis sig ind i sit nye hus på Møn. Han vil ikke se nogen mennesker, bare skrive, passe en have og være i fred på sin matrikel under stjernerne. Han fordyber sig i research til en ny roman, læser om europæisk middelalder, terrorisme og forsvundne charterturister. Musene gnaver bag væggene. Løbebillerne flytter ind. Måske er det en mår, der larmer på loftet om natten. I... Læs mere
Mine venner
Fredrik Backman - Indbinding: Hæftet
Et maleri. En gåde. En sommer, der ændrede alt. De fleste ser dem ikke – tre små skikkelser for enden af en mole, gemt i et af verdens mest berømte malerier. Men Louisa, en ung og håbefuld kunstner, kan ikke slippe tanken om, hvem de var. Da hun arver det mystiske maleri, starter hun en rejse for at finde dets oprindelse – og de mennesker, der inspirerede det. 25 år tidligere, i en lille kystby,... Læs mere
Hvor ilden brænder
Jesper Bugge Kold - Indbinding: Indbundet
Andet bind i serien om Johanne og hendes families udvandring til Amerika. 1883. Efterhånden er det fire år siden, Johanne ankom til Nebraska for at gense Jens, og meget er sket siden. Gården er vokset, det samme er børnene og Johannes tiltro til Jens. Men uforudsete hændelser gør, at alt med ét ændrer sig. Gården er i fare, Anton må flygte og en kirkegård begynder langsomt at tage form på deres jo... Læs mere
Hvor vinden vender
Jesper Bugge Kold - Indbinding: Indbundet
Hundredtusinder danskere udvandrede til Amerika i 1800-tallet drevet af drømmen om et bedre liv.Året er 1878. For Johanne er livet i Danmark en daglig kamp for at få mad på bordet, og hun ved, at familiens skæbne aldrig vil ændre sig. På grund af en hemmelighed i hendes fortid findes der kun én løsning: at drage til Amerika.Hendes mand, Jens, rejser i forvejen for at finde jord, og halvandet år se... Læs mere