Månedens anbefalinger - september

I september - årets første efterårsmåned - er der masser af ny spænding til krimielskeren, en lækker kogebog til de juleglade, indsigtsfulde selvbiografier til de sportsinteresserede og skønne romaner. Læs om de mange spændende udgivelser lige her i månedens anbefalinger fra Plusbog til dig.

af

- d. 31. august 2021

1. Gladiator - Jens Henrik Jensen

Gladiator er en nervepirrende krimi om ufattelig grusomhed og om fortidens synder – og gode gerninger.  Meget mod sin vilje er den tidligere jægersoldat Niels Oxen begyndt i behandling for PTSD, der har plaget ham i mange år. Den kvindelige militærpsykolog vækker dog hans tillid, så da hun foreslår ham at være leder for en gruppe PTSD-ramte militærveteraner på en overlevelsestur til en afsidesliggende shelterplads, indvilliger Oxen. Da han kommer hjem, venter Mossman fra PET. Mossman er sendt i byen for at bede Oxen hjælpe PET i en mystisk sag: En række krigsveteraner er blevet myrdet rundt omkring i landet, og der er brug for Oxens kompetencer som skarpsindig efterforsker og erfaren soldat. 
Gladiator er femte bind i Jens Henrik Jensens anmelderroste serie om Niels Oxen. De andre bøger i serien er De hængte hunde, De mørke mænd, De frosne flammer og Oxen - Lupus

Gladiator af Jens Henrik Jensen udkommer den 01.09.21. og kan bestilles her:

 

2. Valdemarsro Jul - Ann-Christine Hellerup Brandt

Den populære madblogger og forfatter Ann-Christine Hellerup Brandt er klar med endnu en sikker kogebogssucces - Valdemarsro Jul
For rigtig mange danskere er Valdemarsros juleopskrifter blevet en del af familiens juletraditioner. Nu er alle de kendte opskrifter samlet i én bog, som også indeholder helt nye juleopskrifter til den søde juletid. Du finder opskrifter til både konfekt og godter, julekager og juledesserter, luciabrød, den helt store julemiddag med andesteg, gåsesteg og kalkun, samt alt det skønne tilbehør til julemiddagen og et par lækre grønne salater til. Valdemarsro Jul er den ultimative grundbog til julen, som man hvert år kan glæde sig til at finde frem fra kassen med julepynt og nyde i hele julemåneden. 
Nyd også de dejlige opskrifter i de to foregående bøger fra Valdemarsro - Aftensmad og Grøn aftensmad.

Valdemarsro Jul af Ann-Christine Hellerup Brandt udkommer den 30.09.21. og kan bestilles her:

 

3. Box - Camilla Läckberg & Henrik Fexeus

Box er første bind i krimiduoen Camilla Läckberg & Henrik Fexeus' nye, nervepirrende krimitrilogi. 
Box præsenteres vi for efterforskeren Mina Dabiri fra Stockholms politi og kendis-mentalisten Vincent Walder, som er ekspert i kropssprog og magi. Da en kvindes findes død i en kasse gennemboret af sværd, tilkalder Dabiri Walder for hjælp, og sammen må de sætte sig ind i en seriemorders vanvid, før de kan stoppe det. Er der tale om et tryllenummer, der er gået galt, eller er det et ekstremt brutalt mord? Mina og Vincents kantede personligheder komplicerer dog sagen, og derudover bærer de begge på mørke hemmeligheder. Deres fortid er tilsyneladende forbundet med det, der sker. 

Box af Camilla Läckberg og Henrik Fexeus udkommer den 09.09.21. og kan bestilles her:

 

4. Englevagt - Sofie Sarenbrant

Englevagt af Sofie Sarenbrant er niende bog i den utroligt populære serie om efterforsker Emma Sköld. 
Kirsebærtræerne står i blomst, men kriminalinspektør Emma Sköld glæder sig ikke over den kommende påske. En nær kollega forsvandt sporløst lige før en retssag for nu syv måneder siden, og hun er fast besluttet på at finde ham – død eller levende. Det lykkes politiet at finde den pengeafpresser, der som den sidste så kollegaen i live, og samtidig får Emma et uforklarligt mord på halsen. En ældre mand findes død på et forladt psykiatrisk hospital, og da det går op for Emma, hvem han er, bliver hun besat af tanken om at opklare sagen. 
Læs også de andre bøger i serien om Emma Sköld.

Englevagt af Sofie Sarenbrant udkommer den 15.09.21. og kan bestilles her:

 

5. Så tog jeg hjem - Karin Smirnoff

Så tog jeg hjem er tredje og sidste del af Karin Smirnoffs populære og elskede saga om den kantede og frihedselskende Jana Kippo. Jana Kippo forlader Smalånger for at deltage i en udstilling i Stockholm. Dér indhenter hendes fortid hende endnu engang, samtidig med at nye muligheder åbner sig. Måske betyder det en chance for et værdigt liv. Med kærligheden og kunsten som kraft. Hvis ikke det var for John, Bror, Diana og de andre, som kalder fra nord. 
Læs også de tidligere bind i serien om Jana Kippo - Jeg tog ned til bror og Vi tog op med mor.

Så tog jeg hjem af Karin Smirnoff udkommer den 01.09.21. og kan bestilles her:

 

6. One - Min selvbiografi - Peter Schmeichel

One - Min selvbiografi ser verdens bedste målmand modent og ærligt tilbage på sit livs triumfer og fejltagelser. Peter Schmeichel er et af fodboldens helt store ikoner og leverede en legendarisk indsats som målmand for bl.a. Manchester United og ikke mindst det danske landshold. I bogen beretter The Great Dane om sin tidlige succes i Brøndby og om de mange år i engelsk fodbold, der startede, da Sir Alex Ferguson kaprede ham til Manchester United. Men Peter Schmeichels historie er ikke blot et væld af triumfer. Han fortæller i bogen også om de mere private ting – heriblandt hvordan han blev alvorligt syg som 15-årig og om et turbulent forhold til sin far, en dygtig musiker fra Polen med hemmeligheder i bagagen. 

One - Min selvbiografi af Peter Schmeichel udkommer den 30.09.21. og kan bestilles her:

 

7. Du kan alt 1-2 - Christian Jungersen

Du kan alt er en eksplosion af en roman om ti omtumlede år i hovedpersonen Pers liv og en bog, der stiller spørgsmålet: Kan vi skabe et nyt liv, den dag det bliver nødvendigt? Kan vi gøre det igen og igen? Og hvad koster det? 
Da Pers søn flytter hjemmefra, og hans kone vil skilles efter 22 års ægteskab, siger han sit job op for at blive selvstændig. Han vil udnytte sin nye frihed, han vil opbygge en virksomhed inden for terapi og coaching, og han vil vise sine medmennesker en ny måde at leve på. Per vil det hele, han siger ja til livet og inviterer en tidligere kriminel til at bo hos sig i en lille lejlighed på Vesterbro. Der brænder en ild i Per, og så begynder det en dag også at brænde rundt om ham.
Christian Jungersen er en af samtidens helt store forfattere. Undtagelsen og Du forsvinder er filmatiseret med stor succes. 

Du kan alt 1-2 af Christian Jungersen udkommer den 24.09.21. og kan bestilles her:

 

8. Væddeløber - Matti Breschel

I Væddeløber skriver Matti Breschel åbenhjertigt om det specielle forhold til sin far, der hjalp ham med at realisere en barnedrøm om at blive cykelsportsstjerne, men nogle gange så meget, at døre blev smadret eller de kom op at slås. Det er ikke kun en personlig beretning om cykellivet oplevet indefra, det er også en kærlighedserklæring til sporten på godt og ondt - til regnvåde dage i et forblæst Flandern, til fortidens helte, til gear og lir og til det omrejsende cykelcirkus og alle dets røverhistorier. Hans fortælling er et vildt ridt fyldt med blod, sved, tårer, sammenbidte tænder af smerte og et skævt smil på læberne.

Væddeløber af Matti Breschel udkommer den 31.08.21. og kan bestilles her:

 

9. Klompelompe - strik til små og store anledninger 

Kender du bare en lille smule til strik, så har du helt sikkert stiftet bekendtskab med Klompelompe. Nu udkommer endnu en skøn strikkebog i serien -  Klompelompe - strik til små og store anledninger. Som navnet antyder indeholder bogen mere end 70 opskrifter til både børn og voksne til alle årets festlige begivenheder. Bogen følger årstiderne, og du finder festtøj til både påske, midsommer, skolestart, efterår og vinter.

Klompelompe - strik til små og store anledninger udkommer den 02.09.21. og kan bestilles her:

 

10. Stormvagt - Kristina Ohlsson

Stormvagt af Kristina Ohlsson er 1. bind i en ny serie af den populære svenske bestsellerforfatter. Den vellidte, lokale lærer, Agnes, forsvinder samme nat, som den tidligere børsmægler August Strindberg ankommer til Hovenäset i Bohuslän. August har lagt sin karriere bag sig, for nu vil han udleve sin drøm og åbne en antikvitetsforretning. Endelig skal han lave noget, han brænder for, og samtidig bo et sted, han har lykkelige minder fra.     Men forventningerne falmer, da Agnes forsvinder. Politiet, ledet af den ambitiøse og empatiske og politiefterforsker Maria Martinsson, søger efter hende dag og nat. Hvad kan der være sket? Og hvorfor får August en ubehagelig følelse af, at han selv sidder inde med en vigtig brik i puslespillet? 

Strindbergserien er en ny serie af den svenske forfatter Kristina Ohlsson. Serien foregår på den smukke svenske vestkyst, hvor mysterier og atmosfære kombineres. Andet bind i serien udkommer i foråret 2022. 

Stormvagt udkommer den 24.09.21 og kan bestilles her


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner