Der findes en række fantastiske krimier med kvinder i hovedrollen. Nogle af bøgerne, du kan se her, kan man kalde femikrimier, mens andre af dem ikke falder under den betegnelse.
Men hvad er en femikrimi? Femikrimi er en nyere genre indenfor kriminallitteraturen. Den er skabt af kvindelige forfattere, der bevidst har sat en kvinde i hovedrollen som modsætning til tidligere kvindelige krimiforfatteres bøger med mænd i hovedrollen, du kan læse lidt mere om genren femikrimi og den svenske forfatter Liza Marklund i indlægget Rækkefølgen på Liza Marklunds bøger.
Om bøgerne, der bliver listet op her, hører til genren femikrimi eller ej, kan være op til debat. Nogle af dem, der er samlet her, er ganske enkelt krimier om kvinder. Uanset om det er femikrimier eller ej, og uanset ens holdning til betegnelsen, så er bøgerne her rigtig gode krimier, som ”tilfældigvis” også har kvinder i hovedrollen.
Liza Marklund er en svensk krimiforfatter, der har skrevet en serie med journalisten Annika Bengtzon i hovedrollen. Annika Bengtzon stiger højere og højere på den arbejdsmæssige rangstige, hvilket gør hendes dårlige samvittighed overfor sine børn større og større. Annika Bengtzon bliver vækket en decembermorgen, da hun skal ud og dække en grusom eksplosion ved det endnu ikke færdiggjorte Victoriastadion. Var det en terroraktion eller var det rettet mod Sveriges OL chef, der er fundet død på stedet?
Marklunds krimier er beskrevet som både menneskelige og velkomponerede, hvilket måske er en af grundene til deres store international succes. I linket ovenfor kan du læse mere om serien.
Sara Blædel er en dansk krimiforfatter, der står bag krimiserien med kriminalassistent Louise Rick og journalisten Camilla Lind i front. Sara Blædel har nu skrevet ni krimier med de to kvindelige hovedpersoner, den første Grønt støv, der var hendes debutroman, udkom i 2004. Hun har modtaget flere priser, herunder Martha-prisen, der kårer danskernes yndlingsforfatter og De Gyldne Laurbær i 2015. Bøgerne er udgivet i mere end 30 lande. I Grønt støv bliver der travlt i Drabsafdelingen, da liget af en kvalt ung pige findes i Østre Anlæg, og en journalist er blevet dræbt bag et hotel.
Grønt støv PB
Sara Blædel - Indbinding: Paperback
Der bliver travlhed i drabsafdelingen på Københavns Politigård, da der i samme weekend indløber melding om to mord. En ung pige findes kvalt i Østre Anlæg, og en journalist er blevet dræbt i gården bag Royal Hotel.Kriminalassistent Louise Rick bliver koblet på sagen om den unge pige, men snart involveres hun også i opklaringen af det andet drab, da det viser sig, at hendes bedste veninde, Camilla... Læs mere
Du kender måske bedst Elsebeth Engholms Dicte fra TV, men hun findes rent faktisk også i bogform. Karakteren Dicte Svendsen er ligesom forfatteren selv journalist. Elsebeth Enghold har skrevet hele ni bøger med Dicte i hovedrollen – den seneste Dødvægt udkom i 2015. Da vi møder Dicte i Skjulte fejl og mangler, er hun lige blevet skilt og er flyttet til Aarhus. Dicte har det med at komme lidt galt afsted og møder ofte forhindringer på sin vej.
Når det kommer til kriminallitteratur med kvinder i hovedrollen, bør man nævne Agatha Christies Miss Marple. Miss Marple optræder for første gang i bogen Mordet i præstegården fra 1930. I modsætning til de såkaldte femikrimier, der lægger sig mere op af den hårdkogte amerikanske krimistil, så kan man nok godt sige, at bøgerne om Miss Marple er lidt mere i stil med den traditionelle britiske detektivroman. Miss Marple optræder i hele 12 Agatha Christie romaner. Amatørdetektiven Miss Marple er lidt af en menneskekender, og det, samt hendes naturlige nysgerrighed og evne til at iagttage, hjælper hende med at opklare en række mord.
Mordet i præstegården
Agatha Christie - Indbinding:
Alt er fred og idyl i landsbyen St. Mary Mead. Lige indtil landsbyens præst finder et lig i sit arbejdsværelse. Den myrdede er oberst Protheroe, og han var på ingen måde populær, så mange af landsbyens indbyggere har et motiv. Miss Marple må bruge al sin menneskekundskab og gøre brug af alt fra fuglekikkert til landsbysladder for at afsløre morderen. Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukro... Læs mere
Den hemmelige kvinde af Anna Ekberg skiller sig lidt ud fra de andre på listen. Anna Ekbergs hovedrolleindehaver Louise er nemlig hverken journalist eller efterforsker. Louise er personen, der efterforskes – for er hun Louise eller er hun rent faktisk den savnede Helene Söderberg, som Edmund Söderberg påstår? I Den hemmelige kvinde får man skiftevis historien fortalt fra Louise/Helenes synsvinkel og fra Louises kæreste Joachims synsvinkel. Men det er ikke den eneste måde, hvorpå denne krimi adskiller sig fra de andre. Anna Ekberg er nemlig et pseudonym for Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, så i dette tilfælde er det to mænd med et kvindeligt pseudonym, der står bag en krimi med en kvinde i hovedrollen, og ikke en kvinde.