I har stemt, stemt, og stemt til Danish Book Blog Awards. Nu har Plusbog.dk talt de mange stemmer op, og vi offentliggør lige her navnene på de fem seje bogbloggere, der er gået videre til finalen i kampen om at blive årets danske bogblogger.
De fem finalister er:
Sofiesbogverden, Sofie Christensen
Sofie Christensen deler masser af læseoplevelser om fantasy og Young Adult bøger på "sofiesbogverden". Sofie ønsker at gøre hendes formidling af bøgerne for alle, og det gør hun bla. rigtig fint ved at fortælle om de følelser hun har, når hun læser.
Hellolasse, Lasse
Lasse er en rigtig Queer bogblogger. Lasse er en utradtionel bogblogger med sin helt egen cool stil og deler på "hellolasse" sine læseoplevelser især indenfor Young Adult og fantasy-genren.
Narmortaler / Når mor taler, Jeanne Goldbech og Matilde Valbo Lystig Horn
Jeanne og Matilde er meget aktive med højtlæsning med videoer på deres facebookside og instagramprofil "når mor taler". Jeanne og Mathilde anbefaler bøger til børn i 0-10 års alderen.
Litteraturdk, Ditte Engels Hermansen
Ditte Engels skriver på "litteraturdk" om et bredt udsnit af skønlitteratur. Hun er især vild med poesi og romaner, som hun flittigt deler smukke billeder og læseoplevelser af.
Bog_finken, Bettina Dyg
Bettina Dyg driver bogbloggen "bog_finken". Betinna ønsker at skabe læsefællesskab af garvede læsere og anbefaler mange krimier og romaner. Derudover viser Betinna, at læseglæden er givet videre til sønnen Jakob, som også er en flittig boglæser.
Det er nu op til det tredelte dommerpanel at beslutte, hvilken af de fem finalister der skal vinde Danish Book Blog Award 2020. Juryen består af udvalgte Plusbog-medlemmer, Plusbogs eget bloggerpanel og den udvalgte jury.
Plusbog kårer Danmarks bedste bogblogger den 12. november. Som tidligere nævnt, må vi i år ty til andre metoder når vi skal offentliggør årets vinder, da der desværre ikke bliver nogen bogfest til Bogforum.