blogImage239
blogImage239

Godnatlæsning: Her er 8 af de bedste bøger

Godnatlæsning er et aftenritual som både børn og voksne værdsætter. Det skaber trygge rammer, en god rutine, og så er det en fantastisk måde at være sammen på. Vi har samlet otte af de bedste bøger til godnatlæsning her.

af

- d. 17. august 2017

Højtlæsning er en fantastisk måde at være sammen på, da det giver fællesskab og tryghed. Derfor har vi en hel kategori med højtlæsningsbøger på siden, for det er virkelig fantastisk, at sætte sig sammen og læse en god bog sammen på f.eks. en trist og grå efterårsdag. Højtlæsning er faktisk også en virkelig god og vigtig del af rigtig mange danske børnefamiliers aftenrutine.

God godnatlæsning skaber et aftenritual, som kan gøre det lettere for hele familien at falde til ro inden sengetid. Der findes meget børnelitteratur, som passer virkelig godt til højtlæsning. Der er både de klassiske historier, som vi alle kender, de bøger, som er godnathistorier skabt specifikt til at få børn til at falde i søvn, bøger med afslappende børneyoga og de helt almindelige børnebøger, der bare er god godnatlæsning for børn.  

8 af de bedste bøger til godnatlæsning

Bøger der gør det lettere at falde i søvn

Kaninen der så gerne ville sove tog Danmark med storm, og der er rigtig mange danske forældre, der hylder Kaninen der så gerne ville sove, som en fantastisk godnathistorie. Bogen er også skrevet kun med det formål at være en god historie, der får børn til at falde til ro og i søvn. Det er ikke en helt almindelig bog, Kaninen der så gerne ville sove guider dig nemlig igennem oplæsningen, så du læser højt på en måde, der får børn til at falde til ro.

Bogen af Carl-Johan Forssén Ehrlin blev en kæmpe succes, og til manges store glæde er der kommet en opfølger, Elefanten der så gerne ville sove, som bruger samme teknikker men giver en ny historie. Så hvis du var vild med Kaninen der så gerne ville sove skal du tage at prøve Elefanten der så gerne ville sove.

Bliv klar til at sove med yoga

En bog som Godnatyoga er en anderledes tilgang til godnatlæsningen, men målet er det samme – at få børn til at falde til ro ved hjælp af forskellige teknikker. Med Godnatyoga er det afslappende yogaøvelser, der bruges til at skabe den ro, der er brug for, når det er sengetid.

Fortællinger fra den virkelige verden

Godnathistorier for rebelske piger er en fin bog, der fortæller en række virkelig spændende, og nok også lidt rebelske, piger og kvinders historier. Selvom titlen får det til at lyde som en bog, der kun er for piger, så er der helt sikkert mange drenge, der vil synes, at fortællingerne om f.eks. Astrid Lindgren og Serena Williams er spændende.

Klassiske højtlæsningsbøger

Der er naturligvis også de helt klassiske historier, som mange vender tilbage til – måske har man endda selv fået dem læst højt engang. Det kan være fortællinger om vores alles plysbjørn Peter, klassiske børnebøger som Vinden i piletræerne og Peter Pan eller historien om lille Laura, der sammen med sin familie bor i et lille hus – først i den store skov og senere på prærien.

Læs højt af gode børnebøger og børnehistorier som en del af jeres aftenritual, og skab en tryg og rolig måde at koble af og falde til ro på, når det er sengetid for børnene i dit liv.    


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner