Sara Blædel anbefaler på Plusbog
Sara Blædel anbefaler på Plusbog

Forfatter og journalist Sara Blædel anbefaler

"Jeg kan huske, da jeg læste både ‘Sandheden om Harry Quebert’ og ‘Historien om Baltimore-familien’, tænkte jeg, at det er en gave at kunne fortælle en historie med en setting og et persongalleri, der er så fængslende og føles så rigtigt. Der er så meget stemning i de her bøger". 

af

- d. 29. november 2019

Månedens stemme går til Joël Dicker!

Joël Dicker er lige nu aktuel med ‘Stephanie Mailers forsvinden’, men han indfangede allerede mig med sin debutroman ‘Sandheden om Harry Quebert’. Han er eminent til at skabe en stemning, og hans persongalleri er aldrig ensidigt. Han vender alle personerne, så de har mange facetter. Der er en udpræget spændingskurve, men det er i høj grad hans personer, der driver fortællingen. 

En schweizisk bestsellerforfatter, som kan sætte stemningen lige ned i det område, han skriver om. Forskelligheden spænder simpelthen så vidt, og jeg er så begejstret over, hvor meget han kan. Det, synes jeg, gør ham aldeles unik. 

Vi befinder os dels i  sommeren 1994. De to unge, ambitiøse politiefterforskere, Jesse Rosenberg og Derek Scott, drømmer om den STORE sag, der hjælpe deres karriere i gang. Da borgmesteren i Orphea, en lille badeby et par timers kørsel fra New York, og hele hans familie samt en tilfældig forbipasserende bliver brutalt myrdet, ved de, at det er den sag, de har ventet på. Takket være deres omhyggelige efterforskning lykkes det dem at opklare mordet. De får ros af politichefen og en medalje for deres tapperhed. Men så er det, at tyve år senere, da Jesse skal til at gå på pension, bliver han opsøgt af den unge, dygtige journalist, Stephanie Mailer. Hun fortæller ham, at de tog fejl dengang. At det var den forkerte, de anholdt, og at hun har efterforsket sagen og kan bevise det. De aftaler at mødes, men næste dag er hun sporløst forsvundet .  

Joël Dickers nyeste bog er netop udkommet, og jeg slugte den selv på få dage, men den sad længe i mig. 

 

Sara Blædels nye bog: 

Sara Blædel har selv skrevet to bog-serier i krimigenren og vi anbefaler at du tager et kig på vores over sigt over Sara Blædels bøger.


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner