De Gyldne Laurbær: Boghandlernes hæderspris

De Gyldne Laurbær er de danske boghandleres pris. Derfor kaldes prisen også for Boghandlernes Gyldne Laurbær. Prisen uddeles af BoghandlerKlubben og er en litterær hædersbevisning, der gives til en dansk forfatter – ofte med særlig bred publikumsappel – der er aktuel med en ny udgivelse i det pågældende år.

De Gyldne Laurbær uddeles hvert år i februar eller marts, og vinderen findes efter afstemning, hvor landets boghandlere og medarbejdere i bogladerne kan stemme. Sidste års vinder var krimiforfatteren Jesper Stein, der vandt med kriminalromanen Aisha.

Hvordan findes vinderen af De Gyldne Laurbær?

I starten af januar udsendes hvert år en stemmeseddel til alle landets boghandlere, og i slutningen af januar tælles alle stemmerne sammen. Boghandlerne stemmer ud fra denne præmis:

”Giv din stemme til en nulevende dansk forfatter, der i år har udsendt en bog af skønlitterær karakter, som efter din bedømmelse vil vinde en plads i litteraturen, og som fortjener al den påskønnelse og opmuntring, som vi boghandlere og medhjælpere gennem denne manifestation kan bidrage til. Prisen kan kun vindes én gang, og der kan således ikke stemmes på tidligere vindere”. (Citat fra boghandlerklubben.dk).

Den forfatter, der har fået flest stemmer, vinder De Gyldne Laurbær for det netop afsluttede kalenderår. Selve prisoverrækkelsen og fejringen finder sted i marts eller april, men vinderforfatteren får den glade nyhed allerede umiddelbart efter optællingen af stemmer. Dette sker som regel med massiv pressedækning.

Hvorfor laurbær?

Laurbær har siden antikken være forbundet med hæder og ære. Oprindeligt var denne hæder symboliseret med en krans skabt af blade og grene fra laurbærtræet. I oldtidens Grækenland portrætteres guden Apollon med en laurbærkrans om hovedet, ligesom de sejrende atleter ved de legendariske sportskampe også tildeles en sådan krans.

Også Romerrigets kejsere yndede at bruge laurbærkransen som statussymbol, og man mener, at den moderne kongekronen, som vi har kendt siden middelalderen, er en videreudvikling af netop laurbærkransen.

Siden er laurbærkransen blevet brugt mere bredt til at hædre en ekstraordinær indsats – både inden for kunsten, kulturen og videnskaben.

De Gyldne Laurbær – et historisk indblik

De Gyldne Laurbær er blevet uddelt siden 1949, hvor Marten A. Hansen vandt prisen for Tanker i en skorsten. Siden har en lang række af danske forfattere vundet prisen og dermed anerkendelse fra de mennesker, der kender læserne allerbedst: Boghandlerne.

Listen af vindere af De Gyldne Laurbær tæller nogle af Danmarks absolut bedste forfattere, og omfatter blandt andre ikoniske forfattere som Tove Ditlevsen, Klaus Rifbjerg, Halfdan Rasmussen, Karen Blixen og Tom Kristensen. Det er derfor ikke uden grund, at prisuddelingen får så meget omtale i pressen og hos læserne.

Et blik på listen vil afslører, at læsernes foretrukne genre har ændret sig. Selvsagt er den klassiske roman, med den gode fortælling i centrum, godt repræsenteret på listen, men også digtsamlinger udgør en stor del af listen – især i de første tredive år af prisens levetid. 

Krimiens indtog på litteraturscenen

Siden 2008, hvor Hanne-Vibeke Holst vandt prisen med Dronningeofret, har krimien for alvor gjort sit indtog. Med undtagelse af Ida Jessen (2009), Helle Helle (2011) og Kim Leine (2012) er De Gyldne Laurbær siden 2008 blevet tildelt en krimiforfatter. Det bliver spændende at se, hvilken forfatter der belønnes med De Gyldne Laurbær 2016. Vi glæder os!

Vinderene af De Gyldne Laurbær:

1949 Martin A. Hansen: Tanker i en skorsten

1950 H.C. Branner: Rytteren

1951 Jacob Paludan: Retur til barndommen

1952 Karen Blixen: Babettes gæstebud

1953 Aage Dons: Altid at spørge

1954 Tom Kristensen: Den sidste lygte

1955 Tove Ditlevsen: Kvindesind

1956 Karl Bjarnhof: Stjernen blegner

1957 Halfdan Rasmussen: Tosserier (7. samling)

1958 Frank Jæger: Velkommen, vinter

1959 Willy August Linnemann: Døden maa have en aarsag

1960 Palle Lauring: Historiske portrætter

1961 Marcus Lauesen: Mor

1962 Poul Ørum: Natten i ventesalen

1963 Jacob Bech Nygaard: Natten er nådig

1964 Erik Aalbæk Jensen: Perleporten

1965 Thorkild Hansen: Jens Munk

1966 Klaus Rifbjerg: Operaelskeren

1967 Jens Kruuse: Danmark i digtning og kunst

1968 Anders Bodelsen: Tænk på et tal

1969 Inger Christensen: Det

1970 Leif Panduro: Daniels anden verden

1971 Henrik Stangerup: Løgn over løgn

1972 Christian Kampmann: En tid alene

1973 Anna Ladegaard: Egoisterne

1974 Benny Andersen: Personlige papirer

1975 Bo Bramsen: Huset Glücksborg

1976 Dea Trier Mørch: Vinterbørn

1977 Ebbe Kløvedal Reich: Fæ og frænde

1978 Vita Andersen: Hold kæft og vær smuk

1979 Johannes Møllehave: Læsehest med æselører

1980 Tage Skou-Hansen: Over stregen

1981 Suzanne Brøgger: Tone

1982 Kirsten Thorup: Himmel og helvede

1983 Dorrit Willumsen: Marie

1984 Cecil Bødker: Marias barn: Manden

1985 Helle Stangerup: Christine

1986 Paul Hammerich: Lysmageren

1987 Martha Christensen: Dansen med Regitze

1988 Bjarne Reuter: Den cubanske kabale + Månen over Bella Bio

1989 Ib Michael: Kilroy Kilroy

1990 Peter Seeberg: Rejsen til Ribe

Den sidste spion

Leif Davidsen - Indbinding: Hæftet

Der er én spion i den danske efterretningstjeneste og én mand KGB-mand, der kan afsløre ham. For den rette pris. Jette Jansen, chef for Politiets Efterretningstjeneste, er villig til at betale pprisen. Også selvom konsekvensen er, at hun skal tage kontakt med Tom Grubowski, en tidligere kæreste og kollega, der arbejder i Thailand. Siden udgivelsen af Den sidste spion har Leif Davidsen også udgive... Læs mere

Vores normalpris 129 kr Medlemspris 110 kr

1991 Leif Davidsen: Den sidste spion

1992 Lise Nørgaard: Kun en pige

1993 Peter Høeg: De måske egnede

1994 Jørn Riel: Cirkulæret

1995 Henrik Nordbrandt: Ormene ved himlens port

1996 Carsten Jensen: Jeg har set verden begynde

1997 Jane Aamund: Colorado-drømme

1998 Jens Christian Grøndahl: Lucca

1999 Svend Åge Madsen: Genspejlet

2000 Anne Marie Løn: Kærlighedens rum

2001 Hans-Edward Nørregaard-Nielsen: Riber ret

2002 Jakob Ejersbo: Nordkraft

2003 Jette A. Kaarsbøl: Den lukkede bog

2004 Christrian Jungersen: Undtagelsen

2005 Ramsland Morten: Hundehoved

2006 Knud Romer: Den der blinker er bange for døden

2007 Jens Smærup Sørensen: Mærkedage

2008 Hanne-Vibeke Holst: Dronningeofret

2009 Ida Jessen: Børnene

2010 Jussi Adler-Olsen: Journal 64

2011 Helle Helle: Dette burde skrives i nutid

2012 Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden

2013 Anne-Cathrine Riebnitzsky: Forbandede yngel

2014 Sara Blædel: Kvinden de meldte savnet

2015 Jesper Stein: Aisha

2016: Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

2017: Jesper Wung-Sung: En anden gren

Foto: Erik Petersen