blogImage70
blogImage70

De 5 ting døende fortryder mest

DE 5 TING DØENDE FORTRYDER MEST af Bronnie Ware har inspireret tusindvis af mennesker til at kigge nærmere på hvordan, de lever deres liv. Nu udkommer den internationalt bestseller på dansk.

af

- d. 04. februar 2017

Bronnie Ware hørte fem sætninger igen og igen, mens hun arbejdede med at give døende mennesker pleje og omsorg. Fem sætninger om hvad de havde ønsket, de havde gjort mere eller mindre af i løbet af deres liv. Oplevelserne og samtalerne, som Bronnie Ware havde i de disse år, gjorde stort indtryk på hende. Det gjorde et så stort indtryk, at det forandrede hendes liv. I bogen De 5 ting døende fortryder mest deler Bronnie Ware ud af sine oplevelser og de små guldkorn, hun fik med.

De fem ting, som døende fortryder mest, er ifølge Bronnie Ware:

 

1. Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve et liv, hvor jeg var mere tro mod mig selv.

2. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så meget.

3. Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.

4. Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten med mine venner.

5. Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv at være mere lykkelig.

I De 5 ting døende fortryder mest fortæller Bronnie Wares livshistorie samtidig med, at der reflekteres over, hvad man kan lære af de døendes erfaringer og de fem ting, som de fortryder mest. Bogen stiller spørgsmålene: hvordan kan man blive bedre til at leve et liv uden fortrydelse og selvbebrejdelse? Hvordan lever man mere intenst? Hvordan kan man blive mere fri og gladere som menneske? Ifølge Bronnie Ware er det faktisk muligt at dø med fred i sindet, men for at opnå det skal man være bevidst om at træffe de rigtige valg igennem livet.

De 5 ting døende fortryder mest er efter sigende fyldt med dejlige og letlæselige erindringer, som både udgør en modig bog og en inspirationskilde, der har ændret mange menneskers liv verden rundt. Bogen giver sine læsere mod på og lyst til at leve de liv, som de fortjener, og Bronnie Ware viser, at det er muligt at gøre verden lidt bedre. 

Læs et uddag af bogen her:

 ---

Andre gode bøger som giver læseren gode redskaber til et godt, langt og mere lykkeligt liv er Hella Joofs Papmaché-reglen og 10 tips - få det bedre og lev 10 år længere af Bertil Marklund.

Papmaché-reglen har undertitlen: og andre glimrende leveregler fra livets lovforsamling. Så man ved fra starten, at Hella Joof giver nogle gode råd fra sig i denne skønne bog, men mon ikke også der er et godt grin eller to gemt hist og her? Det er en skøn bog fyldt med humor og hjertevarme, men den giver samtidig stof til eftertanke. Med Papmaché-reglen rammer Hella Joof noget helt særligt. Papmaché-reglen af Hella Joof udkom med til stor succes i 2016 og blev hurtigt en bestseller.

10 tips - få det bedre og lev 10 år længere af Bertil Marklund handler om, hvordan gode vaner gør en forskel, både når det kommer til livskvalitet og livslængde. I bogen giver Bertil Marklund læseren sine 10 tips eller 10 gode råd/leveregler, som skulle øge levealder og kvaliteten i årene. Efter at have mistet begge sine forældre i en ung alder, begyndte Bertil Marklund at undersøge, hvad der har indflydelse på vores levealder. Det viste sig at 90% af menneskers levealder er baseret på livsstil. Han har i bogen er samlet 10 tips, der er enkle og ligetil, men som vil have en stor indflydelse på livslængde og -kvalitet.      


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner