For det første er det hyggeligt. Det er en aktivitet hvor man som forælder har fuld fokus på barnet, og barnet kan mærke, at man er fuldt til stede sammen med det. Det er desuden en mulighed for at sætte farten ned i hverdagen, uden larm, uden noget man skal nå. Det skaber en samhørighed med den læsende forælder (derfor er det også vigtigt at man skiftes til at læse højt med barnet og det ikke altid er den samme) og en boble af ro og tryghed. Det er ofte en naturlig del af putningen, men man behøver (og bør) ikke begrænse højtlæsningen til sengetid - og faktisk kan det være en fordel at læse på andre tidspunkter af dagen, fordi det skaber ro omkring barnet. Det har børn brug for på andre tidspunkter end blot ved sengetid. Samtidig kan karakterernes oplevelser inspirere barnet til at fortælle om sin egen dag og dermed bruges til at starte den dialog, som ellers ofte kan være svær med et barn, fordi de ikke ved hvor de skal starte og derfor ender med at svare: Det var fint nok, når man spørger hvordan deres dag er gået. Og selvom læsning i sig selv skaber ro kan man sagtens læse en bog, der er så sjov eller spændende at det er bedre at læse den på et andet tidspunkt end sengetid.
Derudover er højtlæsning med til at udvikle barnets ordforråd og sprogudvikling helt fra fødslen. Observation har vist at nogle børn kun lærer 2 nye ord om dagen, mens andre lærer 7. Det skal ikke forstås som at børnene kan udtale og bruge ordene med det samme, men de lagrer sig til senere brug. De skal heller ikke lære at skrive og læse, før de starter i skolen. Men når først barnet starter i skole, bliver det fyldt med så mange nye indtryk og ny information, at der ikke kognitivt er plads til at rette op på forskellen. Grunden for barnets sprogudvikling lægges allerede i de første 3 år. Derfor er det vigtigt at lege så meget som muligt med sprog, tegn og bogstaver og understøtte deres naturlige nysgerrighed for sprog og læring. For små børn er leg og læring det samme.
● Man sørger for det første for, at bøgerne man starter med enten ikke kan gå i stykker eller gerne må. Små babyfingre kan sagtens rive papir i stykker og det er en vigtig start at de føler sig trygge med bøgerne og kan smage og pille ved dem. Små børns vigtigste sanser er at røre og smage på tingene. Derfor er masser af pap og stofbøger en god ide.
● Snak en hel masse med barnet. Peg på fuglen, når du siger fugl og fortæl hvad den siger. “Det er en fugl. Den siger pip pip”
● Brug i det hele taget masser af ord sammen med og omkring børn helt fra de bliver født. Deres hjerner er små svampe, der opsuger alting og jo mere man fodrer dem, jo bedre bliver deres ordforråd.
● Stil masser af spørgsmål, især når barnet bliver lidt ældre og ikke blot faktuelle som: Hvor mange katte er der på siden?, men prøv at koble læsningen sammen med oplevelser barnet har haft. “Katten i bogen har striber, kan du huske du også så en kat oppe ved farmor? Hvad lavede den? Tror du den har en familie? Kan du komme på andre dyr med striber?” Det udfordrer barnets fantasi og udvikler hjernen.
● Rim og remser og sange er særligt gavnlige, fordi de leger med sproget og har en rytme, der både gør dem nemme at huske, så barnet aktivt kan deltage med det sidste ord - eller endda hele sætninger. De er desuden sjove både at lytte til og læse op.
● Vær ikke bange for at spille teater. Jo sjovere du er, jo sjovere synes barnet det er. Og det er naturligvis ikke nødvendigvis lige omkring sengetid, man skal give den hele armen med sjove stemmer og leg, derfor er det også en god ide at læse i løbet af dagen så man ikke ødelægger lysten til at sove.
Hvis du vil læse mere om tidlig literacy og have inspiration til læsning og sprogaktiviteter med små børn (0-6 år) kan du læse mere på min hjemmeside 1000 bøger før skolestart, som har til formål at inspirere forældre til at læse mere med deres børn fra fødslen og følge med på Instagram hvor vi deler boganbefalinger og Facebook hvor vi deler blogindlæg og relevante artikler om læsning. Jeg anmelder desuden børne- og ungdomslitteratur på Instagram Bibliotekat og skriver om bøger, biblioteker og læsning generelt på Bibliotekattens Bøger.
Højtlæsning kan gøres sjovt med store farverige bøger. Her har vi samlet tre gode bud, men du kan finde mange flere i vores kategori Pegebøger
Totte bager (7)
Gunilla Wolde - Indbinding: Hardback
Denne 7. bog i serien Totte, Totte bager, handler om at bage og hvordan man bager. Det er en lille hyggelig bog, som selv de mindste børn kan forholde sig til. Og måske de får interesse for selv bage og hjælpe til i køkkenet. Læs mere
Mimbo Jimbos store kasse med bøger
Jakob Martin Strid - Indbinding:
Mimbo Jimbos store kasse med bøger - er fuld af 9 små papbøger til de allermindste. Alle bøgerne er fra Mimbo Jimbos univers - med titlerne: Dyr, rejser, værktøj, farver, tal, mad, godnat, maskiner og venner. Bøgerne er enkelt opbygget med et ord på den ene side og en illustration på den anden side. Bagsiden af de ni små bøger danner tilsammen et puslespil - der kan lægges igen og igen. Læs mere
Er dit barn vokset fra pegebøgerne og de korte historier, så giver vi her 3 gode bud på fantastiske børnebøger.
De allerbedste historier om Peter Pedal
H. A. Rey - Indbinding: Indbundet
Et stort, flot samlebind med de allerbedste historier om verdens bedste og nysgerrigste abe, der altid roder sig ud i ballade. Bogen indeholder 12 dejlige historier: Peter Pedal og fødselsdagsfestenPeter Pedal besøger en chokoladefabrikPeter Pedal i legetøjsbutikkenPeter Pedal bager pizzaPeter Pedal hos tandlægenPeter Pedal besøger en brandstationPeter Pedals første skoledagPeter Pedal bager pan... Læs mere
Den utrolige historie om den kæmpestore pære
Jakob Martin Strid - Indbinding: Indbundet
Livet går sin fredelige gang i Solby, indtil vennerne Mitcho og Sebastian fisker en flaskepost op fra havnen: Er flaskeposten virkelig fra JB, byens forsvundne borgmester? Findes Den Mystiske Ø? Hvad med De Forfærdelige Pirater, Den Frygtelige Sødrage og Det Natsorte Hav? Og ikke mindst:: Hvordan kan den KÆMPESTORE pære hjælpe de to venner? Svarene finder du i Jakob Martin Strids spændende og even... Læs mere