December er en ganske magisk måned. Der skrues ekstra op for hyggen i de fleste hjem, og man fyldes med forventningens glæde til alt det, der venter. Julebøger er den perfekte måde at give julemåneden et ekstra stænk af magi. Derfor har jeg samlet 5 hyggelige juleanbefalinger, som både er til store og små.
Sidste års vinder af DBBA, "Book me up, Scotty", Maria Johansen giver os sine juleanbefalinger.
Mumitroldene plejer at gå glip af julen, fordi de altid er gået i vinterhi. Men i år bliver de vækket og bliver helt rundtossede over de mange forberedelser, alle har gang i. Den der jul lyder lidt som et kommanderende væsen, der både vil have et pyntet træ og et overdådigt måltid. Som altid med fortællinger fra Mumidalen, er der både filosofi og sand magi i historien, og det er underholdende for både store og små at følge mumifamiliens forundring over de mange juletraditioner.
Da julen kom til Mumidalen
Tove Jansson - Indbinding: Indbundet
Hvordan holder man jul i Mumidalen? Mumitroldene går jo normalt i vinterhi og kender hverken til sne eller juletradtioner! Men de bliver vækket i deres vinterdvale og forundres over sneen og de mærkelige juleforberedelser, alle har så travlt med. Bliver det mon jul i Mumidalen? En af Tove Janssons noveller fra Det usynlige barn og andre historier omsættes her til et sandt juleeventyr i Mumidalen,... Læs mere
Snesøsteren er en julekalenderbog i 24 kapitler, og dens dybde gør den velegnet til dialogisk læsning, som er betegnelsen for højtlæsning, hvor dialog indgår undervejs, så fortællingen suppleres med sideløbende snakke læser og lytter imellem. Julian elsker jul, men i år er julen ikke som den plejer. Der mangler noget, for hele familien er i sorg over tabet af Julians søster, Juni. Julian er kun en skygge af sig selv, da han møder den anderledes og lidt underlige Hedwig. Hedwig er ikke som andre børn. Der sker mystiske ting i hendes hus, og det er som om, hun allerede ved, hvad Julian plejer at gøre for at komme i julehumør.Det er en rørende og tankevækkende julehistorie, og der er ingen tvivl om, at det bliver en af de julebøger mange familier vil finde frem til december generation efter generation.
Snesøsteren
Maja Lunde - Indbinding: Hardback
Snesøsteren er en rørende julefortælling fortalt i 24 kapitler fuld af magisk julestemning og flotte illustrationer.Juleaften nærmer sig, og selvom Julian normalt elsker den særlige dag, som faktisk også er hans fødselsdag, føles alting i år helt forkert. Hele familien sørger stadig over tabet på Julians søster, Juni, og det er som om, julen er aflyst. En dag møder Julian dog den livsglade pige, H... Læs mere
Julestemning er mere end gran og guirlander. Tag med Peter A.G. ud på en rejse af samtaler med et mangfoldigt Danmark, som vil minde dig om julens sande budskab. Bogen er en udvidet julekalender, som varer helt til – ikke påske – men nytår, og den består af 31fortællinger, hvor vi får et glimt af det, der rører sig i duedamens, dyrehandlerens, junkiens, skraldemandens og mange andres liv. Fortællingerne er holdt korte, 2- 4 sider, og det er brudstykker af samtaler, forfatteren har haft med de mennesker, han tilfældigt har mødt på sin vej. Det er utroligt, hvilke historier, der gemmer sig i det enkelte menneske, og julekalenderen bliver netop symbolet på, hvorfor enhver bør give en flig af sin tid til en fremmed.
Julekalenderen
Peter A. G. Nielsen - Indbinding: Indbundet
En god julekalender er en fast bestanddel af danskernes december. Derfor er en af debøger du skal læse i december den folkekære musiker Peter A.G. Nielsens julekalender. Julekalenderen er den perfekte og smukt indbundne adventsgave. Hver dag i den travle juletid kan du åbne en låge i selskab med Peter A.G. Nielsen, der bringer en eftertanke og en samling gode fortællinger til alle os, der ha... Læs mere
“Bah, humbug!” Der er nok ikke mange, der er i tvivl om, hvilken julehistorie eller karakter, vi har med at gøre, når man hører de ord. Et juleeventyr er fyldt med alt det, en sand julehistorie skal have. Moralen forældes aldrig og julemagi, næstekærlighed og juleånd er historiens fundament. Ebenezer Scrooge er gnaven, nærig og modbydelig over for sine medmennesker. Han har mistet evnen til empati, og han irriteres over andres godgørenhed. Mens Londons fattigste dør i gaderne, lukker Scrooge sig inde med sine penge og skyklapper. Det skal dog til at ændre sig, da han en nat bliver hjemsøgt af julens ånder, fortid, nutid og fremtid. I tre klarsyn får han vist det liv, han har levet og det liv, fremtiden bringer, hvis ikke han ændrer kurs.
Der er lagt op til undren, grin og seriøs julehygge, når Sofie Maria Brand tager sin læser med rundt i verden. Bliv klogere på hvordan man holder jul i andre lande, mens du langsomt lader dig forføre af julestemning og højtidsmagi. I Jul i andre lande rejser vi rundt i verden til i alt 24 forskellige lande. Her lærer vi, hvornår alle de andre fejrer jul, hvordan vejret er juleaften, og hvad der særligt kendetegner deres unikke juletraditioner. Vi lærer også, hvordan landets historie har formet befolkningens måde at holde juleaften på, hvad der serveres til julemiddagen og hvilken pynt der ses i gader og stræder.
Det er sjovt, det er lærerigt og det er fyldt med god julestemning!
Jul i andre lande
Sofie Maria Brand - Indbinding: Indbundet
Kom med rundt i 24 lande og bliv klogere på hvordan man holder jul forskellige steder i verden. Hør om norske gårdnisser, islandske drillenisser og græske juletrolde. Mød Bedstefar Frost i Rusland og læs om heksen, der kommer med gaver i Italien. Og hvor kommer adventskransen, julekalenderen og juletræet egentlig fra? Alt det og meget mere kan man læse om i JUL I ANDRE LANDE. Bogen indeholder og... Læs mere