Sammen med jer har vi fundet dette års vinder af DANISH BOOK BLOG AWARD 2023!
Det er ikke første gang, at Julie Ottosen er nomineret, og hun har imponeret læserne og juryen, med hendes ærlige og præcise boganmeldelser. Derudover spreder hun masser af læseglæde og anbefaler bøger til børn. For som hun sagde på scenen "Børnelitteratur er også litteratur".
@julie.ottosen - Julie Ottosen
@mariabruunfanoe - Maria Bruun Fanø
@mullesbogblog - Maria
@boglivet - Marie og Luna Pakwan
@bogoplevelsen - Mette Sofie Kirkedal
Allerede tilbage i september startede Plusbog.dk indsamlingen af nomineringer fra alle de fantastiske læsere, der følger trofast med. Over 50 forskellige bogblogs blev nomineret. Ud af disse nomineringere gik 15 blogs videre til en afstemning.
De fem blogs der fik flest antal stemmer, gik videre til finalen.
Her var det op til dommerpanelet at beslutte, hvem der skulle løbe med titlen som årets danske bog blog 2022. Bloggerne bliver blandt andet vurderet på skrivestil, visuel identitet og visionen med bloggen. Juryen bestod af sidste års vinder Nor og Far, dommere fra bogbranchen samt Plusbog. Vinderen blev offentliggjort på Bogforum fredag den 3. november klokken 17.30 på Bellascenen.
Her uddelte Plusbog.dk samtidig prisen til Årets Forfatter. Sammen med æren følger omtale på Plusbogs forskellige platforme med, samt 2000 kroner til at udvide bloggen og dermed komme endnu bredere ud til endnu flere læseglade danskere. Det er ottende år i træk, at Plusbog uddeler Danish Book Blog Award.