Foto: Thomas Howalt Andersen
Foto: Thomas Howalt Andersen

Rækkefølgen på Gråstener-trilogien af Pernille Juhl

Pernille Juhl er forfatter til Gråstener-trilogien, en fantastisk familiekrønike som foregår i Sønderjylland i første halvdel af det 20. århundrede.

Det er kærligheds- og krigshistorie fortalt på mest autentisk vis og en skildring af Danmarkshistorien, som er baseret på levede liv.

Læs mere og find rækkefølgen på Gråstener-trilogien her.

af

- d. 27. august 2024

Forfatteren Pernille Juhl debutterede med slægtsromanen Vent på mig Marie i 2013 og har siden udgivet flere historiske romaner. Hun har desuden modtaget Sprog- og kulturprisen i 2019 og i 2021 vandt hun en Mofibo award for årets bedste romance-roman for udgivelsen Dagmar & Johannes.

Juhl har selv rødder i Sønderborg og hendes egen farfar var soldat i 1. verdenskrig, hvor han kæmpede for den tyske side, som mange sønderjyder gjorde i den krig. Han har efterladt en masse detaljerede dagbøger og billeder fra den tid og det har inspireret Pernille Juhl til Gråstener-krøniken. Dagbøgerne indeholder mange gode beskrivelser, som har dannet grundlag for de oplevelser som soldaten Anders gennemgår i bøgerne. Forfatteren beskriver selv hvordan hun har lært sin farfar at kende gennem dagbøgerne og hvordan disse oplevelser prægede resten af hans liv. Hun ønsker at historien om Sønderjylland bliver husket og det har haft stor betydning for hende personligt at skrive bøgerne: det, at læse om sin egen farfars rædsomme oplevelser, hvor han har været udsat for voldsom kulde og sult, sætter hendes eget gode liv i perspketiv. Særligt fordi dagbøgerne mest af alt også indeholder masser af humor og gå-på-mod, som Juhl forsøger at indkapsle i sine romaner.

 

Rækkefølgen på bøgerne i Gråstener-trilogien:

Vi ved, det er atypisk med fire bøger i en trilogi og det fjerde bind, Det usagte, skal ses som en uafhængig fortsættelse af trilogien.

  1. Vent på mig Marie (2013)
  2. Når solen står højest (2014)
  3. Efter mørke (2015)
  4. Det usagte (2017)

 

Om serien:

Bøgerne er baseret på Pernille Juhls farfars oplevelser, som han har beskrevet i sine dagbøger, hvor han deltog i krigens helt store slag, men han skrev også om meget andet end krig og det er de historierne som giver romanerne deres essens.

Vi følger vi familien Andersen i Gråsten, fra Marie bliver forelsket i soldaten Anders ved starten af 1. verdenskrig, gennem verdenskrigene og helt op i 50'erne og 60'erne. På den måde bliver en spændende tid i Danmarkshistorien skildret gennem levede liv i samtiden. Det er ikke kun de historiske begivenheder som udfylder siderne, men også hverdagslivet, familielivet og de sårbare sider af mennesket.

I det første bind Vent på mig Marie foregår under 1. verdenskrig, hvor soldaten Anders ufrivilligt bliver sendt til fronten og kæmper for Tyskland, mens hans kæreste Marie må længes efter ham, hjemme i Gråsten.

I andet bind, Når solen står højest, får Anders den Marie han har længtes efter i de lange krigsår. Årene efter krigen er hårde for Anders og han prøver at glemme de traumatiserende oplevelser, mens børnene Carl og Jenny vokser op.

I tredje bind, Efter mørke, er det nu 2. verdenskrig der buldrer og alt er pludselig sort eller hvidt. Børnene er blevet voksne og Jenny bliver gift med frihedskæmperen Magnus, men ægteskabet udvikler sig slet ikke, som hun havde drømt om. Hendes bror Carl deserterer fra Frikorps Danmark, og da han bliver eftersøgt af Gestapo, tvinges han til at flygte først til Sverige og derefter til USA.

Fjerde bind, Det usagte, forsætter hvor tredje bind sluttede, i 1953. De mange ubehagelige, historiske begivenheder familien har været igennem, er svære at glemme, selvom det er det, de helst vil. De skal finde styrken til at bryde ud af hverdagens stivnede mønstre og kæmpe for forandring i den svære efterkrigstid.

 

Andre udgivelser af Pernille Juhl:

 

En tid et sted-serien:

 

Holmgreen-serien

 

Helene-serien:

 

Andre udgivelser:


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner