Anna Grues fantastiske bøger

Anna Grue er en af Danmarks mest kendte og elskede krimiforfattere. Hun har arbejdet som layouter, journalist og redaktør på flere magasiner og debuterede som forfatter i 2005. Siden 2007 har hun været forfatter på fuld tid og har udgivet næsten en bog om året.

af

- d. 15. marts 2022

Anna Grue har udgivet både romaner og noveller, men hun er bedst kendte for sine to krimiserier om hhv. den skaldede detektiv, Dan Sommerdahl, og den emsige efterlønner Anne-Maj Mortensen. Læs rækkefølgen af bøgerne i krimiserierne her og finde andre udgivelser nederst på siden.

 

Rækkefølgen af bøgerne i serien om Dan Sommerdahl - den skaldede detektiv:

Klik på bogens titel for at læse mere om bogen, lægge bogen på din ønskeliste eller bestille bogen.

  1. Dybt at falde (2007)
  2. Judaskysset (2008)
  3. Kunsten at dø (2009)
  4. Den skaldede detektiv (2010)
  5. Et spørgsmål om penge (2012)
  6. Sidste forestilling (2013)
  7. I lige linje (2016)

 

Om Dan Sommerdahl-serien:

Dan Sommerdahl er reklamemand, gift med Marianne som han har to børn med, og gode venner med kriminalkommisær Flemming Torp. Dan finder ud af, at har talent for at løse komplicerede mordgåder, og han skifter derfor karriere og bliver privatdetektiv. Igennem serien på de syv bind efterforsker og opklarer han en række uhyggelige mord. Handlingen udspiller sig i Christianssund, en fiktiv provinsby et sted på Sjælland. Serien er filmatiseret til TV2, hvor den har stor succes.

Bøgerne har selvstændige historier og kan derfor læses uafhængig af hinanden.

 

 

Rækkefølgen af bøgerne i serien om Anne-Maj Mortensen:

Klik på bogens titel for at læse mere om bogen, lægge bogen på din ønskeliste eller bestille bogen. 

  1. Mysteriet i Genbrugsen (2020)
  2. Døden i kurbadet (2021)
  3. Nøglen til mord (2022)
  4. Ligene i lysthuset (2023)
  5. Blodigt bryllup (2024)

 

Om Anne-Maj Mortensen-serien:

Serien om den skønne efterlønner Anne-Maj Mortensen er en rigtig hyggekrimiserie, da der er lige så meget hygge som uhygge i bøgerne. Vi følger Anne-Maj, gravhunden Mortensen, hendes datter Iben og barnebarnet Diddi i og omkring Nykøbing Sjælland. Anne-Maj er en rigtig hygge-mormor, som elsker mad, sin familie og sin gravhund. I første bog, Mysteriet i Genbrugsen, sker en række besynderlige dødsfald, og Anne-Maj tror ikke på politiet, da de konkluderer, at der ikke er noget mistænkeligt bag dødsfaldene. Hun starter derfor sin egen lille efterforskning af mordene - og politiet må erkende, at de tog fejl.

Senest er mini-krimien Blodigt bryllup udkommet, som er baseret på Familiejournalens føljeton. Læs et interview med Anna Grue her, om tilblivelsen af bogen. 

Bøgerne har selvstændige historier og kan derfor læses uafhængig af hinanden. 

 

 

Andre udgivelser:

 

Følgende udgivelser er desværre kun tilgængelig som e-bøger og lydbøger.
 

Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner