Rækkefølgen på Jakob Melanders bøger

Er du i tvivl om, hvor du skal starte med Jakob Melanders krimier? Her får du et overblik over rækkefølgen på hans bøger.

Siden sin debut i 2013 med Øjesten – første bind i serien om Lars Winkler – har Melander udgivet flere spændende krimiserier. Winkler-serien består af syv bind, og derudover kan du dykke ned i Askehave-trilogien samt Porsing og Freitag-serien.

Senest er det serien om Røde der har fanget læserne.

Her kan du finde den komplette oversigt med rækkefølgen på alle bøgerne.

af

- d. 25. februar 2026

Jakob Melander (f. 1965) er vokset op i et hjem præget af fortællinger, som søn af en klassisk arkæolog og en børnebogsforfatter/filminstruktør. Hans interesse for litteratur begyndte tidligt, men hans vej til forfatterskabet har været alt andet end traditionel. Gennem årene har han udforsket vidt forskellige verdener – fra at spille med bandet Redlands på Roskilde Festivals Orange Scene i 1991 til at deltage i arkæologiske udgravninger i Grækenland og optræde ved teaterfestivaler i Tyrkiet.

I 1996 begyndte han at studere litteraturvidenskab på Københavns Universitet og arbejdede senere som dramaturg på københavnske teatre samt inden for kommunikation og webhandel. Selvom han i starten eksperimenterede med fantasy- og science fiction-romaner, var det krimigenren, der for alvor fangede ham.

I 2013 udgav han sin debutroman, som samtidig introducerede kriminalkommissær Lars Winkler. Siden har han etableret sig som en af Danmarks markante krimiforfattere, kendt for sine intense fortællinger, stærke karakterer og evnen til at flette samfundsrelevante temaer ind i spændingsfyldte plots. Hans bøger har fundet vej til både danske og internationale læsere, og han fortsætter med at udfordre og udvikle genren.

Nu har forfatteren givet sig i kast med endnu en nervepirrende krimiserie om den tidligere politiassistent, livvagten Vladimir “Røde” Kirk.

Andet bind i serien, Mama død, udkommer d. 9, marts 2026.

Du finder alle bøgerne i rækkefølge her:

 

Rækkefølgen på bøgerne i Røde-serien:

 

Om serien:

Jakob Melander er aktuel med en ny, samfundskritisk krimiserie om den tidligere politiassistent Vladimir “Røde” Kirk – en mand, der lever i spændingsfeltet mellem lov og moral. Serien tager sit udgangspunkt i Rødes fald fra politiet og hans nye liv som livvagt for tvivlsomme forretningsfolk, men folder sig hurtigt ud som en fortælling om magtmisbrug, systemsvigt og personlige valg med alvorlige konsekvenser.

I seriens første bind trækkes Røde tilbage i politiets verden, da en gammel ven dør under mystiske omstændigheder, og hans egen efterforskning bringer ham på kollisionskurs med både tidligere kolleger og politiske magthavere. I andet bind skærpes konflikten, da et brutalt overfald på Nørrebro åbner døren til et mørkt netværk af narkosmugling, økonomisk kriminalitet og skjulte interesser – og denne gang rammer konsekvenserne helt ind i Rødes private liv, hvor hans forhold til Hannah og hendes datter sættes på spil.

Serien om Røde er politisk krimi, når den er mest vedkommende: rå, aktuelt forankret og med en hovedperson, der konstant tvinges til at konfrontere sine egne grænser. Det er krimier, der ikke kun stiller spørgsmålet om, hvem der begik forbrydelsen – men om hvem der i sidste ende betaler prisen.   

Vi ser frem til flere bøger i serien og glæder os til at følge Rødes kamp for sandheden.

 

Rækkefølgen på bøgerne i Porsing og Freitag-serien:

  1. Station Z (2022)
 

Om serien:

Jakob Melanders krimiserie om Porsing og Freitag tager læseren med ind i en verden af psykologisk dybde, brutale forbrydelser og menneskelige ar, der aldrig helt forsvinder. Serien følger et umage makkerpar med vidt forskellige baggrunde:

Christian Porsing er en jydsk politiassistent, der kæmper for at finde sin plads i Københavns politi, mens Sigga Freitag, tidligere profileringsspecialist og psykolog hos tysk politi, har en skarp intuition og en fortid, hun ikke kan ryste af sig.Deres forskelligheder skaber gnidninger, men også en fælles drivkraft, især når de konfronteres med sager, der rækker langt ud over det normale.

Hver bog i serien lader sig inspirere af virkelighedens mest uhyggelige forbrydelser; Jeffrey Dahmers grusomme gerninger kaster skygger over den første sag, mens den næste trækker tråde til Natascha Kampuschs kidnapning. Senere lurer sporene af The Green River Killer, og gennem det hele væves en rød tråd af, hvordan møder mellem mennesker altid efterlader mærker – nogle dybere end andre.

Vi ved at Melander fortsat skriver på serien og vi glæder os til at dykke endnu længere ned i Porsing og Freitags fascinerende og skræmmende univers.

 

 

Rækefølgen på bøgerne i Askehave-trilogien:

 

Om serien:

I Jakob Melanders Askehave-trilogi møder vi den 27-årige Malin Askehave. Hendes dedikation til klimakampen har ført til et brud med hendes familie, som ejer Askehave Shipping, Danmarks næststørste shippingvirksomhed. Virksomhedens aktiviteter har alvorlige miljømæssige konsekvenser.

Malin bruger sin rolle som forsanger i det verdenskendte band 'Gaia 5' til at bekæmpe sin families forretningsinteresser. Men da hun bliver mor, ændrer hendes syn på familien sig, og hun begynder at se dem i et nyt lys.

 

 

Rækkefølgen på bøgerne i Lars Winkler-serien:

 

Om serien:

 
I seien følger vi Lars Winkler, en interessant, ligefrem og kontroversiel politibetjent med en fortid som bl.a. punkrocker, BZ'er og misbruger, men som også er en meget dedikeret politimand. Serien dykker ned i hans liv som både en passioneret efterforsker og en far til en teenage-datter. Lars Winkler kæmper med sit ry blandt kollegaerne og bor i en lejlighed på Nørrebro.
Jakob Melanders plots spænder over en bred vifte af temaer, herunder mord, magtmisbrug, terror og grænseoverskridende kriminalitet. Forfatteren formår at skabe en troværdig og intellektuel skildring af begivenheder, der føles skræmmende realistiske.
 
Serien om Lars Winkler er på i alt syv bind og hver bog i serien har sin egen unikke historie, så de kan læses uafhængigt af hinanden.

 

Ind i den hvide nat - Syvende bind

I det sidste bind, Ind i den hvide nat, står Lars Winkler over for sin hidtil mest komplekse sag. En bizar episode med en ko på stoffer fører til en makaber efterforskning af et brutalt dobbeltdrab. Sporene trækker tråde til narkosmugling og ulovlige medicinske forsøg fra Den Kolde Krig.

 

Fjenden iblandt os - Sjette bind

Fjenden iblandt os er Lars Winkler tilbage efter endt orlov. Efter en lang periode er det lykkedes beboerforeningen og kommunen at få vendt den nedadgående spiral. Borgmesteren planlægger nu et besøg til ghettoen Oksevænget. Politiet lægger en jernring om området, så længe borgmesteren er på stedet. Ingen kommer ind, og ingen kommer ud. Da en beboer finder liget af en otteårig pige i skraldecontaineren, bryder helvede løs.

 

De døde og de ufødte - Femte bind

I bogen De døde og de ufødte bliver to mænd henrettet i en bil med en maskinpistol. Lars Winkler får nok at se til, da drabsvåbnet leder ham mod rockermiljøet. For at opspore sin biologiske mor er journalisten Louise rejst til Vietnam, men da hendes meddeler bliver skudt, flygter hun tilbage til Danmark. Nu er det ikke kun politiet, der leder efter hende.

 

Det bedste til mig og mine venner - Fjerde bind

Fem dage før jul findes et lig hængende under Ballongyngen, stukket ihjel og spændt fast til bunden af gondolen. Sagen trækker tråde tilbage til en Gasolin-koncert i 1970’erne i Tivoli, et kollektiv på Østerbro og en voldsom drabssag på Christiania i 2007. Lars Winkler er på sagen, men alle holder munden lukket.
 

 

De berusedes vej - Tredje bind

Lars Winkler finder efter en eksplosion i De berusedes vej et maltrakteret lig, som viser sig at være hans gamle ven journalisten Thorbjørn Lehbæk. Var han offer for et attentat? Eller var han selv ved at fremstille en bombe? Efterforskningen hvirvler op i Lars og Thorbjørns fortid som punkere i BZ-miljøet.

 

Serafine - Andet bind

Serafine er en fængslende krimi om Lars Winkler, hvor han sættes på sagen om mordet på Københavns overborgmester Mogens Winther-Sørensen. Eneste spor er den prostituerede kvinde, som nægter at opgive mere end sit fornavn: Serafine. Sagen kompliceres af den dræbtes mor, som blander sig i sagen godt hjulpet på vej af Lars Winklers ærkefjende.

 

Øjesten - Første spændende bind

I bogen Øjesten møder vi for første gang enspænderen og den tidligere punker Lars Winkler. En kvinde findes myrdet med øjnene fjernet med kirurgisk præcision. Sagen døbes “Ole Lukøje-sagen”, og Lars Winkler står i spidsen for efterforskningen. Samtidig har han problemer hjemme: konen har forladt ham og datteren er i oprør. I afdelingen vogter fjender over ham.

Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner