Få krimiforfattere har formået at sætte så markant et aftryk på den nordiske spændingslitteratur som Emelie Schepp. Hun debuterede i 2013 med Mærket for livet – en roman, hun udgav på eget forlag, og som hurtigt blev en sensation i Sverige med over 40.000 solgte eksemplarer. Den selvstændige udgivelse blev starten på en international karriere, der siden har gjort hende til en af Sveriges mest læste og prisbelønnede krimiforfattere.
Schepp står bag den populære og mørkt dragende serie om anklageren Jana Berzelius – en karakter præget af en dyster fortid, der afspejler seriens gennemgående temaer om hævn, traumer og menneskelig ambivalens. Med et skarpt blik for plot og spændingsopbygning – sandsynligvis hjulpet på vej af hendes baggrund som manuskriptforfatter og reklametekstforfatter – skaber Schepp fortællinger, der bevæger sig i et hæsblæsende tempo og ikke skyr de blodige detaljer.
Siden debuten har Schepp udgivet adskillige bind i serien, som er blevet oversat til over 30 sprog og solgt i millioner af eksemplarer verden over. Hendes evne til at kombinere psykologisk dybde med brutal spænding har gjort hende til en favorit blandt læsere af nordisk noir. Det er da også læserne selv, der har hædret hende med titlen som Årets svenske krimiforfatter hele tre år i træk – fra 2016 til 2018.
Emelie Schepp er født i 1979 og bor i Motala med sin familie. Hun er i dag en fast bestanddel af den internationale krimiscene og besøger ofte bogmesser og litteraturfestivaler, hvor hun møder sine læsere – noget hun betragter som et af højdepunkterne ved forfatterlivet. Med Jana Berzelius-serien har hun skabt en karakter og et krimiunivers, der fortsat fænger og foruroliger – og som viser, at vejen fra selvudgiver til international bestseller ikke blot er mulig, men kan blive et decideret litterært eventyr.
I 2025 træder Emelie Schepp så i en ny retning med udgivelsen af bogen Hundrede dage i juli – hendes første selvstændige krimi uden for den populære Jana Berzelius-serie. Bogen udkommer i dag, d. 17. juni og romanen markerer et modigt skridt for forfatteren, der med stor nysgerrighed har kastet sig over nye karakterer og et nyt plotunivers, uden at give slip på den psykologiske intensitet og det narrative drive, hun er kendt for.
I denne Q&A løfter Schepp sløret for, hvad der inspirerede hende til at skrive denne roman. Hun fortæller om behovet for at udforske nye sider af sig selv som forfatter – og om friheden ved at skabe et helt nyt krimiunivers fra bunden. Q&A’en giver dig et spændende indblik i den kreative proces bag Hundrede dage i juli, og den understreger samtidig, at Schepp stadig har meget på hjerte og masser af nye historier at fortælle.
Med denne selvstændige udgivelse bekræfter Emelie Schepp endnu en gang sin position som en af Skandinaviens stærkeste stemmer inden for krimigenren – uanset om hun skriver om Jana Berzelius eller åbner døren til noget helt nyt.
For præcis et år siden, forsvandt Amanda sporløst en sommeraften. Nu, et år senere findes hendes mand hårdt kvæstet. Hvem er ude efter parret - og hvorfor? Midt i idylliske Motala bliver den nytilflyttede efterforsker Maia Bohm sat på sagen med sin kollega Greg Wallin. Samtidig kæmper hun en desperat kamp for sin trettenårige søn Tims liv – han er indlagt og har akut brug for et nyt hjerte. Jo dybere Maia graver i efterforskningen, desto tydeligere bliver det: løsningen på mysteriet kan være hendes eneste håb for at redde sin søn. Men hvor langt er hun villig til at gå, når hendes søns skæbne både afhænger af en opklaring og sandheder som, for alt i verden, ikke skal frem i lyset? Hundrede dage i juli er en intenst spændende, følelsesladet og psykologisk thriller fra den svenske bestsellerforfatter Emelie Schepp – en roman om kærlighed, løgne og en desperat kamp mellem liv og død.
Vores normalpris
250 kr
Medlemspris
172 kr
Q1. Hundrede dage i juli er din første selvstændige krimi. Hvad inspirerede dig til at skrive en bog uden for Jana Berzelius-serien?
A: Efter at have levet med Jana og de andre karakterer i over ti år, og efter at Jana blev til en tv-serie, ønskede jeg at gribe chancen for at skrive noget nyt. Jeg havde længe haft historien om Maia og Tim i tankerne og ville virkelig gerne gøre den til virkelighed. Tempoet og drivkraften er det samme som i Jana-bøgerne – historien er varmere og mere gribende.
Q2. Hvad har været din inspirationen til Hundrede dage i juli? Er der virkelige begivenheder eller personer, der har inspireret dig?
A: Ideen opstod, da jeg talte med en politibetjent, som fortalte mig, at der nogle gange kan være tvivl om dødsårsagen, og hvis der er den mindste tvivl, skal liget obduceres. Ellers kan det forenklet sagt blive relevant for organdonation. Det rejste spørgsmålet: Hvad sker der, når retsmedicinske krav kolliderer med muligheden for at redde liv?
I bogen står Maia over for dette dilemma. Da hun opdager, at en person, der måske er blevet myrdet, også kan redde livet på hendes hjertesyge søn, gør hun naturligvis alt, hvad hun kan for at opklare sagen. Spørgsmålet er bare, om hun når det i tide? Hundrede dage i juli er således en historie, hvor uret tikker.
Jeg er også blevet inspireret af historier om mennesker, som forsvinder og hvad der sker med de pårørende, der er tilbage.
Q3. Kan du fortælle lidt om karakteren Maia Bohm og hvad der gør hende unik som efterforsker?
A: Efter sin mands død er Maia single - og i gæld. Hun er tvunget til at flytte hjem til sin mor, som bor i den lille by Motala ved søbredden, sammen med sine to børn. Mens hun kæmper for at beholde sit job som efterforsker, gør hun også alt, hvad hun kan for at hjælpe sin søn Tim, som akut har brug for et nyt hjerte. Midt i det hele står også datteren Ella, som gang på gang bliver tilsidesat. Så jeg vil sige, at Maia er en rigtig fighter.
Q4. Bogen indeholder både en kriminalsag og en personlig kamp for Maia Bohm. Hvordan balancerer du disse to elementer i din fortælling?
A: Lige fra begyndelsen var jeg omhyggelig med at flette forbrydelsen sammen med Maias kamp for at redde sin søn. Men historien handler ikke kun om hende; en vigtig del fokuserer også på hendes nye, unge kollega Greg. Alt, hvad der sker, påvirker også ham, og som læser kommer du til at følge hans personlige (og måske overraskende) rejse.
Q5. Temaet om kampen mellem liv og død er meget fremtrædende i romanen. Hvordan har du arbejdet med de følelsesmæssige og etiske dilemmaer, som Maia står overfor, og hvad håber du, læserne tager med sig fra disse aspekter af bogen?
A: Organdonation er et komplekst emne – med sorg, fortvivlelse og tab i den ene ende, og håb, glæde og livsmuligheder i den anden. Jeg ønskede at undersøge, hvad der sker med en person, når alt bliver sat på prøve. Jeg håber, at læseren ikke kun bliver fanget af spændingen, men også får en dybere forståelse for, hvordan livsændrende organdonation kan være.
Q6. Motala spiller en vigtig rolle som kulisse i bogen. Hvordan har du brugt byens atmosfære og miljø til at forstærke historiens spænding og drama? Hvordan har din egen oplevelse af at bo i Motala påvirket din skildring?
A: Jeg er født og opvokset i Motala og er også vendt tilbage hertil som voksen for at lade mine børn vokse op her. Det er en utrolig smuk by med alt vandet, og jeg ville virkelig gerne lade omgivelserne få deres plads i historien. Det har været sjovt at forvandle min hjemby til en detektivby, men også en udfordring. Jeg troede, at jeg ikke skulle lave så meget research, fordi jeg bor her, men nej, haha! Det krævede lige så meget arbejde som for Jana-bøgerne at få det hele til at passe.
Q7. Din krimiserie om Jana Berzelius har været utrolig populær. Hvordan har det været at skrive en helt ny historie med nye karakterer?
A: Med Jana er det ret nemt; jeg kender hende ud og ind efterhånden. At skabe helt nye hovedpersoner var en udfordring, men også noget, der gav mig en masse energi og glæde ved at skrive.
Q8. Hvad var den største udfordring ved at skrive Hundrede dage i juli?
A: Hundrede dage i juli er historien om Maia og Tim. Men på en måde blev det også en historie om min mor og mig. Jeg var lige blevet færdig med at skrive det første udkast, da min mor fik kræft. Hun blev indlagt på Motala Hospital den 1. juli. Vi holdt håbet oppe hele tiden, men til sidst kom den frygtelige nyhed: Der var ikke mere at gøre. Mor tilbragte sine sidste dage hjemme, og præcis en måned senere, den 1. august, faldt hun i søvn. Helt ærligt, jeg ved ikke, hvordan det er at leve med et sygt barn og den uudholdelige venten på et nyt hjerte. Men jeg ved præcis, hvordan det er at stå modløst ved et vindue på Motala Hospital og se ud over Vättern midt i juli. Det var utroligt smertefuldt at miste min mor så hurtigt, og det påvirkede naturligvis mit forfatterskab. Hun har altid været en del af mit forfatterskab – hun læste mine manuskripter, hjalp med forsider, bagsidetekster, støttede mig og heppede på mig. Hun fik aldrig tid til at læse om Maia og Tim. Men bogen er selvfølgelig dedikeret til hende.
Q9. Hvordan griber du det an, når du skal udvikle plot og karakterer? Kan du give et indblik i din skriveproces?
A: Jeg begynder altid med karaktererne, fordi det er dem, der driver historien fremad. Så bygger jeg plottet op omkring dem. Jeg har prøvet både post-it notes og detaljerede synopser, men jeg har lært, at historien ofte får sit eget liv undervejs.
Q10. Hvordan har din personlige livserfaring og udvikling påvirket de temaer og karakterer, du skaber i dine bøger? Er der særlige oplevelser eller indsigter, der har formet din skrivning af Hundrede dage i juli?
A: Ja, jeg tror på, at alt, hvad du oplever, sætter præg på dit forfatterskab. Da jeg begyndte at skrive om Maia, ville jeg fange følelsen af at holde fast i håbet og af at leve med den magtesløshed, når man ikke kan påvirke udfaldet, uanset hvor meget man ønsker det. Det var lige præcis de følelser, jeg blev tvunget til at opleve, da min mor blev syg og blev indlagt på netop den afdeling, jeg havde forestillet mig, at Tim skulle behandles på. Pludselig stod jeg midt i den verden, jeg havde opfundet, i de samme gange, med samme udsigt gennem hospitalsvinduet. Det er både ubehageligt og mærkeligt, når grænsen mellem virkelighed og fiktion bliver udvisket.
Q11. Du er blevet kåret som Årets krimiforfatter tre gange i Sverige. Hvordan har disse anerkendelser påvirket dig som forfatter?
A: Det er selvfølgelig utrolig ærefuldt og en knib-mig-i-armen oplevelse. Men det er også noget, der driver mig til at fortsætte med at udvikle mig og aldrig læne mig tilbage. Jeg vil altid blive bedre.
Q12. Hvad kan dine læsere forvente fra dig i fremtiden? Har du planer om flere stand-alone bøger eller vil du vende tilbage til Jana Berzelius-serien?
A: Jeg har en hel bunke nye bogidéer, men lige nu er fokus fuldt ud på Jana. Jeg har stadig meget tilbage at fortælle om hende, og den næste bog i serien udkommer i Sverige til december.
Q13. Hvis du kunne vælge en hvilken som helst fiktiv detektiv til at hjælpe dig med at løse en virkelig kriminalsag, hvem ville du vælge og hvorfor?
A: Først tænkte jeg på Lee Childs Jack Reacher. Men jeg vælger Lisbeth Salander. Hendes intelligens, tekniske knowhow og kompromisløse stil ville være uvurderlig og direkte skræmmende at have på din side.
Du finder alle bøger af Emelie Schepp ved at klikke her.
Hvis du vil læse mere om Jana Berzelius-serien og se rækkefølgen på bøgerne, så klik her.
Vores normalpris
250 kr
Medlemspris
172 kr
