Populære børnekrimier om Detektivbureau nr. 2

Læs en god krimi for dine børn. Hvis I er vilde med at opklare mysterier, så er det her måske en serie for jer? Du skal hjælpe Tilde, Oliver og Otto, for der sker altid noget underligt i deres by Elvestad.

af

- d. 05. august 2022

Mine børn og jeg har her i sommerferien opdaget Jørn Lier Horsts spændende krimiserie for børn om Detektivbureau nr. 2, og vi vil her give den vores varmeste anbefalinger. Mine børn er 8 år gamle, og vi har længe haft lidt svært ved at finde bøger, som fangede dem. De er hvert sit køn, og begynder derfor i stigende grad at få hver sine interesser, men Operation-serien er et kæmpe hit hos dem begge.

Serien handler om de to børn, Tilde og Oliver, og Tildes sporhund Otto, der i hver bog står over for nye sager og mystiske situationer, som de må opklare. Krimierne er fyldt med spændende plots, så den mindste læser nemt kan leve sig ind i de mystiske begivenheder - og så kan de stadig sove godt om natten. Bagerst i bøgerne finder I en række tilhørende opgaver, så der er en masse sjove ting at snakke om efterfølgende.

Tilde, Oliver og Otto skal i hver bog efterforske en ny sag, så bøgerne kan læses i tilfældig rækkefølge, og teksten er nem at gå til, så børnene også selv kan følge med - eller læse dem selv. Serien er til højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 8 år.

Jørn Lier Horst har også skrevet en lang række fantastiske krimier for voksne. Han er mest kendt for sin serie om den sympatiske politimand William Wisting. Du kan læse mere om serien i vores blogindlæg her, og du finder alle Jørn Lier Horsts spændende krimier her.

Køb alle bøgerne om Detektivbureau nr. 2 i Jørn Lier Horsts Operation-serie her:

 


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner