Vil du læse mere i 2026, slippe kreativiteten løs og starte en ny hobby?
Uanset om dit nytårsforsæt handler om bedre læsevaner, sundere mad eller lysten til at lære noget nyt, har vi samlet de bøger, der hjælper dig godt i gang – og hele vejen i mål.
VIl du starte året med at forbedre dine læsevaner? Her er vores tips 👇
At komme i gang med at læse behøver hverken være tidskrævende eller uoverskueligt. Hvis du ikke er vant til at læse, er det en god idé at starte enkelt:
vælg korte bøger eller noveller
begynd med et lavt mål, fx 5–10 minutters læsning om dagen. Det giver hurtigt en følelse af fremgang.
Vælg bøger inden for genrer, der oprigtigt interesserer dig – uanset om det er krimi, romaner, biografier eller faglitteratur. Når interessen er der, bliver læsning langt nemmere at prioritere.
Giv dig selv lov til at læse i dit eget tempo; det er helt normalt at blive træt i starten, indtil hjernen vænner sig til fordybelsen.
For at gøre læsning til en fast vane er rutine afgørende og små, realistiske mål og faste rammer gør det lettere at fastholde vanen – og pludselig bliver læsning en naturlig del af hverdagen:
Find et fast tidspunkt på dagen, hvor læsning passer naturligt ind – for eksempel før sengetid, om morgenen eller i en pause i løbet af dagen.
Skab rolige rammer med god belysning og få forstyrrelser, og læg gerne mobilen væk.
Læsning er ikke kun underholdning, men også godt for både krop og sind. Især læsning før sengetid kan have en positiv effekt på søvnen, fordi det hjælper kroppen med at falde til ro og skabe afstand til skærme og støj. Samtidig styrker læsning koncentration, hukommelse og mental trivsel.
Med andre ord er læsning et nytårsforsæt, der både giver oplevelser, viden og bedre balance i hverdagen – én side ad gangen.