Dette spørgsmål plager mig flere gange i løbet af en dag og uden den store overbevisning minder jeg mig selv om at min selvudgivet debutroman er bevis nok på, at jeg kan bære denne titel.
Mit navn er Regitze S. Fuglsang. Jeg skriver karakterdrevne historier, som tager udgangspunkt i hverdagens problematikker, så som kærlighed, venskab, forventninger, fordomme, samvittighed og i det hele taget den måde vi alle interagere med omverden på. Karakterens følelser, tanker og behov driver plottet frem i et tempo, hvor læseren kan nå at spejle nuancer af sin egen virkelighed.
Jeg har selv udgivet min debutroman gennem mit forlag LivingMoonBooks. The Notion of (Un)Biased Decisions, som er en engelsk New Adult romantisk bog med et lille drys social realismeVi følger hovedkarakteren, Emma, gennem sit første semester på UCLA i Psykologi. I mødet med sine 9 medstuderende skaber hun ikke blot dybe relationer, men bliver kastet ud i lærerige omstændigheder, reflekterende samtaler og udforskende forbindelser, der ændrer hendes syn på verden og ikke mindst sig selv. Taburelaterede emner som #me-too, diskrimination, kønsnormer, forbudt kærlighed og sex er tydeligt på dagsordenen, hvilket er langt fra Emmas liv i den trygge og uskyldige osteklokke, hun kommer fra.
”Det fungerer ekstremt godt i bogen, da det både formår at skabe stof til eftertanke hos læseren, men samtidig lærer vi også hovedpersonen og de øvrige karakterer at kende, når de giver udtryk for deres forskellige holdninger.” – @Bogmaerket
”It has great characters, psychology, relevant topics are being discussed and I enjoyed the plot. I couldn’t put the book down and I really want to learn more about Emma’s group of friends.” - @lotte_ladybird_reads
Bogens formål er ikke kun at underholde med stimulerende og eksplicitte romantiske scener, den skal også sætte tanker i gang hos læseren om vores verden. Både på den måde vi anskuer den, og hvordan vi anser vores plads i den. Den skal vække spørgsmål i os om vores forudindtagethed og fordomme uden for den osteklokke, vi befinder os i – ligesom Emma.
”Et smart greb i Fuglsangs bog er psykologi-kurset, hvor alle nutidens hotteste emner som kønsidentiteter, SoMe, racisme mv. berøres – uden at forfatteren behøver gå i dybden med dem, da de blot inddrages som emner de studerende skal diskutere på psykologikurset.” - @bogormenkathrine
“I was fascinated and had mixed feelings about the unique taboo love story, that (again) challenged my biased opinion of a relationship. At the end I really loved it and enjoyed this beautiful book.” @Bozena_frejlich_reviews
Efter at have skrevet manuskriptet til The Notion of (Un)Biased Decisions fornemmede jeg et tæt forhold til to sidekarakterer i Emmas historie og derfor skrev jeg to bøger mere.Til december udkommer anden bog, The Notion of (Self)Destructive Behavior, som følger Jessie, en medstuderende med borderline personlighedsforstyrrelse, der kæmper med at placere sig selv i den normative fortælling om den unge kvinde og den gængse forståelse af kærlighedsforhold.Til foråret udgiver jeg The Notion of (Ir)revocable Actions, der handler om den tredje pige i gruppen, Francesca, en brasiliansk udvekslingsstuderende, der lærer at sætte grænser for sig selv, samtidig med at hun kæmper for andres krav på retfærdighed. Derudover har jeg skrevet to noveller om andre sidekarakterer fra serien, hvor jeg dykker ned i baggrundshistorien, som vi kort introduceres til i bogserien. Hver novelle fokuserer på en følelse, som vi alle kan relatere til på hver vores måde. The Temptation of Gabriel Lee skitserer sorg og tab. Dressing Sam in Disguise viser frygt og mod. Hver måned vil en ny novelle blive udgivet på min hjemmeside indtil alle karakterer har fået deres baggrundshistorierne fortalt og flere følelser bliver iscenesat. Så, er jeg en rigtig forfatter nu? Jeg har udgivet en roman og har endnu to på vej. Alt gjort på egen hånd. Betyder det at jeg ikke er anerkendt? Betyder det at jeg har snydt mig til at få min bog printet til salg? Eller betyder det at jeg er villig til at satse alt for at opnå en drøm? Svarene ændrer sig fra dag til dag og fra person til person. Jeg oprettede forlaget LivingMoonBooks i starten af 2022, fordi jeg tror på at mine bøger er en god læseoplevelse, som jeg har lyst til at dele. Jeg bruger meget tid på at markedsføre mig selv og mine bøger på instagram og gennem min hjemmeside, men i november vil jeg være at finde på Bogforum bogmessen i Bella Center. Som selvudgiver skal jeg ikke kun forholde mig til den kreative proces i at skrive og forfatte, jeg skal også drive et firma og skabe rammerne for at mit arbejde bliver set, hørt og læst af målgruppen. The Notion of-trilogien er kun starten på mit forfatterskab. Der er flere historier på vej, flere karakterer at møde og lære at kende, og endnu flere måder at kunne provokere vores forståelse af den lille osteklokke som omslutter os.