De Gyldne Laurbær 2023

De Gyldne Laurbær 2023 er en pris som uddeles til en nulevende dansk forfatter, som har udgivet skønlitteratur i 2023 og ikke modtaget prisen før.

Her kan du læse om årets, samt en komplet liste over tidligere vindere.

af

- d. 05. februar 2024

VINDER AF DE GYLDNE LAURBÆR 2023

Kim Blæsbjerg

for værket De bedste familier

Året 1953 – Ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på et nyt liv i Vestjylland, da Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Lemvig. Niels og Margrethe og resten af de lokale arbejderes redning fra en slidsom og forarmet tilværelse bliver fabrikken. Byen oplever et stort løft i velfærd og levestandarder. Men for det er prisen høj, de arbejdende bliver nemlig udsat for forgiftninger og derudover ledes kemisk affald ud i havet, hvilket medfører at fiskene ikke kan spises og havbunden helt dør. Men af frygt for de katastrofale konsekvenser for egnen, hvis man flytter fabrikken igen, er der ingen som taler højt om det.

Kim Blæsbjerg er født i 1974 og opvokset i Lemvig. Hans mor var fabrikssyerske og hans far skorstensfejer.

I 1994 flyttede han til København, hvor han gik på forfatterskolen fra 1995-1997, og han blev cand.mag. i dansk 2004.

Han debuterede i 2002 ned kortprosabogen Fælder og i 2007 fik han et gennembrud med Rådhusklatreren.

Han har siden udgivet en række romaner, senest trebindsværket Desertørerne (2016-2018), som udløste Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

 

Komplet liste over tidligere vindere af De Gyldne Laurbær:

 

1985: Paul Hammerich - Lysmageren
1975: Bo Bramsen - Huset Glücksborg
1967: Jens Kruuse - Danmark i digtning og kunst
1957: Halfdan Rasmussen - Tosserier, (7.samling)
1951: Jacob Paludan - Retur til barndommen
1950: H.C. Branner - Rytteren
 
 

Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner