- 16-07-2012 16:04 | 629 visninger | 1 kommentar
 Jeg har lige fundet mig en kæreste, eller faktisk to og en halv. Den halve flirt er ikke gået helt igennem, men giv mig blot en lille stund og jeg digter hende hjem også. Misforstå mig nu ikke, jeg er ingen playboy, kvinden skal behandles med respekt skal hun. Jeg er mere end en Casanova ude på intime eskapader, jeg er en kvindebedårer og en mand i sin bedste alder. Jeg har tænkt lidt over den troskab man lover hinanden ved Guds alter. Og det er jo fis og ballade det hele, jeg mener, man kan love hinanden evig kærlighed, men, kan man love hinanden evig lyst til kærligheden? Lysten er saltet i kærligheden. Mangler saltet jamen så smager kærligheden ikke som den skal. Tilbage til min flirts! Velskabte skabninger de er, og snart mere end forelsket i den spinkle æstetiker jeg er. De strutter af ungdommens betuttethed, og jeg dvæler ved min egen armod. For jeg er da godt klar over manglen på fornuft i mit foretagende. Der skal være fornuft i lidenskaben siger de, og det minder mig om en passage i en bog jeg gerne lige kort vil referere. En æstetiker lever på sin lyst og fornøjelse, og etikeren på sit ansvar og pligt. Søren Kierkegaard stiller disse to personligheder op imod hinanden. Æstetikeren lever ifølge ham på overfladen. Han søger hurtig sanselig tilfredsstillelse. Går fra den ene kvinde til den anden. Han griber ikke fat i sig selv, men går fra oplevelse til oplevelse, sindsstemningerne skifter hele tiden, præcis som kamæleonen. Han har ikke tålmodighed, med mindre der er noget der er pirrende nok til at fastholde ham i hans foretagende, præcis som når man er ved at forføre en pige. Det er en kunst at forføre en pige, men lykken er at forføre én der er værd at forføre. Det er et pirrende forløb, man lægger sit net ud, og gør sine anstrengelser for at få pigen viklet deri. Og når så det er sket, bliver det kedeligt at fastholde pigen. For nu har man jo opnået det man vil, og nu handler det om at blive fri fra hende. At digte sig ind i en pige er en kunst, at digte sig ud af hende er et mesterstykke. Æstetikeren har altså travlt. Han skal skynde sig, og jo flere bolde der kan holdes i luften, jo mere interessant er det. ?En, to, tre, fire intriger på én gang, det er min lyst?, skriver Kierkegaard. Så kommer vi til den modsatte. Etikeren. Her finder vi ifølge Kierkegaard fornuften. Her finder vi pligten og ikke lysten. Etikeren er streng, alvorlig og ufestlig. Etikeren foragter den der kun lever på overfladen, som æstetikeren gør. Han siger, at hvis sanseligheden alene er en flygtig overflade, bliver alle fornøjelser lige gyldige og derfor ligegyldige. Jeg kan ikke se græsset gro, men når jeg ikke kan det, så gider jeg slet ikke se derpå. Men vi kom til mine flirts og om den troskab man tilbyder i et forhold. Vi har tilladt dæmonen i os mere plads end samvittigheden. Troskab er blevet noget pjattet og en minoritet, vi har ladet os lyste til utroskab mod os selv og det samfund vi lever i. Og jeg har ladet mig forføre af tendensen, og lever i en overfladisk sanselighed med alle mine flirts. Men det er sku dejligt!
- 16-08-2009 14:33 | 781 visninger | 0 kommentarer
Jeg hilser dem Frue. Men det kunne Fruen ikke lide. Jeg prøvede på at tage min hilsen tilbage, men hun ville ikke give slip. Så jeg lod som om der ikke var sket noget. Men hun blev ved at med at stirre på mig. Måske ville hun alligevel give mig min hilsen tilbage? Jeg rejste mig op for at gå tilbage til hende. Men i samme øjeblik vendte hun sig væk. Jeg trodsede hendes kulde. Undskyld Frue, hvor er De på vej hen? Ingen svar. Intet bevægede sig hos hende. Hun havde rettet sit blik mod gulvet. Jeg kiggede. Der lå ikke andet end gulvet selv. Det var nat, og vi var de eneste i bussen. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle hen. Jeg var bare steget på bussen, og håbede den ville føre mig et sted hen. Hvorhen? Ja, det ville jeg egentlig gerne selv vide. Men jeg var ligeglad. Og det føltes rart.
Jeg har det rart, sagde jeg til Fruen. Men hun lod mig ude af betragtning. For hende var jeg der ikke. Og for mig var det omvendt. Hendes blik var stadig fæstnet til gulvet. Selvfølgelig havde hun ikke tabt noget! Men det prøvede hun at forvisse sig selv om. Jeg måtte hellere forklare hende det. De har altså ikke tabt noget Frue. Ingen tegn på ændring. Jeg følte mig dum. Men det er jeg vel også. Så det kan være fuldstændig lige meget. Hun var stiv. Sikke dog et udtryk at bruge. Men det var hun altså. Total stivsindet! Nogle mennesker er hverken til at hugge eller stikke i. Men disse mennesker kan jeg nu godt forstå. Det må da gøre ondt. Se. Det er empati. Og det har jeg nok af! Bussen bremsede hårdt op. Det gav et sæt, og jeg greb fat i sædet. Men så skete der noget. Jeg begyndte nemlig at skraldgrine. Hvorfor? Jo, for Fruen som havde siddet tavst, og været så benhård i sin stædighed, havde skam også grebet fast i sædet. Og det var jo en sejr. Ikke for mig. Men for hende. Gloøjne. Det var hvad hun havde. Nogle folk kan kigge på én så man føler sig helt forlegen. Som om man sidder og laver noget helt utilgiveligt. Jeg havde glemt at jeg skraldgrinede. Jeg måtte hellere stoppe med det. Men jeg gad ikke. Jeg gad simpelthen bare ikke. Spørg mig selv. Det gjorde jeg også. Men der var ikke noget at gøre. Måske havde jeg ikke overskud til det. Eller også var det fordi, at Fruen forventede det. Forventninger. Det gav et klang i mit hoved. Sådan bare. Klang. Jeg tænkte det igen. Forventninger. Klang. Forve…Jeg skulle til at tænke det igen. Men jeg kom ikke længere. Jeg græd. Ikke sådan stille og tilbagetrukken. Men skraldgræd. Det fandt jeg selv på. Altså det ord. Så dér sad jeg og skraldgræd. Jeg havde skiftet fra den ene sindsstemning til den anden. Sådan bare. Og hver af sindsstemningerne havde jeg drevet til det yderste. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg er på vej hjem, kom det sagte fra Fruen. Jeg kiggede op. Det var tåget. Jeg tørrede mine øjne der var vædet i tårer. Fruen så mig i øjnene. Det var forfærdeligt. Jeg ville væk. Jeg steg af bussen, og satte mig på en bænk. Jeg rettede mit blik mod jorden. Jeg havde tabt noget. Overbeviste jeg mig i hvert fald selv om. For vi har vel alle tabt noget? Mere end nogensinde.
- 14-08-2009 13:08 | 797 visninger | 0 kommentarer
 Er du nogensinde blevet kaldt et omvandrende fossil? Det er jeg. Jeg havde været i byen i Ebeltoft og klokken var ved at blive morgen. Hehe, klokken var ved at blive morgen..  . Spøg til side. Jeg var på vej hjem igennem gågaden, efter at have været på diskotek. Det hele stod øde hen. Jeg var godt omtåget efter en nat med druk og ballade. Så mine tanker kredsede sig om den svimmelhed jeg følte i hovedet. Op af et af de gamle huse, stod nogen unge og snakkede sammen. Da jeg gik forbi dem, henvendte den ene sig til mig og fortalte mig at jeg var et omvandrende fossil. Jeg svarede blot ja, og gik videre. Det svar tror jeg ikke han forventede, for han stod tilbage med et underligt udtryk i fjæset. Nu tænker jeg tilbage på episoden. Og det går op for mig, at det var da et underligt svar jeg gav ham. Jeg burde have været blevet vred på ham. Nu sidder jeg og bliver så vred på mig selv, fordi jeg ikke blev vred dengang. Når jeg vel at mærke burde være blevet vred. Men så er det at jeg tænker, at han måske alligevel havde ret ham fyren. For netop nu, sidder jeg og har en følelse af at være et fossil. Et legeme uden liv. Men alligevel. Det giver da ikke fyren grund til at kalde mig et omvandrende fossil. Om ikke andet. Jeg føler ikke at jeg er til. Måske er det derfor, at jeg prøver så meget på at føle mig en lille smule til. At jeg gør dig ked af det, for så føler jeg i det mindste at du er sur på mig, og skuffet over mig. Lige nu sidder jeg og lider. Men ved du hvad. Det har jeg det faktisk fint med. Digteren Inger Christensen siger, at sålænge der er lidelse, så er vi til. Så selvom lidelsen er forfærdelig, er det måske bedre at tåle en smule lidelse, end slet ikke føle at være i live. Jeg har ikke været fair på det sidste. Jeg forstår ikke hvorfor, og det gør du heller ikke. Men jeg har tænkt over det. Jeg og du er klar over, at jeg gør præcis det du ikke vil have mig til at gøre. Et velfungerende og fornuftig menneske, vil tale om problemerne, hvis der skulle opstå sådanne. Istedet for at være konfliktsky siger man, "Skal vi ikke snakke ud om det her?". Det er jo lige til. Det er mekanikken i det fornuftige menneske. Man løser problemet, og så går livet videre. Jeg vil ikke være fornuftig. Jeg vil være uberegnelig. Ikke overfor andre. Men dig. For så vil du bruge din tid til at tænke på mig. Hvorfor gør han det? Det har han da ikke grund til? Osv. Kan du se sammenhængen. Jeg er i live. I dig.
Jeg er gået i gang med at læse en bog. Det er en samtale mellem J. Møllehave og hans ven Gösta Pettersson. Den giver mig et ordentligt slag i hovedet. Den minder mig om hvor ond jeg er. Den giver mig skamfølelse. J. Møllehave refererer til filosoffen K.E.Løgstrup, som snakker om noget der hedder 'urørlighedszonen'. Han siger, "Ethvert menneske har en urørlighedszone. Her må du ikke gå ind!". Jeg citerer lige et stykke: Gösta Pettersson: I et ægteskab lærer man vel hinandens urørlighedszoner at kende med tiden... Johannes Møllehave: I ægteskaber har man små kort over urørlighedszoner, som man kan slå op og kigge på. Det er så forfærdeligt, for man kan bruge dem, når man vil såre hinanden. Det vil sige, man er totalt prisgivet urørlighedszonen. Ellers kan man ikke leve sammen. Gösta Pettersson: Og hvis man vil forstyrre den anden, så kan man udvælge sig en lille urørlighedszone... Johannes Møllehave: Ja, og selv små skud kan ramme hårdt. Frygteligt. Det, som er det bedste i verden, nemlig at nogen tør vise dig lidt af deres urørlighedszoner...det kan blive djævelsk. For, at blive såret i hjertet - selvom det sker med ord – er mere smertefuldt end at blive skåret i armen. Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med alt dette. Jeg troede selv at jeg havde en pointe i starten, men lige nu kan jeg ikke huske hvad det var for én. I hvert fald, køb bogen ”Du har rørt ved mit hjerte” med samtalen med de ovenfornævnte gutter. Din...
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Mand
Alder: 27 år
Oprettet: 12. aug. 2009
Login: 16-07-2012 17:24
Uploads: 7
Blog indlæg: 5
|
|
|
|
|
|
|
|