Jeg træder ind af døren. Mine tanker stopper et kort øjeblik, for mit blik fanges af flaskerne på bordet. Der er stille, men døren var ikke låst. Jeg undre mig.. Der sidder du i stolen og venter. Jeg ved ikke hvad du venter på. Måske at det hele bliver for meget, at du ikke kan klare det længere? Eller måske kæmper du.. Kæmper for mig og for Lotte. Kæmper for at vi skal ha' det godt? Jeg ved det ikke...
Jeg spørger dig; Hvor er hun? Du ved det ikke, du ved lige så lidt som jeg. Hvis det ikke havde været for at du sad der, var jeg gået igen. Hvis døren var låst, vidste jeg hvor hun var. Hvis du ikke havde været her, havde det her ikke været mit hjem. Hvis forhelvede hun bare ville gøre noget, bare for sig selv..

Det løfte du har afgivet, de mange løfter.. Gør det ikke ondt på dig? For det gør ondt på os. De salte dråber, der falder stille ned af mine kinder er kun for dig. Er kun fordi jeg elsker dig.. Og jeg vil altid elske dig, men dine handlinger. Dine handlinger hader jeg engang i mellem. 
Er det min skyld??? 

Kære gud..
Kan du høre mig?
Kan du forstå mig?
Kan du svare mig?
Amen.

I just can't believe it. I just can't understand it..