- 11-04-2012 16:44 | 1.002 visninger | 1 kommentar
Ååååå åååhhhhhhhh Smiley

Jeps - whining.

Jeg bliver kastet rundt i systemet.Var hos lægen i dag. Han gav mig intet svar. Sagde bare, at jeg skal ringe til neu.amb. og kræve en tid hos min neurolog inden for 2-3 uger. Min neurolog sagde 3 måneder, sidst jeg var hos ham.

Hvor er det da bare uudholdeligt. Neurolog, læge, ørelæge, psykiater... Hvorfor er der ikke bare én læge, der tager sig af det her? Alle vegne fører til neu.amb., og jeg ved på forhånd, at det ikke går. De vil ikke give mig en tid så tidligt. Jeg får absolut intet ud af det.

Og ved I hvad? Forværringen af min epilepsi skyldes noget psykofarmaka, jeg tager. Problemet er bare, at forværringen har stået på i flere år, i hvert fald mindst 5, og jeg har kun taget omtalte præparat i 1 år. Min skizofreni og overvægt blev nævnt som en mulig årsag. Til epilepsi? Juvenil myoklon epilepsi? Som jeg fik konstateret som en 70-kg 18-årig pige.

Nej. Enten forstår lægen ikke, hvad neurologen har skrevet, ellers er neurologen bare... Han sagde til mig "Der er forværringer i din epilepsi" og så sidder min læge og siger, at min neurolog har fundet ud af, at jeg fejler, hvad de mistænkte: juvenil myoklon epilepsi. Det giver absolut ingen mening. I fatter slet ikke, hvor træt af at blive sendt det ene sted hen efter det andet.

Jeg er så utrolig udmattet. Jeg gider ikke mere.
Jeg vil hellere bare have mine daglige kramper.

Det er sgu nemmere.

 
- 11-04-2012 02:58 | 934 visninger | 0 kommentarer
"For hvor må det være flovt
ik' at lave andet end at ha' det sjovt"
- Thomas Helmig

 
Har I nogensinde tænkt over, hvor store krav der egentlig stilles til jer? John Lennon sang om det i "Working Class Hero" - men det forventes at I tager folkeskolen færdig, tager en gymnasial uddannelse og fortsætter videre til den uddannelse, I gerne vil have - og det skal helst være en af dem, der er mangel på, og ikke en af dem, I egentlig hellere vil have. Så er I færdige med jeres uddannelse, måske efter mange år, og skal finde et job. Men de jobs, der var mangel på, da I tog uddannelsen, er der ikke længere mangel på. Så er der kontanthjælp og jobcenter. Så finder I et job, I ikke vil have, og må arbejde som ufaglært. Så er der fyringsrunder, og I bliver fyret, fordi uddannelsen ikke er i orden. Så er det tilbage i Jobcenteret og måske - hvis I er heldige - dukker drømmejobbet op.

Jeg har altid været ked af, at jeg ikke har taget en uddannelse og aldrig har haft et arbejde. Men når jeg ser på det sådan her... Så er jeg glad for, at jeg ikke havnede midt i det, for så ville jeg være endnu mere syg på øverste etage, end jeg er i forvejen. Jeg er ikke glad for at være på pension - men ovenstående ville jeg simpelthen ikke kunne klare. Det er jo vildt at NOGEN kan klare det. Jeg tager hatten af, laver en fanfare, ruller den røde løber ud og klapper som en der klapper rigtig meget for jer, der får jeres drømmejob når jeres uddannelse er slut, eller i hvert fald inden for en 3-5 års periode. Det er fandeme godt klaret, altså. Jeg ville ønske at jeg var lige som jer.

 
- 10-04-2012 16:08 | 965 visninger | 7 kommentarer
Ved I hvad? Min veninde har tilbudt mig at hente mig på den evigt ensomme Jersie station, fordi hun bor i Jersie. Så følger hun mig hen til lægen. Og så mødes vi ved stationen, når jeg skal hjem, for hun skal også til Køge, og i Køge har jeg fået lov af René at ringe til ham, og så kommer han fra BOMI - tidligere end han oprindelig skal, men han går tidligere for min skyld. Jeg er omgivet af ægte venner


Tak Katja & René.
Venner i nøden.

 
Forrige
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Næste
Udgiv dine tanker
og billeder
Upload




NoNameMaddox
Profilepicture
Offline
Køn: Kvinde
Alder: 32 år
Oprettet: 10. nov. 2010
Login: 27-06-2012 23:43
Uploads: 124
Blog indlæg: 721
Jeg kan stadig findes på

www.rapoulsen.blogspot.com

ELSKER DU MUSIK? TJEK MIN BLOG OM MUSIK!
www.lyttildether.blogspot.com

Jeg har en blog med mine noveller. Find den her:
www.rikkes-noveller.blogspot.com
Ansøg om venskab
Gør til favorit
Send besked
RSS feed for blog indlæg
© 2013 Arto ApS | Retningslinjer | Copyright information Annoncering | Om siden