- 24-04-2013 09:38 | 281 visninger | 4 kommentarer
Lige nu ligger jeg i hans seng. Han er for længst taget på arbejde . Jeg er ved at tage mig sammen til at stå op og dappe ud og lave noget morgenmad, som jeg kan spise helt alene i hans sofa, mens jeg ser tv og skriver opgave . På et tidspunkt skal jeg nok finde en bus hjem . Men ved at blive her lidt længere, kan jeg trække afskeden bare lidt . Han føles nærmere her, når jeg er omgivet af hans ting, hans duft. Jeg ved godt , vi har sagt farvel og at jeg ikke ser ham , selvom jeg trækker det ud flere timer. Men her er rart at være . Og det gør mig glad , at han er tryg ved at lade mig være her alene. Idag kaldte han mig skat og spurgte, om det var okay , for det fik han mere og mere lyst til. Og igår bragte han det at møde forældre på banen. Både hans og mine forældre presser virkelig på for at møde . Men vi trækker det . Det er vi enige om, vi ikke vil endnu . Men det skal nok ske snart. Om ikke andet , så for at få dem til at holde kæft .. Men han er sød og dejlig . Helt vildt betænksom og jaaa.. Han er bare skøn, alt det jeg har ønsket i en mand , har han . Og jeg kan virkelig godt lide ham . Vi er ikke kærester endnu . Men det er vist mest bare en formalitet , vi ikke helt har fået på plads . I lørdags var vi i byen og fulde . Og der kom vi ind på emnet . Jeg fik vist sagt noget med , at det skulle vi ikke aftale , når vi var fulde . Men han måtte gerne spørge mig , når vi var ædru og så lovede jeg ikke at sige nej .. Så nu er det ligesom lidt op til ham at gøre noget synes jeg .. Men jeg er også ligeglad . Vi er kærester . Vi har bare ikke sat ord på det .. Endnu.. jeg er glad og meget tilfreds. Han er såååå sød !!! Og jeg har lyst til at være sammen med ham hele tiden ! Og det er fedt at vide og mærke, han har det på fuldstændig samme måde som mig . Vi passer bare godt sammen ..
- 22-04-2013 11:45 | 263 visninger | 6 kommentarer
Nu er det to måneder siden min operation og jeg har ondt . Det har jeg vel egentlig hele tiden haft - også før operationen . Men nu er det så slemt , jeg spiser morfin piller næsten hver dag og det er jo bestemt ikke meningen . Jeg ville ikke tinge før pga. Min eksamen , som jeg ville overstå . Det har jeg klaret nu . Så idag ringede jeg . Jeg fik en tid midt i maj. . Det er lang tid at gå . Damen sagde , jeg kunne ringe til min egen læge og blive indlagt . Det var min eneste mulighed , når det er akut og det kun er de dygtigste speciallæger, der må se på mig . Så nu har jeg lyst til at tude . Jeg orker ikke flere indlæggelser . Min familie og venner bliver bekymrede .. Og jeg har heller ikke tid og lyst til det .. Jeg ved ikke , hvad jeg gør . Smertehelvede eller endnu en indlæggelse , hvor tiden får i stå og forsvinder ? Jeg er vel så vant til smerter , at jeg godt kan bide det i mig en måned endnu ..
- 15-04-2013 09:56 | 253 visninger | 2 kommentarer
Okay, der er fire timer til eksamen og jeg er overhovedet ikke forberedt nok, overhovedet! Jeg ville have læst hele dagen igår, men han forstyrrede mine tanker, og lige meget hvor mange gange, jeg sagde til mig selv, eksamen er vigtig, glem ham, så kunne jeg ikke stoppe med at tænke på ham. Jeg havde glemt en tshirt hjemme ved ham, ikke med vilje, men jeg vidste godt, jeg havde glemt den. Han skrev den anden dag, en uges tid efter , jeg havde glemt den, for at spørge, om det var min. Jeg spurgte, om der var andre, der kunne have glemt den, for ellers var det nok min, men jeg havde ikke lige opdaget, jeg manglede den.. Og han sagde ja, at det var da en mulighed, at det var en anden. Men så var det et stykke tid siden. Hvad fanden betyder det ?! Mine tanker kørte rundt med mig igår,og jeg var nødt til at spørge "Hvor seriøs er du omkring det med mig?" "Jeg mener det mere og mere seriøs, og har på fornemmelsen, det godt kunne blive det. Jeg synes du er helt vildt sød og jeg ha det godt i dit selskab" .. Hvad mener han med, det godt kunne blive serisøt ? At det bare er for sjov nu eller hvad ? eller mener han at han godt kunne se os som kærester en dag ? Amen. Altså.. Vi skrev lidt videre og jeg fortalte at det hele startede med, jeg havde drømt, han var i byen og var sammen med en andenog at det måtte han jo også gerne,men jeg kunne ikke lide tanken. Han skrev bare noget med, at det havde han ikke været. Nej nej men jeg vil jo høre, han han heller ikke kommer til at være det! Han skrev godt nok, at han ikke ville synes det var fair, hvis han var sammen med en anden, når vi er sammen som i er .. Men betyder det, han ikke ar tænkt sig at være det ? Det håber jeg. Så mange tanker, og jeg overtolker alt, hvad han siger, det er jeg fuldstændig klar over! Men jeg kan ikke lade være, Og hvis man bare gør det alene, uden han ved det eller mærker det, er det vel okay?
Ååååå åh Gud! Hvis eg dumper den her eksamen, er det så meget hans skyld! Jeg er virkelig nervøs. Jeg tror , jeg går ud og vasker op, endnu en overspringshandling , hvor er det bare dumt! Jeg er så bange. Hvad siger man til folk, hvis man faktisk dumper sin eksamen ? Jeg tror, jeg vil føle mig virkelig dum, og være bang for, alle folk dømmer mig og ser ned på mig. eller får ondt af mig. Oh God! Glade tanker, nu, Jeg består, selvfølgelig gør jeg da det. Og han vil kun mig, Hvorfor skulle han ville have andre, når han kan få mig? Selvfølgelig bliver det her en god dag!
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Kvinde
Alder: 23 år
Oprettet: 21. okt. 2008
Login: I dag, 15:10
Uploads: 345
Blog indlæg: 272
|
|
|
"For jeg danser og danser alene rundt nyder livet, nyder lidt jazzmusik"
|
|
|
|
|