... verdens bedste opfindelse, men på samme tid den værste.




Mit liv er blevet reddet af lykkepiller. Jeg er blevet reddet af lykkepiller. I virkeligheden ville jeg have begået selvmord for flere måneder siden uden dem... Skræmmende, men sandt. Derfor står jeg i evig gæld til min læge og lægevidenskaben.

Selvom jeg kan sige så mange gode og positive ting om lykkepiller, kan jeg dog også nævne en del negative ting. Bl.a. det, at pillerne ikke kun tager nedturerne, men også opturerne. Den skærer ligesom både toppen og bunden af. 

Livet har givet mig meget, og jeg ved der vil komme meget mere til mig, som jeg vil glæde mig til. Og sådan har jeg altid tænkt. Både før og nu. Men når man har depression og angstanfald, er det svært at se de lyse sider ved livet. Der er intet lys for enden af vejen. Intet. Og det skræmte mig fra vid og sans. Det gjorde at jeg ikke længere så et formål ved at leve? Og sådan tror jeg de fleste med selvmordstanker har tænkt... På et eller andet tidspunkt. 
Depression tager modet og lysten fra een. Fuldstændigt. Men nu da jeg er kommet på lykkepiller har jeg fået lidt af begge igen. Lidt af modet, og lidt af lysten.
Det er dog stadig svært for mig at bevare min hverdag normal. Især fordi jeg tænker på min "sygdom" dagligt. Det er hårdt... Og selv når jeg burde føle mig lykkelig er det hårdt. Jeg kan ikke føle mig rigtig glad. Ikke helt som jeg vil. Selvom jeg smiler og griner, er det som om jeg græder indvendigt. Ikke bevidst, men stadig.

Så jeg kan anbefale lykkepiller mod depression. Men betragt det ikke som en pille til dit gamle "jeg"... For det bliver man ikke lige sådan. Det kræver tid.


Heidi Sørensen.