- 09-10-2012 20:57 | 624 visninger | 0 kommentarer
Det er sandt. Jeg tænker på, hvad andre tænker om mig. Jeg vil gerne gøre mit bedste. Mere præcist, så vil jeg gerne gøre tingene perfekt. Jeg bruger alt for meget tid på at tænke over, om jeg gjorde det rigtige. Gjorde jeg ikke det rigtige, tænker jeg over, hvordan jeg ellers kunne have gjort. Jeg bekymrer mig om de små detaljer, som måske kun jeg ligger mærke til. Jeg ender ofte med at tvivle på mig selv - tvivle på, om jeg er god nok.
For et par dage siden havde jeg fødselsdag, men grundet et vigtigt møde, der tog det meste af dagen, måtte den vige pladsen. Bagefter gik jeg rundt i en by, jeg kun lige har lært at kende og endte med at fejre mig selv på en café, indtil jeg i strid modvind fandt frem til en veninde, der havde tilbudt overnatning, da jeg var langt væk hjemmefra, men først kunne være hjemme ved 10-tiden og som jeg iøvrigt ikke havde fortalt om min fødselsdag til, før jeg dukkede op i hendes lejlighed. Jeg havde tænkt, at fødselsdagen sagtens kunne rykkes til weekenden efter og havde heller ikke lyst til at skilte med, at jeg fyldte år, men jeg blev alligevel ramt af nedtrykthed, må jeg erkende. Vist ikke kun pga. selve 'fødselsdagsritualet', men en blanding af mange ting. Siden jeg færdiggjorde uddannelsen har jeg følt et tomrum - uden helt at vide det - og jeg tror, at det kulminerede, da jeg indså, at min fødselsdag var overstået uden egentlig at have været en fødselsdag. Jeg kunne måske selv have gjort den bedre - og mindre ensom - ved at offentliggøre min fødselsdag til mødet. I øjeblikket skænkede jeg egentlig ikke min fødselsdag særlig mange tanker, jeg hyggede mig og havde ikke lyst til at skabe mere opmærksomhed omkring mig end højst nødvendig. Jeg har det vist med at tilsidesætte mig selv, rimelig ofte. Forhåbentlig (og formodentlig) er mit 26. år året, hvor jeg skal lære at blive bedre til at prioritere mig selv og huske, at jeg også er betydningsfuld.
Tina Dickow synger i en af sine nye sange; "Life's not like a song, it never stays the same and everything is gonna change". Ikke, at jeg er direkte blind over for det, men forandringerne i mit liv har været små og sket mere flydende, om man vil, og jeg har nok været lidt skånet for utrygheden ved nye ting. Forandringerne her på det sidste har været overvældende og store, synes jeg, men jeg ved også, at de trods alt har. Jeg formoder, at det er derfor jeg er så sårbar lige nu. Som Tina Dickow synger, vil livet ændre sig fra nu af og til vi dør. Både til gode og dårlige tider. Jeg må hellere lære at tackle det noget bedre, og stoppe med at tænke på ting, jeg alligevel ikke kan gå tilbage og ændre..
- 21-09-2012 22:43 | 631 visninger | 1 kommentar
I går, på vej hjem i flyvet, fortalte en ældre herre, som vist var ret begejstret for sit unge, kvindelige selskab, mig om den store kærlighed. Han havde mødt hende, da de var 14 år og som 18-årige blev de ringforlovede. De elskede hinanden, men var også meget unge og kom frem til, at de måtte ud og se verden, på egen hånd, inden de besluttede sig for at blive gift. Hun sagde til ham, at risikoen for at de hver især kunne forelske sig i en anden, var til stede og det var han indforstået med. Det var også lige præcis, hvad der skete. De blev gift med hver deres partner og han fik også børn. I 41 år levede de adskilt fra hinanden, men gnisten mellem dem må have været uudslukkelig, for en dag ringede en kvinde til ham og præsenterede sig som hans tidligere forlovede. Hans hjerte galoperede og fra det øjeblik vidste han, at der kun var en vej at følge, og det var sammen med hende.
De har ikke levet hele deres liv sammen, men jeg er sikker på, de udnytter og nyder den resterende tid, de har sammen, til fulde. Og i sidste ende er et vel det, som tæller.
- 22-08-2012 11:27 | 672 visninger | 0 kommentarer
Jeg tror ikke, jeg har været forelsket før. Heller ikke i latinoen. Selvom jeg troede. Der var ingen rigtige sommerfugle. Mest af alt bare magt, mistillid og ulykkelighed.
Jeg tror ikke, jeg har været forelsket før. Ikke før, jeg stødte på nordjyden. Der var mange sommerfugle. Jeg følte mig svævende, havde hele verden i min hånd, var fuld af energi og ikke mindst høj af lykke. I hvert fald lige indtil, jeg fandt ud, jeg var den eneste, der havde lyst til at fortsætte den vej. Så gjorde det til gengæld også ondt.
Det var måske ikke den længste forelskelse, men det er sagen underordnet. Det var (og er måske stadig lidt) en kærlighedhistorie som alle andre, men alligevel på sin egen måde. At den ikke varede så længe - eller for evigt - gør den ikke mindre værdifuld end, hvis den havde været større, længere eller gengældt. "Some love stories aren't epic novels. Some are short stories, but that doesn't make them any less filled with love."
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Kvinde
Alder: 26 år
Oprettet: 27. maj. 2008
Login: 10-02-2013 00:15
Uploads: 227
Blog indlæg: 314
|
|
I set my heart too much on frivolous things and then crash down into despair when I don't get them. I know.
But I just can't help flying up on the wings of anticipation. It's as glorious as soaring through a sunset. It almost pays for the thud.
Jeg skriver udelukkende på min blog fordi, det er rart at få mine tanker ned på skrift.
Efterhånden synes jeg også, det er hyggeligt at være herinde og følge lidt med i andres - eller 'bekendtes' - blogge.
I er velkomne til at kommentere på mine blogindlæg, så længe, I gør det med respekt! 
... Det er lige gået op for mig, at jeg i lang tid har haft stående, at I er velkomne til at kommentere på mine BLODindlæg, haha. Så tragisk er mit liv jo alligevel heller ikke <3
|
|
|
|
|