De romantiske husjægere
ROMANTIKKEN trivedes glimrende i København NV i går eftermiddags. Et par tusinde unge mennesker i sort dress med farvestrålende bånd brugte den lune lørdag på at gå i demonstration hen i nærheden af Grøndalsvænge Allé 13.
PÅ DENNE nydelige adresse midt i en offentlig park ejer Københavns Kommune en stor grund med et nedlagt vandværk. Adskillige tomme bygninger virkede dragende på de unge mennesker, som har savnet et tilholdssted, siden Ungeren på Jagtvej 69 blev ryddet 1. marts og revet ned fem dage senere.
BEBOERNE i kvarteret virker ikke begejstrede. Som en af dem sagde i TV2 News: - De unge er snyltere på samfundet. Vi andre må arbejde for at få et hus at være i. Villaejerne i området gik ligefrem i demonstration i går imod selve ideen - flere timer før de unge ankom til området.
Husejernes opførsel bringer mindelser om Niels Hausgaards sang om jydernes modstand mod atomkraft: Ideen var sådan set god nok. De syntes bare, sådan et værk lå bedre på Fyn - helst i den østre ende ...
OG POLITIKERNE? Jo, overborgmester Ritt Bjerregaard har stillet i udsigt, at hun vil tage en samtale med repræsentanter for de hussøgende unge mennesker - hvis de ellers opfører sig ordentligt.
Nu bliver det spændende at se, om gårsdagens anholdelser, forbrug af tåregas og sammenstød med politiet takseres som så uartige, at ungdommen alligevel ikke får audiens hos byens mor.
VANDVÆRKSGRUNDENS huse skal de i hvert fald ikke regne med at få fingre i. Det er ikke noget tagselvbord, har Ritt gjort klart.
Hun vil bruge lige præcis dette stykke kommunale jord til nogle af de 5000 billige boliger, hun letsindigt lovede københavnerne i sin valgkamp, bare de ville stemme på hende. De kommer næppe til at koste 5000 kr. om måneden, men hendes troværdighed står og falder med, at de i hvert fald bliver billige.
SPØRGSMÅLET er i øvrigt, om de unge aktivister overhovedet vil have noget hus af Ritt. De sagde nej til kommunens tidligere forslag. De sagde nej til den hemmelige fond, som ville købe et hus til dem anført af den naive, men velmenende advokat Knud Foldschack.
DET ER såmænd ikke svært at indse behovet for, at den mindre velfriserede del af storbyens unge får et hus at mødes i. Problemet er, at de åbenbart indtil videre kun vil have huse, som de selv tager.
Den form for anarkistisk adfærd passer gevaldig dårligt i et demokrati, som nu engang styres af flertalsbeslutninger og af regler, der skal hindre uretfærdig vilkårlighed.
MEN HVEM er i stand til at forklare det på en måde, som overbeviser de unge romantikere?