- 27-10-2012 16:19 | 558 visninger | 2 kommentarer

Lørdag!

Nøj, hvor min weekend slet ikke er gået som jeg havde forventet - På den gode måde. Jeg havde virkelig troet at jeg skulle bruge torsdag, fredag og lørdag på bare at stene alene. Især fordi Bjørn havde annonceret, at torsdag skulle han til fødselsdag hos Frk. A, fredag skulle han på fest på sin skole og lørdag, altså i dag, skulle han til fødselsdag hos sin gamle ven. Men sådan blev det slet ikke!

Torsdag skete der nogle ting der gjorde, at Bjørn slet ikke havde lyst til at feste. Han følte at hvis han tog afsted ville han bruge aftenen på at drikke sig helt i hegnet og have ondt af sig selv. I stedet for var han sammen med mig og så en film og lod mig læse godnathistorie for ham. Fredag var Frk. A blevet syg, og det var hende, han skulle klædes ud med, så han blev hjemme, og vi havde verdens hyggeligste aften. Formiddagen var forresten gået med Lobster; Jeg gav en rigtig lækker brunch på en rigtig hyggelig café, hvor vi sad i flere timer.
Nå men.. Mig og Bjørn havde også nogle ting at fejre, så det var dejligt, at han blev hjemme. Tre film tror jeg vi fik set, og vi dyrkede amazing sex (sorry, men det gjorde vi altså, og vi gik først i seng kl. 2. Det var så rart og hyggeligt. Meget længe siden at jeg har haft en så rar aften, med grineflip og ja.. Bare hygge på alle tænkelige måder. Mange måneders bekymring var blevet lagt væk (det var det vi skulle fejre), og det kunne man virkelig mærke på ham. Han var så lettet.

I dag har vi hygget hele formiddagen. Set endnu en film og dyrket mere... Ja, I ved nok.. Og for en halv time siden forlod han mig for at tage til den der fødselsdag. Det passer mig ganske udmærket; det giver mig omkring 2 timer til at chille lidt rundt før jeg skal ud og passe Kitty. Jeg skal være der 18.30. Hun skal allerede i seng kl. 19.00, så derfra skal jeg bare stene. Jeg tænker at jeg bare skal se en masse TV og chille. Hendes "mor", har garanteret købt noget guf og den slags.
Mellem 23.30 og 00.00 er jeg færdig. Bjørn er til fødselsdag i nærheden og han har lovet at komme og følge med mig hjem. Jeg er ikke supertryg ved at gå i det kvarter jeg skal igennem så sent. Der er tit skyderier og den slags. Det fik jeg sagt lidt henkastet til Bjørn, som sagde: "Skal vi følges hjem?"
Jeg er ikke så utryg, at det er nødvendigt, hvilket jeg OGSÅ sagde, men han syntes bestemt, at han ville følge mig hjem, så nu blev det sådan. Og det gør mig ikke noget; tværtimod. Det betyder, at jeg skal følges med en fuld Bjørn hjem og at vi kan sove sammen, fremfor at han tager vildt sent og fuld hjem til sig selv, og jeg ligger og har svært ved at sove. Han var også selv glad for at have et påskud for at gå tidligt; det bliver vist en steneren fødselsdag.

I morgen SKULLE jeg og Lobster have haft nogle tøser på besøg til brunch, men en af dem kunne ikke alligevel, så nu har vi rykket det yderligere. Det var allerede rykket én gang. Det passer mig fint. Så kan jeg lave tysklektier og måske pleje Bjørns tømmermænd med ham og film. Jeg vil også æde min gamle hat på, at han tager ud og besøger en kammerat og spiller playstation, men man ved sgu aldrig!

Uanset hvad, så kommer det til at have været en rigtig dejlig weekend, og det havde jeg overhovedet ikke regnet med. Jeg havde endda også gjort alt for at finde en at hænge ud med både torsdag og fredag; til mit "held" lykkedes det ikke. Nogle gange går verden altså sammen for ens skyld.

Har I en god weekend? Og er den som forventet?

- 23-10-2012 20:16 | 626 visninger | 6 kommentarer

Jeg ved godt at emnet jalousi har taget meget plads herinde på min blog den seneste tid, men det er simpelthen fordi det er noget der virkelig påvirker mig meget lige for tiden, og det er jo det jeg bruger min blog på; at blogge om ting der påvirker mig - både godt og skidt.

I går var jeg ved at koge fuldstændigt sammen oppe i hovedet, og jeg tog mig selv i til sidst at sidde og søge efter en hypnotisør der var til at betale sig fra, som kunne hjælpe mig med at løse mit problem. Til sidst var det jo at jeg måtte erkende, at jeg ikke har råd, og at det er noget jeg bliver nødt til at tage op med min kæreste, Bjørn, før jeg ligesom springer ud i den slags. Derfor havde jeg meget af aftenen i går ondt i maven; jeg vidste at samtalen var uundgåelig, netop fordi jeg var ved at brænde sammen. Frk. A bliver nævnt i flæng og hver gang stikker det. Det stikker når han skal til hendes fødselsdag, vil købe hende en gave, skal klædes ud med hende fredag, skal mødes med hende, hun sms'er kl. 3 om natten, han nævner hende i en almindelig samtale.... Det stikker hver gang. Og i går stak det altså bare ekstra.

Klokken blev for mange, og jeg fik på en måde sagt at jeg havde noget jeg ville snakke med ham om, men det skulle være dagen efter. Vi har lavet en aftale om ikke at tage tunge emner op lige op til sovetid, fordi så kommer vi for sent i seng. Og så var et at den første gang i går, hvor det gik op for mig hvor dejlig en kæreste jeg har, kom. Han sagde, at han synes det er en god ordning, og at han fra nu af gerne vil give mig muligheden for, når som helst at sige: Sluk lige din computer og snak med mig den næste times tid.

Det betyder, at når noget fx går mig på har han hermed lovet mig at give mig hans fulde opmærksomhed. Jeg kan simpelthen tillade mig at bede om hans fulde opmærksomhed, og så får jeg den. Noget jeg har meget brug for, fordi jeg ofte har svært ved at tage noget op, når jeg ved at han sidder og er koncentreret om 10 andre ting. Jeg kan jo godt høre på ham, at han er et andet sted, for han er ikke så deltagende i samtalen. DET betyder at jeg ofte har det meget bedre med at tage snakken når klokken er 22.00 og vi skal i seng - for der føler jeg, at jeg har hans fulde opmærksomhed.
Jeg blev rigtigt glad for at han foreslog det, og jeg tror det vil hjælpe drastisk på vores kommunikation. Jeg har fx også sagt til ham, at når han føler, at jeg smækker ham ude og foregår på indersiden, så skal han sige, at jeg holder ham ude. Så bliver jeg nemlig tvunget til at åbne op, og det fungerer rigtigt godt.

Men.. I går aftes forsvandt min mavepine jo ikke. Jeg havde tænkt mig at tage det op i dag, for nu vidste jeg at muligheden forelå. Der skete så bare det, at ingen af os kunne sove. Jeg lå og tænkte som en sindssyg og jeg var faktisk enormt ked af det. Han var bare vågen. Til sidst begyndte vi at snakke, og han fornemmede hurtigt at jeg foregik på indersiden af knolden, hvilket gjorde ham utryg.
Det endte med, at jeg sagde det som det var.. At jeg har overvejet at søge en form for hjælp med det her jalousi-problem jeg render rundt med. Han blev ret mundlam og spurgte hvad det er der gør mig jaloux. Jeg fortalte hvordan Frk. A har sat en knude i min mave den sidste tid, og jeg sagde at det bl.a. gik mig på, at hun ikke ved at han har en kæreste, og at han nævner hende supertit, hvilket gør mig utroligt usikker.

Og så var det at det skete, at jeg endnu engang fandt ud af hvad det er for en amazing kæreste jeg har.

Han forstod mig!

Han blev ikke sur eller skuffet, han sagde helt af sig selv, at det kunne han godt forstå. Han sagde at han har valgt MIG. Han sagde, at han ikke synes jeg skal til hverken hypnose eller terapi, men skal lære at snakke med ham om det i stedet før jeg koger sammen. Jeg svarede at det kan jeg simpelthen ikke. Jeg skammer mig alt for meget over at have det sådan, og jeg er bange for at det kan ende med at smadre os, at jeg er så jaloux - for det er jo ikke ham der gør noget forkert; det er mig den er gal med.

Og så sagde han noget jeg ikke har tænkt sådan på før... Han sagde, at han vidste udmærket, at min usikkerhed på mænd og mennesker generelt forsvinder ikke på så kort tid. Han sagde at han endnu ikke har hørt om en eneste mand i mit liv, der ikke har svigtet mig eller misbrugt min tillid, og han ved godt at det kommer til at tage mere end 4-5 måneder at rette op på dét, og det forventede han ikke at kunne. Han sagde at så let slipper jeg ikke. Han går ingenvegne, for han forstår. Og helt af sig selv, sagde han at han forstod godt det med Frk. A, og han ville tage det til efterretning i fremtiden; han nævnte SELV nogle ting der har haft gjort mig jaloux, fx sagde han, at han sagtens kunne se at det var langt over the top at han i løbet af bare et par dage havde sagt både, at han skulle til hendes fødselsdag, ville købe hende en gave og at de skulle klædes ud sammen fredag; Jeg nåede ikke engang at sige det. Han sagde, at han ville have det på præcis samme måde. At han forstår mig.

Og han forstod mig, og det var den rareste følelse i verden. Det fik mig til at åbne endnu mere op. Og jeg græd selvfølgelig langt det meste af samtalen, fordi det er så svært for mig at snakke om. Og især da han sagde det med svigtene i mit liv fik tårene bare frit løb. For alle de svigt, de gør simpelthen så ondt, og det gør mig simpelthen så bange nu at sætte min tillid til et andet menneske igen. Hvis der sker noget den her gang, så krakkelerer jeg.
Men det var rart. Det var rart at åbne mere op. Jeg sagde hvordan det havde påvirket mig, at hun havde sendt ham hvad han kalder et bootycall kl. 3 den lørdag nat. Og jeg fremhævede situationer, der havde gjort ondt..

Fx den dag hvor jeg en morgen sagde, at jeg havde lyst til ham.. Han trak lidt på det og tændte sin pc - og så skulle han lige se en video med Frk. A.. Et eller andet hun har lavet hvor hun er med. Det tog en halv time. Imens gik jeg i bad og følte mig lidt smådum; Jeg havde lige sagt til ham, at jeg havde lyst til ham, og det han gør er at bruge en halv time på at glo på hende. Da jeg kom tilbage var det slut og han sagde: "Så.. Nu er jeg klar til dig."
Og aldrig har jeg haft mindre lyst til ham, som på det øjeblik. Jeg fortalte ham det, egentlig smågrinende, for situationen var simpelthen så dum. Jeg vidste udmærket, at jeg tillagde situationen noget helt andet end det den i virkeligheden var, men rationale er bare ikke gældende når det kommer til jalousi. Jeg kunne høre på ham hvor meget han bare tænkte: Fuck - sådan så jeg slet ikke på det.
Han kunne sagtens se situationen fra min side, og han grinede på den der.. "Omg-hvor-er-jeg-dum"-m&a ring;de og sagde: Det kan jeg fandeme godt se. Fuck en dårlig timning egentlig.

Og det lykkedes mig at sige alle tingene uden at få det til at lyde som angreb. Jeg gjorde det meget, meget klart, at jeg ved, at det er MIG, der har et problem. Det betød at han ikke gik i forsvarsposition. Han forstod mig bare.

Ikke ligesom Bamse der slet ikke kunne tåle det emne og tog alt som angreb, og endte med at skælde ud. Jeg fik lov til helt regulært at sige, hvordan jeg havde det og jeg blev mødt med FORSTÅELSE.
En forståelse der gør, at næste gang det brænder, så tør jeg sige det, før det VIRKELIG brænder.
Måske betyder det i længden en endnu større tillid. Og måske betyder det i det endnu længere løb, at jeg kan smide min jalousi fra mig. For den her fyr vil mig. Og han vil mig det bedste.

Og han er stærkt opsat på at vise mig, at han IKKE er ligesom de andre. Han er ikke som min far, ikke som Strand, ikke som Golfie, ikke som Tulipanen, mest af alt ikke som Bamse.

Det bliver en kamp, men nu bliver jeg sgu nødt til at gøre mit bedste for at kæmpe den. Han vil jo gerne kæmpe den med mig. Det vil han sådan virkelig gerne.

Natten blev lang, men det var rart at komme af med. Det var rart at få lov.
Og ved I hvad han sagde i dag..? At nu ved Frk. A, at han har en kæreste....

Han mener det.. Han har virkelig valgt mig.