- 15-11-2012 21:22 | 527 visninger | 0 kommentarer

Apropos luft, så blev luften "hurtigt" (et par timer senere) renset lidt ud, og lige nu er jeg ved godt mod. Det er dét, jeg mener med at mit humør bare skifter helt åndssvagt.

Nå, men.. Fik snakket med Bjørn, lavet De 5 Tibetanere og lavet mad. Og endnu vigtigere. Jeg har snakket med min far, og fortalt ham om tingenes tilstand. Og nøj, hvor var det lettende. Han er, ligesom alle andre, supersød og forstående. Han spurgte meget ind og ja. I det hele taget var han bare rigtig rar at snakke med omkring det. Ligesom med de andre jeg har fortalt det aner jeg en vis bekymring og en stor lyst til at give mig et kram, og det er meget svært at beskrive, hvor meget det faktisk betyder for mig.
Jeg har åbenbart været lidt nervøs ved, om han mon havde tænkt sig at tage mig alvorligt, men det gjorde han. Der var slet ikke noget skeptisk tonefald eller noget som helst. Han var ikke hellig omkring, hvad jeg nu skal stille op og han sagde absolut intet til, at jeg ikke har tænkt mig at deltage i undervisningen på skolen. Jeg har ret dårlig samvittighed over, at jeg ventede over 14 dage med at sige noget til ham, især da han fik at vide at både min moster og min storebror kender til situationen. Men han virkede ikke til at tage notits af det. I hvert fald ikke sådan umiddelbart; men jeg ved godt, at det nok skærer lidt.

Samtalen var rigtig rar og jeg er ved godt mod. Jeg tror snart, at jeg besøger dem. Bare tager et par dage, eller måske kun en enkelt, men bare lige.. Får slappet af.. Hygget med min far og spist den slags mad, som man nu engang spiser dér. Hahaha.. Jojo.. Jeg overvejer det kraftigt. Måske bliver det først til jul, før jeg skal til Falster.

Lidt før modtog jeg nemlig også en mail fra min lærer, der sagde, at ALLE der har fulgt et hold, ligesom mig, kan komme til eksamen i det, og at hun gerne vil tage en eksamensbriefing med mig OG sender pensum til mig. Det var virkelig en lettelse.

OG den anden dag tog jeg ind til min storebror og min svigerinde og vi havde det superhyggeligt. God mad og god snak, indtil vi tog i biografen. Jeg måtte vælge film; jeg havde 3 at vælge imellem. Selvfølgelig fik jeg valgt den mest tragiske, deprimerende, sindssyge dokumentarfilm om nogle folk Indonesien. Den var god - Meget. Men nøj.. Det var altså ikke en feel-good film. Jeg kunne have tudet SÅ meget over menneskeligheden, at det næsten er uhyggeligt. For DEN FILM var godt nok uhyggelig. Den hed The Act of Killing, og den kan ikke anbefales. Eller jo, det kan den faktisk godt, men så skal man virkelig være hårdhudet og i humør til sørgelige menneskeskæbner.

Anyways.. Vi gik noget slukørede derfra, og de tilbød mig TRE gange, at jeg kunne overnatte hos dem. Jeg takkede nej, og fik 4 knus og et kys på panden af min bror. Det har jeg sgu aldrig fået før.

I morgen skal jeg bare slappe af - igen. Er alene til klokken 21, og jeg tror, at jeg skal lave risengrød. Det bliver spændende. Den her gang må jeg altså huske at købe kærgården FØR jeg går igang, så grøden ikke står der helt alene, ligesom sidste år, da jeg kastede mig ud i projektet. Suk.
Lørdag skal der laves risalamande (jeg gider ikke lige finde ud af hvor ordet skal deles), og det glæder jeg mig mega meget til. Mmmm.. Der er allerede købt ind til det. I weekenden må jeg nemlig gerne spise lidt usundt og ingredienserne var på tilbud. Tadaaa.

Nok for nu. Jeg ville bare lige få skrevet den blog, som jeg ville have skrevet tidligere. Da luften blev forpestret!

- 15-11-2012 15:03 | 555 visninger | 0 kommentarer

Det er rart. Det der med ikke at skulle noget. Samtidigt er det også en kende ensomt og isolerende, og jeg kan godt mærke, at det er noget jeg nok bliver nødt til at finde en løsning på inden for de næste par uger.

Jeg har ikke rigtigt fået det bedre, men hvorfor skulle jeg også det? Der er ikke sket nogen forandring. Min aftale hos lægen i går blev aflyst (af en meget forvirret norsk læge) og nu må jeg vente 2 uger mere, før jeg kommer nogen som helst vegne. Det er frustrerende. Især når man sidder klar med det brev til sin mor som hun bad en om at skrive - Det ville jeg gerne bare have overstået.

I disse dage er jeg meget letpåvirkelig. Der skal virkelig ingenting til at slå mig af pinden. Jeg er utroligt nærtagende, og det går især udover Bjørn. Eller det vil sige.. Det gør det ikke, for jeg er opmærksom på det, men det gør det så alligevel, fordi jeg ikke kan undgå at blive trist eller ked af det, over det, jeg tog nært. I stedet for at give ham den reelle og meget sære reaktion, får han nu bare tristheden. Det er ikke særligt smart, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det der med at være en lettere depressiv kæreste er ikke ret sjovt, for jeg er rædselslagen for at være en byrde. De sidste par dage har han også været irritabel, mest tror jeg det har været fordi han ikke har kunnet en skid uden sine briller (nu har han endelig fået nye), og derfor har han bare været hjemme. Han har haft brug for luft, og det har han ikke fået, så nu er han irritabel, og det tager jeg meget nært. Alt for nært. Jeg håber, at det ligesom de andre gange, bare går over i løbet af et par dage. Jeg har i sinde at give ham luft.

Men den der luft.. Det er den der kvæler mig. Det er gået op for mig, at jeg nu kommer til at gå rundt herhjemme alene hver dag og at jeg kommer til at have brug for det modsatte end luft. Jeg er lidt nervøs for at vores modsatte behov kommer til at crashe. Jeg tog det fx meget nært da han den anden dag sagde, at han synes vi skal være mindre sammen, fordi han ikke får lavet lektier. Mit forslag var at vi skulle blive bedre til at sætte os ned og lave noget fornuftigt SAMMEN. Altså sidde sammen og lave lektier og læse fx.. Det var han så uenig i, at han brugte lang tid på at opremse alt det han ikke kan nå når jeg er der, og til sidst sad jeg virkelig med en følelse af at han måske ikke rigtigt gider mig.
Jeg ved godt det ikke er rigtigt, men det gjorde bare ondt.

Åh.. Det var slet ikke det her bloggen skulle handle om, men jeg nåede at blive rigtig ked af det, lige før jeg skulle igang, fordi jeg blev sat på standby. I ved den der... "Jeg skal lige ringe til min mor og så kommer jeg". Hvilket betyder, at jeg selvfølgelig ikke går i gang med noget, men sidder og venter, fordi det ville være dødfjollet at starte noget man ikke kunne afslutte. Pludselig var der gået en time og så "var han lige igang med at rydde op". Da jeg spurgte hvor lang tid det ville tage, sagde han: "Til jeg er færdig". Et stks frustreret Chefinden serveret på et sølvfad. Da jeg sagde, at jeg spurgte, fordi jeg ikke bare gider at sidde og vente og derfor gerne vil vide hvor lang tid det ca. tager, så jeg rent faktisk kan gå igang med et eller andet, gik der megalang tid før han svarede, og da han gjorde, sagde han: "Undskyld, en stak papirer krævede lige min opmærksomhed. Du går bare igang med et eller andet og så skynder jeg mig at få ryddet op."

HALLO mester. JEG kræver din opmærksomhed i de 10 sekunder det tager at skrive til mig. Nu har jeg ventet i over en time på noget, jeg troede ville tage 10 minutter (FORDI DU SELV SAGDE DET), og du giver mig ikke engang et ordenligt svar. Suk.
En så dum ting, ikke? Den kan slå mig HELT ud. Jeg var lige ved at begynde at tude.
Men han får sin luft, og jeg fortalte jeg var frustreret og sendte ham en smiley med. Jaja, på en sød måde. Ja, jeg anstrengte mig faktisk. Egentlig frustrerer det mig nok ekstra lige i dag fordi, at jeg havde håbet virkelig meget han nåede det inden Lobster kommer hjem. Jeg er færdig med at være plaget af den der kvindelige cyklus.... Og ville gerne nå at nyde ham lidt, uden at tage hensyn til andre i lejligheden.. Men nej... Papirstakken tager hans opmærksomhed, og nu har jeg faktisk slet ikke lyst.

Den her blog skulle have handlet om, at jeg havde en superdejlig aften med min bror og hans kæreste den anden dag, hvor min bror afslutningsvis kyssede mig på panden, da han sagde farvel. Han er reelt bekymret for mig. Den skulle handle om, at min far ringer i aften og jeg skal sige, at jeg har fået stress. Og.. Den skulle handle om... Ja et eller andet rart, som jeg har glemt.. Fordi.. Nu blev den atter brugt til kærestebrok, og jeg BEKLAGER, men jeg kan virkelig ikke gøre noget ved det lige nu, for hvis jeg ikke får min frustration ud HER, så kommer Bjørn til at få et møgfald når han en dag har fået taget sig sammen...... Og det er ikke luft, er det vel?

Jeg vil gerne have en eller anden normal form for sindstilstand tilbage. Gerne lige nu. Tak!