Hvis du er tilfreds med dig selv, så spiller andres mening ingen rolle...
Elsk hver og én af dine laster.
Elsk din skønhed og din grimhed.
Elsk dine perfekte sider, såvel som dine uperfekte.
Elsk din gryntende latter og dine lavendelblå øjne.
Hvis du er tilfreds med dig selv, så spiller andres mening ingen rolle...

Bilen slingrer, og glider på den glatte vej. Han kører alt for stærkt, som sædvanlig, og musikken er ved at slå mine ører ind. Han sidder der og ser så skide smart ud med hans solbriller, og hans terninger hængende i forruden fra T Hansen. Dumme svin. Vi skal til købmanden, og jeg ved at vi snart skal dreje, så jeg tager min lillebror, Magnus, i hånden, og holder fast i bildøren. Han gaser op, river i rettet, og vi flyver sidelæns, men så for han kontrol over bilen, griner og kører ned og parkerer. Og ved siden af ham i sædet sidder min mor. Min mor, som engang var så smuk og respekteret i mine øjne, men som slet ikke er den samme. Mors nye kæreste. Min mor åbner døren, og stiger ud af den stadig tændte bil. Uden at skrue ned for musikken, vender han hovedet om mod mig og Magnus og råber "Gå ud og hjælp jeres mor!". Magnus fumler nervøst med sin sele, og tager så min hånd og lader sig trække ud af bilen. Frisk luft. Jeg vender blikket tilbage på vej ind i butikken, og ser ham tænde en ny cigaret. Indkøb; frysepizza, forårsruller, pomfrites og 2 kasser øl. Det føles som en evighed siden jeg sidst har fået "rigtig" mad. Hjemmelavet. Mor har ikke lavet mad i lang tid. Hun har "ikke tid". Men en bajer er der altid tid til. Og ham.

Magnus klynker lavmælt med hovedet ind mod min side, da vi igen skal ind i den røgfyldte larmende bil. Han kan slet ikke tåle røg, og hans hals krøller sig sammen, hver gang vi er den bil, for der er ingen mulighed for frisk luft. Jeg lægger min arm om hans skulder; vi må holde sammen.

Dette er fiktivt, og ikke virkeligt, men inspireret af noget jeg så oppe i byen i dag, fra købmandens parkeringsplads.