- 08-02-2010 20:02 | 190 visninger | 0 kommentarer
Hvis du er tilfreds med dig selv, så spiller andres mening ingen rolle... Elsk hver og én af dine laster. Elsk din skønhed og din grimhed. Elsk dine perfekte sider, såvel som dine uperfekte. Elsk din gryntende latter og dine lavendelblå øjne. Hvis du er tilfreds med dig selv, så spiller andres mening ingen rolle...
- 10-01-2010 01:35 | 190 visninger | 1 kommentar
Bilen slingrer, og glider på den glatte vej. Han kører alt for stærkt, som sædvanlig, og musikken er ved at slå mine ører ind. Han sidder der og ser så skide smart ud med hans solbriller, og hans terninger hængende i forruden fra T Hansen. Dumme svin. Vi skal til købmanden, og jeg ved at vi snart skal dreje, så jeg tager min lillebror, Magnus, i hånden, og holder fast i bildøren. Han gaser op, river i rettet, og vi flyver sidelæns, men så for han kontrol over bilen, griner og kører ned og parkerer. Og ved siden af ham i sædet sidder min mor. Min mor, som engang var så smuk og respekteret i mine øjne, men som slet ikke er den samme. Mors nye kæreste. Min mor åbner døren, og stiger ud af den stadig tændte bil. Uden at skrue ned for musikken, vender han hovedet om mod mig og Magnus og råber "Gå ud og hjælp jeres mor!". Magnus fumler nervøst med sin sele, og tager så min hånd og lader sig trække ud af bilen. Frisk luft. Jeg vender blikket tilbage på vej ind i butikken, og ser ham tænde en ny cigaret. Indkøb; frysepizza, forårsruller, pomfrites og 2 kasser øl. Det føles som en evighed siden jeg sidst har fået "rigtig" mad. Hjemmelavet. Mor har ikke lavet mad i lang tid. Hun har "ikke tid". Men en bajer er der altid tid til. Og ham.
Magnus klynker lavmælt med hovedet ind mod min side, da vi igen skal ind i den røgfyldte larmende bil. Han kan slet ikke tåle røg, og hans hals krøller sig sammen, hver gang vi er den bil, for der er ingen mulighed for frisk luft. Jeg lægger min arm om hans skulder; vi må holde sammen. Dette er fiktivt, og ikke virkeligt, men inspireret af noget jeg så oppe i byen i dag, fra købmandens parkeringsplads.
- 08-01-2010 21:54 | 195 visninger | 2 kommentarer
Buhuh, her kommer et gammelt "digt" jeg har skrevet hen af vejen i 2008-2009. August er skrevet i August, og September i September osv. Det er meget personligt, da det handler om Reba, og er bare noget jeg lige fandt .
August. Du er væk, mistet som et stykke legetøj. Dit minde hænger tungt i luften, du ved det sikkert ikke selv; For du er.. død.
September. Manglen på dig er overalt. Stå op. Skole. Hjem. Spise. Sove. Hvor er du?
November. Min fødselsdag. Ikke meget sjov, når du er ikke er her. Hvornår har du tænkt at aflever den lille del af mig, den du tog med. Undskyld. Jeg mente det ikke. Det var jo et uheld, ikke? Ikke din skyld. Ikke min skyld. Det er jo det de siger til mig... December. Jul. Hvad mere kan jeg sige? Der er ikke andet at sige, ikke andet at tænke.
Januar. Tårnhøje helvede. Søvn er vigtigt. Måske burde jeg sove nu, i stedet for at kradse disse latterlige ord ned. Du sagde altid; søvn er vigtigt.
- Hvis du ikke kan lide det, så er det fint. Jeg er heller ikke for vild med det selv, men vil gerne vide hvad alle i bloggere mener om det.  Jeg har ikke skrevet februar, marts og oktober over, fordi at den bog jeg har skrevet det i, har været angrebet af en væltet kaffekop, så februar, marts og oktober er ulæselige..
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Kvinde
Alder: 15 år
Oprettet: 11. apr. 2009
Login: 05-09-2010 00:23
Uploads: 256
Blog indlæg: -91
|
|
25wattlove.blogspot.com
Denne blog vil fremover bestå af fiktive, og virkelige tekster. Digte, noveller eller blot en beskrivelse.
"Less is more" - Gabrielle 'Coco' Bonheur Chanel.
I en rus af lykke og andres smil, glemmer jeg helt at du faktisk var her.
So many black and white, are made to be so blue.
|
|
|
|
|