Har nu efter en simpel scrooling ned af blog.dk's nyeste blog indlæg set op til flere overskrifter med noget lign. ''Fuck regeringen'' og ''De skal ikke tage vores SU''..
Og det overrasker mig egentlig ikke! Jeg har hele dagen i dag gået og hørt på mennesker tale om hvor spændende deres demonstration i eftermiddag mon bliver, og hvor meget de glædede sig til at komme ud og vise regeringen hvad de mener!
Hey!
Danmark er lige nu i økonomisk krise, og får regeringen ikke rettet op på det nu, forbliver vi i en økonomisk krise til at nogen gør noget ved det! Får vi ved næste valg en rød regering, bliver skatten igen sat op og det kommer til at gå ud over de veluddannede der får en høj løn, og det er ikke fair!
Vil dog have lov til at sige at økonomisk krise og skattestop var en uheldig blanding ihvertfald for statens pengekasse. Men det gav jo borgerne mere penge at råde over i den økonomiske krise!
De penge som de lige nu vil tage fra bl.a. SU'en skal de jo tage et andet sted fra, hvis ikke de tager det fra SU'en. Og jeg synes ærlig talt at det er fair nok!
Tog de pengene et andet sted var der nogen andre der var utilfredse…
Jaja, vi unge er DKs fremtid, men husk nu, hvis ikke de får rettet op på det nu, er skatten højere (Det bliver den så under alle omstændigheder hvis regeringen bliver rød næste gang) når vi bliver færdige med vores uddannelse, og vi skal give de penge, vi har set frem til gennem flere års uddannelse, væk til staten…
Vi må kunne rette op på Danmarks økonomiske situation på en anden måde end at sætte skatten op. Jeg er sikker på at regeringen har en målrettet plan med det de laver lige nu.
Jeg læste for resten at der var en der havde skrevet at vi unge om nogle år skulle trække læsset!
Og nej, det er jo lige det vi ikke skal hvis den liberale regeringen får alt det de gerne vil igennem den røde mur!
.. jeg er ikke ude efter nogen! Siger blot min mening!
Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.